Eurovision bandlyser palæstinensiske flag

Eurovision bandlyser palæstinensiske flag

| |
1–2 minutter

Der er ikke længe til at Eurovision afholdes i Malmø Arena og European Broadcasting Union (EBU) har nu meldt ud, at de vil bandlyse palæstinensiske flag, symboler og »politiske budskaber«. Latterlige begrundelser som »Eurovision er en upolitisk folkefest« og andre begrundelser om ikke at ødelægge den gode stemning bliver slynget ud.

Dette viser på ny imperialisternes dobbelte standarder, og hvordan Eurovision i den grad er et politisk og diplomatisk værktøj for imperialisterne for at sprede deres hegemoni. Ved at bandlyse palæstinensiske flag og budskaber prøver EBU at forsikre den zionistiske delegation, om at der ikke vil finde nogen »skandaler« sted.

Svenske myndigheder spreder hysteri om solidaritetsbevægelserne med Palæstina og har skruet op for »beredskabet mod potentiel terror«. Samtidig frygter de at der vil blive brændt israelske flag, selvom de på så hyklerisk vis selv har beskyttet fascisten Rasmus Paludan da han brændte Koranbøger af i Malmø og resten af Sverige.

Imperialisterne fortsætter deres ubetingede støtter overfor Israel og enhver »ændring i retorikken« er intet andet end en tom gestus, som imperialisterne har været nødsaget til at påtage sig for at begrænse oprøret. Det har ikke lykkedes dem at kontrollere den offentlige mening til fordel for Israel og med EU-valget om hjørnet stikker opportunistiske »venstreorienterede« partier nu deres hoveder frem for at forsøge at opdele og at ride på ryggen af solidaritetsbevægelsen med Palæstina.

Men deres beslutning om Israels inkludering i Eurovision, og nu bandlysningen af palæstinensiske flag, afslører dem. De er enten tavse eller græder krokodilletårer udadtil, mens de fortsætter med at give deres zionistiske allierede garantier om støtte.

Imperialisterne skal dog ikke forvente at få en fredelig festdag uden protest. Demonstrationer mod afholdelsen af Eurovision er allerede blevet planlagt. Den 9. maj og den 11. maj vil der i Malmø kl. 15:30 gå demonstrationer fra Stortorget til Möllevångstorget i protest mod EBU’s dobbelte standarder og til støtte for det Palæstinensiske folk.

LÆS OGSÅ