Masserne saboterer valgplakater

Masserne saboterer valgplakater

| |
1–2 minutter

Af J. F.

Allerede én dag efter at de borgerlige partiers valgplakter er blevet hængt op i gaderne, er op til flere blevet pillet ned næsten lige så hurtigt igen. Københavns Politi rapporterer selv at de indtil videre har fået meldinger om at omkring 200-300 valgplakater er blevet fjernet på bare én dag.

Valgplakater er blevet revet ned især omkring centrum. Kilde: TV2Kosmopol

Der er EU-parlamentsvalg den 9. juni og den 18. maj blev der hængt valgplakater op for de borgerlige partier rundt om i landet. Disse har til formål at narre masserne til at stemme og skabe opbakning til et bundkorrupt system, der kun tjener den herskende klasse.

Udbytternes løgne bliver dog afsløret fra hvert år der går, og der er i år rapporteret en stigende grad af sabotage mod valget. Dette reflekterer på samme tid opløsningen af den demokratiske facade i Danmark. En facade som SVM-regeringen og den danske imperialismes forsatte støtte til Israels folkedrab mod det palæstinensiske folk især har bidraget til at nedbryde på det seneste.

EU har været afsløret overfor mange masser helt fra dag ét. Dette gælder især også for mange unge. Dette skaber bekymring for bourgeoisiet, som behøver høje valgtilslutninger for at legitimere deres system med en demokratisk facade. Det er derfor at fraser som det er lige meget hvad du stemmer, så længe at du stemmer altid cirkulerer i den borgerlige presse, hver gang der er valg. På samme tid forsøger de at stigmatisere dem som ikke stemmer som værende dovne eller ligeglade med demokratiet. Dog kigger politikerne aldrig selv indad og ser, hvilket anti-folkeligt system de repræsenterer. De vil ikke indse hvordan deres hykleri ikke kan narre folk for evigt.

Tuborgfondet er nu gået sammen Ungdomsbureauet, Mino Danmark og P3 for at skabe unge fælleskaber, især i proletariske nabolag som Albertslund, der har til formål at få unge i alderen 19-29 til at stemme. Dette viser, hvor desperate kapitalisterne er for at opnå tilslutning til deres system. Det afslører også, hvordan den borgerlig-demokratiske facade er i en dyb krise og at udbytterne udmærket selv er klar over det.

LÆS OGSÅ