Vores tyske kammerater fra Dem Volke Dienen har for nyligt delt principerklæringen og programmet for de Røde Kvinderkomitéer – BRD både på tysk og på engelsk. Vi deler hermed en dansk oversættelse af principerklæringen og programmet:

Principerklæring og program for de Røde Kvindekomitéer – BRD

Proletarer i alle lande, foren jer!

Principerklæring:

De Røde Kvindekomiteer – BRD er den landsdækkende sammenslutning af de forskellige aktivistorganisationer »Røde Kvindekomiteer« af klassebevidste revolutionære kvinder. Vi placerer os under paraplyorganisationen Rødt Forbund og accepterer dens politiske, ideologiske og organisatoriske synspunkter, der er præsenteret i grundlæggelseserklæringen.

Som en organisation, der har sat sig for at mobilisere, politisere og organisere arbejderklassens og folkets kvinder, supplerer vi med følgende politiske holdninger:

1. Som proletariske revolutionære forstår vi patriarkatet som et produkt af privatejendommens opståen, og som sammen med den udgør et materielt grundlag for den dobbelte undertrykkelse og udnyttelse af den arbejdende kvinde. Heraf følger for os, at kampen mod patriarkatet kun kan føres sammen med kampen mod den private ejendomsret. Denne kamp skal føres af proletariatet, for kun i et klasseløst samfund vil kvindernes frigørelse være fuldført.

2. Inden for kvindebevægelsen repræsenterer vi den proletariske feminismes strømning, fordi vi står på proletariatets side. Vi afviser den borgerlige og småborgerlige feminisme, som kæmper for at sikre, at kvinder oplever færre ulemper inden for imperialismen og også kan blive udbyttere. Vi er imod borgerskabets ideologiske kampagne i form af postmodernisme, som benægter det materielle grundlag for den kønsspecifikke undertrykkelse og udbytning af kvinder, præsenterer kampen for kvinders frigørelse som noget klasseløst og dermed reducerer kampen til en kamp mellem kønnene. Vores kamp tjener den proletariske revolution frem til kommunismen, som ikke kun handler om en rent formel ligestilling af kønnene, men om kvinders reelle frigørelse, og derfor er vores slogan »Proletarisk feminisme for kommunisme!«.

3. Vi modsætter os resolut den borgerlige pseudoteori om den »mindreværdige kvindelige natur«. For os er det at være kvinde ikke en byrde eller en undskyldning for mangler. Vi bekæmper målrettet alle patriarkalske fordomme mod os selv og er bevidste om, at vi ikke er underordnede, men medkæmpere for vores klasse.

4. Vi er imod ethvert angreb på vores klassesøstre fra de undertrykte lande. Vi fordømmer de imperialistiske chauvinistiske angreb på dem, der udføres af den borgerlige stat. Vores udenlandske klassesøstre tilhører i høj grad den mest udbyttede del af proletariatet. Vi lader os ikke spille ud mod hinanden og splitte. Kvinderne fra de undertrykte lande er tredobbelt undertrykte af imperialisme, halvfeudalisme og patriarkat, og det er nødvendigt at slippe deres vrede løs for at bryde lænkerne. Vi fordømmer især de imperialistisk-chauvinistiske angreb på muslimske kvinder i forbindelse med deres religiøse praksis. Vi bekræfter, at proletariatet ikke har noget fædreland.

5. Vi ser, at proletariske kvinder er dobbelt undertrykte af imperialisme og patriarkat og derfor har en dobbelt grund til at gøre oprør. Revolutionens succes afhænger af, i hvor høj grad kvinderne deltager. For den revolution, der materialiserer sig i Tyskland i en socialistisk revolution, mobiliserer, politiserer og organiserer vi arbejderklassens og folkets kvinder under parolerne »Slip kvindernes vrede løs som et kraftfuldt våben for revolutionen!« og »Det er rigtigt at gøre oprør!«.

Vi opfordrer alle proletariske, revolutionært indstillede kvinder til at forene sig i de Røde Kvindekomitéer for i fællesskab at udvikle kampen mod imperialisme og patriarkat og kæmpe for en verden uden undertrykkelse og udbytning.

