En permanent lejr på Københavns Universitet under navnet »Rafah Garden« har nu varet i over to uger. Lejrens krav er bl.a. at KU skal stoppe al økonomisk samarbejde og støtte til Israel, at KU skal fordømme Israels besættelse af Palæstina og udviser hensyn til palæstinensiske studerende, hvis’ pårørende gennemlever et folkemord, blandt andre ting.

Udover lejren finder også en række andre politiske aktiviteter til støtte for Palæstina sted omkring universitetet. Der fandt bl.a. en blokade sted foran universitets bestyrelse. Københavns Universitet har været meget hurtige til udnytte denne blokade til at spille ofre og »ophøre al dialog med lejren«. Dette på trods af at blokaden mod KU-bestyrelsen, hverken var grov eller voldelig. Desuden kan det heller ikke bevises at være udført af medlemmer fra lejren selv.

KU afviser kravene fra studenterne ved bl.a. at påstå at »Københavns Universitet ikke er et politisk redskab«. Hvis dette er sandt, hvorfor har KU så lavet åbne officielle udtalelser og kommentarer om andre verdensbegivenheder som Ruslands aggressionskrig mod Ukraine? Og hvordan kan de ikke være et politisk redskab for den borgerlige danske stat, når de selv påstår de følger regeringens udenrigspolitik? Hvad dette i virkeligheden viser er at KU er politisk. Den borgerlige danske stat er i virkeligheden så centraliseret at universiteterne i Danmark er langt mere forbundet med staten end mange andre lande i verden. Men KU definerer alligevel kun politik som enhver ting, der går mod status quo eller som udfordrer den danske imperialismes agenda.

KU’s hykleri kender ingen grænser. Derfor blev der den 22. maj arrangeret en akutdemonstration til støtte for Rafah Garden og for at lægge mere pres på KU. En kraftfuld demonstration samlede sig på trods af det korte varsel, hvor kæmpende kampråb som »There is only one solution! Intifada revolution!« blev råbt.

Da demonstrationen ankom tæt ved Rafah Garden greb politiet ind, fordi de mente at folk for demonstrationen angiveligt skulle have saboteret valgplakater.

Dette resulterede i at politiet sendte patruljevogne ind på universitetet for at lede efter personer, de mistænkte. Dette skabte meget spænding og politiet blev mødt med fordømmende kampråb som »oink oink piggy piggy!« og »hvem beskytter i?«. Politiet tilbageholdte en person, som angiveligt ikke ville lade sig registrere. Politiet begyndte derefter at gøre et stort nummer ud af dette. Øjenvidner fortæller at de forsøgte at ydmyge demonstranten foran hele lejren ved at tvinge demonstranten til at tage alt sit tøj af fra livet og ned, så politiet kunne »undersøge ham for stoffer« – en procedure der var fuldkommen unødvendig. Dette feje forsøg på at ydmyge personen blev mødt med stor fordømmelse og betjentene blev mødt af vrede råb og skub fra demonstranterne. Dette ledte til at politiet måtte afbryde deres handling, anholde den tilbageholdte demonstrant og trække sig tilbage.

Politibilen blev omringet af demonstrationen og masserne klappede og slog på politibilens ruder. Flere klistermærker blev sat op på politibilen. Politiet var forhindret i at forlade området. Øjenvidner bekræfter at politiet sandsynligvis kaldte »kollega i knibe«, for inden længe kom flere salatfade kørende, og kampklædte betjente rykkede råbende frem med hævede knipler.

Der var skubben og råben og enkelte slag fra politiet, dog var der ikke flere anholdelser. Politiet trak sig tilbage fra universitetet med demonstrationen i hælende, der booede råbte ord som »Hipo-svin!« af dem.

Endnu engang afslører politiet deres sande ansigt, som kapitalismens og imperialismens vagthunde. Det var dem, der unødvendigt eskalerede situationen og handlede ulovligt. Vi kræver retfærdighed for den anholdte demonstrant og at politiet stilles til regnskab for deres misgerninger og eskalering af situationen. Det er rigtigt at gøre oprør!