---

Program for de Røde Kvindekomitéer – BRD’s daglige krav

Vi rejser følgende dagskrav, som vi fremfører i den daglige kamp i tjeneste for kampen for den socialistiske revolution. Vi politiserer, mobiliserer og organiserer de proletariske kvinder og folkets kvinder i den Proletariske Verdensrevolutions tjeneste.

1. Den større udbytning af Kvinder

Den dag i dag er den økonomiske udnyttelse af den proletariske kvinde i Tyskland stadig større end af den mandlige proletar. En uforholdsmæssig stor andel af kvinderne udgør i dag den fattige del af befolkningen¹, og selv i dag tjener kvinder i gennemsnit ca. 18% mindre end mænd i BRD.² Men det er ikke kun en lavere løn for det samme arbejde, der fører til denne forskel. Indtil videre arbejder kvinder uforholdsmæssigt ofte i lavtlønnede erhverv og i de erhverv, hvor de laveste lag af proletariatet arbejder.³ 4,1 millioner kvinder arbejder i småjobs, fordi de mangler et alternativ.⁴ Årsagerne til dette er et fremherskende »traditionelt« familiebillede, hvor moderen i det højeste er en ekstra indtjener, samt skatte- og socialsikringsydelser, der fremmer denne »rollefordeling«. Desuden er der stadig mangel på omfattende heldagspasning for børn i Forbundsrepublikken Tyskland, så mange kvinder er nødt til at påtage sig dette reproduktive arbejde.^{5 6} Derfor er mange kvinder kun i stand til at varetage deltidsjobs i proletariatets laveste lag, som ganske vist udgør hovedindtægtskilden for 2/3 af dem⁷, men som fører til, at 1/3 ikke kan leve af deres arbejde.⁸

Kvinder, der er eneforældre, er særligt ramt af fattigdom, selv om det er relativt mere sandsynligt, at de arbejder fuld tid eller næsten fuld tid end kvinder i en familie, og de har stadig en fattigdomsrisiko på 22,3%. Som følge heraf er mange af kvinderne afhængige af social støtte fra staten, selv om de arbejder. Ovenikøbet får kun halvdelen af dem det underholdsbidrag, de har krav på, og de statslige underholdsbidrag dækker kun børnenes materielle minimumsbehov.⁹

Disse punkter fører yderligere til, at næsten 20% af kvinderne i pensionsalderen i dag er fattige, og mange af dem er endda nødt til at modtage en grundpension.

Som følge heraf kan mange proletariske kvinder stadig ikke leve af deres løn, men er afhængige af statsstøtte eller en partner for at få økonomien til at hænge sammen. Samtidig udfører proletariske kvinder også det socialt nødvendige reproduktive arbejde, som på grund af manglen på alternativer yderligere intensiverer deres udbytning og sikrer, at de i mange tilfælde ikke kan deltage i det politiske liv.

Vi forlanger:

Lige løn for lige arbejde!

Omfattende børnepasning hele dagen, så kvinder kan arbejde!

Enlige forældre, deltid, sultelønninger – kvinder kæmper for revolutionen!

2. Den reaktionære lovgivning

Artikel 3 i den tyske grundlov siger: »Mænd og kvinder har lige rettigheder. Staten fremmer den effektive håndhævelse af lige rettigheder for kvinder og mænd og arbejder for at fjerne eksisterende ulemper.« Men alligevel er der et stort antal paragraffer i den borgerlige stats lovbøger, der fortsætter med at undertrykke kvinder. Dette er især tydeligt inden for familieloven. Familien og ægteskabet fungerer som institutioner i Forbundsrepublikken Tyskland og er derfor genstand for særlig statslig støtte og beskyttelse.¹⁰ Selv om der i dag ikke er nogen juridiske regler for rollefordelingen, og begge parter formelt er ligestillede, giver ægteskabet særlige økonomiske incitamenter til at holde kvinden økonomisk afhængig af manden og dermed til at undertrykke hende.¹¹ En særlig rolle spiller her den såkaldte ægtefælle-splitning. I dette tilfælde kombineres begge ægtefællers lønninger og fordeles ligeligt til begge. Dette reducerer parrets skattebyrde. Men ægtefælle-splitning er især værdifuldt, hvis den ene person tjener betydeligt mindre end den anden.¹² Undersøgelser viser, at kvinder i Forbundsrepublikken Tyskland reducerer deres antal arbejdstimer mere end gennemsnittet og arbejder på steder med en lavere løn efter fødslen af et barn.¹³ I Forbundsrepublikken Tyskland kan familiemedlemmer med ingen eller en lille indkomst desuden blive gratis medforsikret sammen med hovedforsørgeren, hvilket giver mulighed for store besparelser.¹⁴ Dette resulterer i en økonomisk afhængighed mellem kvinden og manden, da hun ikke har nogen egen indkomst og på grund af en lille pension normalt er økonomisk afhængig af manden indtil slutningen af hendes liv.

Ægteskabet betragtes som uopløseligt i tysk lov, men ikke uden undtagelse.¹⁵ Men en skilsmisse koster mange penge. I det obligatoriske separationsår skal begge partnere leve adskilt fra hinanden, med undtagelse af undtagelser som vold i hjemmet, hvor skilsmisse er muligt hurtigere. Det betyder en ekstra økonomisk byrde på grund af en ekstra lejlighed samt køb af nye varer, da en adskillelse af varer endnu ikke har fundet sted. Derudover er der advokatudgifter.^{16 17} Selv om børnene får underholdsbidrag efter en skilsmisse, får den kvinde, der tager sig af børnene, i 85% af tilfældene kun underholdsbidrag, indtil barnet fylder tre år og derefter er økonomisk ansvarlig for sig selv.¹⁸ Det er netop, når der mangler børnepasning, at det bliver svært for hende at stå på egne ben økonomisk, og hun falder fra økonomisk afhængighed af mænd til den borgerlige stat. Børn, som er vores samfunds fremtid, bør støttes tilstrækkeligt af staten, så de ikke mangler noget.

Det borgerlige ægteskab er en økonomisk enhed iværksat af den borgerlige stat, som en kontrakt, hvor kvinden, især den proletariske, er økonomisk undertrykt den dag i dag og bliver presset ind i reproduktionsarbejdet. Dermed er hun afkoblet fra det sociale liv, som er udgangspunktet for hendes mobilisering, politisering og organisering. Vi kæmper for, at enhver borger skal stå over for staten som en uafhængig person, og for at ægteskabet skal afskaffes som en økonomisk enhed.

Mod alle de love, der holder kvinden i lænker!

Mod ægtefælle-splitningen!

For retten til fri og nem skilsmisse!

3. Mangel på børnepasning

På trods af at alle børn fra 1 års alderen siden 2013 har haft ret til en daginstitutionsplads, mangler der 384.000 daginstitutionspladser på landsplan. For at kompensere for denne mangel skal der bygges nye daginstitutioner, og der skal ansættes 98.600 fagpersoner for at dække minimumskravene. For at sikre en god kvalitet i den tidlige uddannelse af vores børn og for at opfylde den rette personalenøgle mangler der endda mere end tre gange så mange fagpersoner.¹⁹ De få daginstitutioner, der stadig findes, er truet af reducerede åbningstider eller helt lukkede på grund af personalemangel.²⁰ Selvom dagplejepladser kan tildeles gennem klager,²¹ kan disse dog være placeret i den anden ende af byen og dermed kræve mere tid og flere penge. Det faktum, at formålet med børnepasning er, at begge forældre kan arbejde, især konen, bliver her ført ud i det absurde. Sidst, men ikke mindst, betyder børnepasning stadig en økonomisk byrde i dag, især for proletarfamilier, som nogle gange skal bruge op til 10% af deres indkomst på børnepasning.²²

Et første skridt i retning af at udvide antallet af daginstitutionspladser ville være at betale de overvejende kvindelige pædagoger bedre, for den dag i dag er dette job, som så mange »typisk kvindelige« erhverv, for dårligt betalt i forhold til de hårde arbejdsvilkår.

Behovet for heldagspasning i grundskolen er heller ikke dækket: Ud af de 2,2 millioner børn, der har behov for heldagspasning, er der kun 1,7 millioner pladser.²³ Den lovfæstede ret til fuldtidspasning, som træder i kraft i 2029, vil derfor næppe blive overholdt, fordi fagpersonerne også her mangler.²⁴

På grund af den manglende børnepasning er den proletariske kvinde yderligere fængslet i det private reproduktive arbejde, deltager ikke i det sociale liv og forbliver økonomisk afhængig af manden.

For håndhævelse af retten til børnepasning!

For gratis og god børnepasning!

Mere i løn til hele personalet i børnepasningen – fra kantinepersonale til pædagoger!

4. Mangel på lægehjælp

Kvinder adskiller sig anatomisk (f.eks. mindre kropsvolume), fysiologisk og hormonelt fra mænd, som stadig betragtes som »standardkroppen« inden for medicin i dag. Det fører til fejldiagnoser og forkert behandling af mange kvinder. Indtil for få år siden var de »atypiske« symptomer på et kvindeligt hjerteanfald f.eks. stadig ukendte. Desuden testes lægemidler næsten udelukkende på mænd i dag, selv om de ofte har en anden effekt på kvinder på grund af de nævnte åbenlyse fysiske forskelle. Ud over medicin, der har den forkerte virkning, får kvinder også ordineret nervemedicin op til næsten tre gange så ofte som mænd i stedet for at blive hjulpet. Den dag i dag fylder kvinder stadig for lidt i den medicinske forskning, så mange kvindesygdomme og -fænomener, som f.eks. overgangsalderen, er slet ikke eller kun dårligt udforsket.^{25 26}

Kvindernes situation i forbindelse med graviditet og fødsel er også dårlig og bliver stadig værre, som det fremgår af nedgangen i antallet af fødeafdelinger på hospitalerne: I løbet af de sidste 15 år er omkring ¼ af dem lukket, hovedsageligt på grund af mangel på fagpersoner og jordemødre.²⁷ Abort er et andet problem i Forbundsrepublikken, som stadig er en kriminel handling i dag (§218 StGB), selv om det under visse omstændigheder ikke straffes (§218 a StGB). Til dato gælder der forskellige tidsfrister og forpligtelser, afhængigt af de omstændigheder, hvorunder graviditeten opstod, eller om der er tale om en medicinsk nødsituation. Selv om 8% af alle kvinder får foretaget en abort mindst én gang i deres liv,²⁸ undervises der ikke i denne behandling på alle universiteter, og hvis der undervises, er det kun i nogle få forældede metoder. Det står enhver medicinstuderende frit for at nægte at lære om aborter.²⁹

Det daglige (professionelle) liv indebærer også mange sundhedsrisici for kvinder, som er baseret på det faktum, at den mandlige krop betragtes som normen. Uanset om det er arbejdsmiljøtemperaturer, der har en anden effekt på kvinder på grund af et langsommere stofskifte, eller sikkerhedsudstyr, der er designet til en mandlig fysik. Selv hverdagsobjektet bilen testes kun ved hjælp af næsten udelukkende mandlige dukker, hvilket fører til, at kvinder har 17% højere sandsynlighed for at dø i bilulykker end mænd.³⁰

På trods af formel ligestilling ser vi, at kvinder ikke spiller en rolle i de områder af økonomien (medicin er også en enorm økonomi), hvor det handler om at skabe profit.

Vi forlanger:

Effektiv medicin til kvinder!

Imod lukning af fødeafdelinger!

Afskaf §218!

For kønsspecifik forskning i videnskab og erhvervsliv!

5. Den særlige undertrykkelse af kvinder fra den tredje verden

I 2022 boede der næsten 6.379.000 udlændinge i Tyskland, især fra østeuropæiske EU-lande, EU-kandidatlande og asiatiske lande, dvs. hovedsageligt fra undertrykte lande. Derudover er der mange kvinder med såkaldt »migrantbaggrund«.^{31 32} I 2016 havde mere end halvdelen af dem ingen erhvervsuddannelse og arbejdede hovedsageligt i servicesektoren. Dette afspejles i den for det meste lave løn på gennemsnitligt 1.276 euro, næsten 300 euro mindre end for tyske kvinder. Denne lave løn skyldes hovedsageligt, at de arbejder i erhverv, der tilhører de laveste lag af proletariatet, eller at kvinderne arbejder gratis hos en slægtning,³³ hvilket er udbredt på grund af den halvfeudale baggrund i mange migrantfamilier. Dette gælder ikke kun for den første generation af udenlandske kvinder i BRD, men også for de følgende generationer.

Udenlandske kvinder står også over for højere forhindringer i forbindelse med vold i hjemmet end tyske kvinder: I 2021 var omkring 2/3 af alle kvinder på kvindekrisecentrene udlændinge. De har ofte få økonomiske ressourcer og nyttige sociale netværk, hvilket gør flugten til et kvindekrisecenter til den eneste måde at undslippe den patriarkalske vold i hjemmet på. At komme ud af kvindekrisecentret og opbygge et nyt liv for sig selv og sine børn uden vold støder også på forhindringer, hovedsageligt på grund af imperialistisk chauvinisme, f.eks. på boligmarkedet.³⁴

Sidst, men ikke mindst, konfronteres udenlandske kvinder gentagne gange med imperialistisk chauvinisme i hverdagen, som det f.eks. ses i de gentagende debatter om tørklædeforbud, hvor migrantkvinder fratages deres religionsfrihed og selvbestemmelse i den borgerlige stats navn, f.eks. hos dommere, ofte i forbindelse med borgerlig feminisme, og de forhindres aktivt i at udøve visse erhverv.

Ned med den imperialistiske chauvinisme!

Imod opdelingen af proletariske kvinder og folkets kvinder i udlændinge og hjemmehørende!

Imod dæmoniseringen af tørklædet! For retten til fri religionsudøvelse!

Lad dem ikke splitte jer! Kæmp og gør modstand!

6. Vold mod kvinder

Hver dag forsøger en (eks-)partner at dræbe sin (eks-)kone, og hver tredje dag lykkes det. 70% af ofrene for vold i hjemmet og 80% af ofrene for partnervold er kvinder, og antallet af partnervoldsforbrydelser er steget markant siden 2018.³⁵ Det er objektivt set ligegyldigt, om offeret eller gerningsmanden er tysk eller udenlandsk.³⁶ I de borgerlige medier kan man dog se, at det netop er mordene på udenlandske og migrantkvinder, der bruges til at fremme den imperialistiske chauvinisme. Hvis en tysk kvinde bliver myrdet, læser vi om en »parforholdssag«, ofte fordi gerningsmanden ikke kunne klare en adskillelse. På den anden side tales der om »æresdrab« blandt udenlandske og migrantkvinder. På den måde forsøger man at fremstille det ene mord som en desperat forladt mands handling, det andet som en blodtørstig handling begået af irrationelle udenlandske mænd drevet af en formodet »familieære«. Men begge handlinger, såvel som den øvrige vold i hjemmet og i parforholdet, er i absolut overvejende grad baseret på patriarkalske ideer, som er til stede i ethvert klassesamfund. Volden mod kvinder finder sted, fordi de er kvinder og betragtes som mindreværdige og besidderiske, og derfor er det patriarkalsk vold. Men i stedet for oprindelsen spiller det tyske »folkestof« alkohol en meget vigtigere rolle i patriarkalsk vold: I 50% af tilfældene spillede alkohol en rolle i forbrydelsen, og alkoholafhængige gerningsmænd udøver betydeligt oftere vold mod deres partnere.^{37 38} I den forbindelse må vi ikke se bort fra den tyske borgerlige stats rolle, som tillader, at alkohol ofte er billigere end en alkoholfri drik uden for supermarkederne. Selv om det er forbudt på restauranter, bliver loven ofte ikke håndhævet.^{39 40} Derfor er billig alkohol tilgængelig når som helst og fremmer alkoholisme.

Misbrugte kvinder, som ikke har nogen økonomiske ressourcer eller støtte fra deres omgivelser, kan ofte kun søge beskyttelse på kvindekrisecentre. Men disse er nådesløst overfyldte, fordi der er for få af dem. Det er også en del af forklaringen på, at for 19% af de hjemløse kvinder er vold i hjemmet årsagen til deres situation.^{41 42} Ud over at overlade kvinderne på kvindekrisecentrene til sig selv har den borgerlige stat nogle love, der forbyder voldtægt i hjemmet (siden 1997) eller de berømte »nej-betyder-nej-paragraffer« for at beskytte kvinder. Men domfældelsesprocenten er forsvindende lav, og mange kvinder tør ikke engang tage skridtet til en anklage.^{43 44} Patriarkalsk vold vil altid eksistere inden for det imperialistiske system og vil først være fortid, når imperialismen er fortid. Derfor går vi også på gaden den 25. november, dagen imod vold mod kvinder, og opfordrer til:

Bølge på bølge – slag på slag – imod imperialisme og patriarkat!

Imod den imperialistiske chauvinistiske instrumentalisering af patriarkalsk vold og mord på kvinder!

7. Problemet med prostitution

Der er mellem 250.000 og 400.000 prostituerede i BRD, næsten udelukkende kvinder. På trods af den såkaldte » Lov om beskyttelse af prostituerede« bliver anmeldelsespligten undermineret. Kun næsten 24.000 af dem er registreret, og kun under 100 er socialt forsikrede, mens resten lever i det skjulte.⁴⁵ 90 % af dem er udlændinge, ofte fra den østlige del af Europa eller fra andre kontinenter, som kommer fra fattige kår og er knapt uddannede.⁴⁶ Størstedelen af kvinderne prostituerer sig på grund af voldelig tvang, men kvindernes fattigdom spiller altid en rolle, når de kommer til Tyskland eller, nogle gange under falske løfter, bliver bragt til Tyskland for at prostituere sig her. Det antages, at kun to til fem procent af de prostituerede udøver denne aktivitet uden tvang og vold. På grund af liberaliseringen af prostitution var det muligt, at Forbundsrepublikken Tyskland kunne blive det europæiske centrum for menneskehandel, prostitution med magt og tvang og det største prostitutionsmarked.⁴⁷

Kvindernes klassebaggrund bliver tydelig her: Det er proletariske kvinder og kvinder fra de undertrykte lande (hvoraf nogle allerede har været nødt til at prostituere sig i deres hjemlande), som bliver bragt til Tyskland af organiseret kriminalitet. Her bliver de udnyttet på en særlig patriarkalsk måde, og de fleste af dem lever under slavelignende forhold.

Det har vidtrækkende konsekvenser for kvinderne: 2/3 af alle prostituerede lider af posttraumatisk stresssyndrom og en høj procentdel af kroniske sygdomme i kønsorganerne, infektioner og skader på indre organer.⁴⁸

Vi er klar over, at prostitution ikke er et »normalt« job. Det er sandt, at ligesom arbejderklassen kun kan befri sig selv, kan de prostituerede kun befri sig selv som en del af og i tjeneste for den Proletariske Verdensrevolution. Dette kræver en organisering af de prostituerede selv for at stå sammen mod deres organiserede kriminelle udbyttere. Vi er overbeviste om, at denne organisering ikke kan finde sted i »normal fagforeningsmæssig« forstand, men kun under kommunisternes ledelse og nødvendigvis beskyttet af revolutionær vold. Kun under socialismen vil det være muligt at tage de første reelle skridt mod afskaffelse af prostitution, så den ikke længere vil eksistere i kommunismen, en verden uden nogen form for udnyttelse og undertrykkelse. Det betyder ikke, at vi er for prostitution – tværtimod er vi dens mest beslutsomme modstandere. Men i stedet for at skabe illusioner om en mulig afskaffelse af prostitution under imperialismen, bør vi lære af vores klasses konkrete erfaringer og fastholde kvindernes opnåelser i de socialistiske lande.⁴⁹

Men for at komme et skridt nærmere dette mål i dag støtter vi som proletariske internationalister den revolutionære bevægelse i kvindernes oprindelseslande – de undertrykte lande, hvor langt størstedelen af de prostituerede kommer fra – så de kan frigøre sig fra imperialismens åg, og så kvinder ikke længere kan gå ind i prostitution på grund af fattigdom.

Ned med prostitution!

Røde Kvindekomitéer – BRD

Maj 2024

1. Der Paritätische Gesamtverband, „Paritätischer Armutsbericht 2022“, 2023 ↩︎
2. DW, „Frauen verdienen 18 Prozent weniger.“, 2023 ↩︎
3. Ärztezeitung, „Gender Pay Gap. Jede vierte Frau arbeitet im Niedriglohnsektor.“, 2021 ↩︎
4. Ibid ↩︎
5. Bundeszentrale für politische Bildung (BPB), „Gleichstellung auf dem Arbeitsmarkt. Ein europäischer Vergleich.“, 2011 ↩︎
6. Nationale Armutskonferenz, „Armut und Geschlecht.“, 2017 ↩︎
7. Bundeszentrale für politische Bildung (BPB), „Gleichstellung auf dem Arbeitsmarkt. Ein europäischer Vergleich.“, 2011 ↩︎
8. DW, „Frauen verdienen 18 Prozent weniger.“, 2023 ↩︎
9. Bertelsmannstiftung, „Factsheet. Alleinerziehende in Deutschland.“ ↩︎
10. BPB, „Familie, Familienrecht und Reformen“, 2015 ↩︎
11. Ibid ↩︎
12. Stiftung Warentest, „Heiraten. Was für eine Ehe spricht – und was Unverheiratete wissen sollten.“, 2021 ↩︎
13. Bertelsmannstiftung, „Ehegattenbesteuerung in Deutschland“, 2021 ↩︎
14. Stiftung Warentest, „Heiraten. Was für eine Ehe spricht – und was Unverheiratete wissen sollten.“, 2021 ↩︎
15. BPB, „Familie, Familienrecht und Reformen“, 2015 ↩︎
16. Verbraucherritter.de, „Scheidungsrecht. Die wichtigsten Regelungen.“ ↩︎
17. Scheidung.de, „Scheidung und Scheidungsrecht in Deutschland.“ ↩︎
18. ZDF, „Im Scheidungsfall. Was beim Ehe-Aus zu beachten ist.“, 2023 ↩︎
19. Bertelsmannstiftung, „Ländermonitoring. 2023 fehlen in Deutschland rund 384.000 Kita-Plätze.“, 2022 ↩︎
20. Deutschlandfunk, „Warum in Deutschland 300.000 Kitaplätze fehlen.“, 2018 ↩︎
21. Spiegel, „Wir müssen draußen bleiben.“, 2018 ↩︎
22. Deutschlandfunk, „Warum in Deutschland 300.000 Kitaplätze fehlen.“, 2018 ↩︎
23. Deutschlandfunk, „Ganztagsbetreuung an Grundschulen: Mehr als 500.000 Plätze fehlen“, 2023 ↩︎
24. ZDF, „Studie: Große Lücke bei Ganztagsbetreuung“, 2022 ↩︎
25. BR24, „Sind Frauen bei der medizinischen Versorgung im Nachteil“, 2020 ↩︎
26. The Guardian, „The deadly Truth about a world built for men.“, 2019 ↩︎
27. MDR, „Lange Fahrt zur Klinik? Warum immer mehr Geburtsstationen schließen.“, 2022 ↩︎
28. ZDF, „Abtreibungen. So ist die Lage in Deutschland.“ ↩︎
29. Spektrum, „Tabuthema Abtreibungen.“, 2022 ↩︎
30. The Guardian, „The deadly Truth about a world built for men.“, 2019 ↩︎
31. De data, vi bygger på, er fra Mikrozensus 2016: En person har migrationsbaggrund, hvis han selv eller mindst en af hans forældre ikke har haft tysk statsborgerskab siden fødslen. Dette gælder for migrerede og ikke-migrerede udlændinge, naturaliserede, (Spät)-Aussiedler, såvel som for afkom af denne gruppe, der har tysk statsborgerskab fra fødslen. ↩︎
32. Bundesregierung, „Migrationsbericht 2021“, 2022 ↩︎
33. BPB, „Zahlenwerk: Frauen mit Migrationshintergrund in Deutschland“, 2018 ↩︎
34. Frauenhaus-Koordination, „Frauenhaus-Statistik 2021“, 2022 ↩︎
35. Bundeskriminalamt (BKA), „Häusliche Gewalt. Bundeslagebild 2022.“, 2023 ↩︎
36. Kriminalistisches Institut, „Sicherheit und Kriminalität in Deutschland – SkiD 2020“, 2023 ↩︎
37. Paritätischer Wohlfahrtsverband Baden-Württemberg, „Häusliche Gewalt. Bei jedem zweiten Vorfall ist Alkohol im Spiel.“, 2022 ↩︎
38. Ärzteblatt, „Alkoholbezogene Aggressionen.“, 2013 ↩︎
39. Bundeszentrale für gesundheitliche Aufklärung, „Das billigste Getränk muss „ohne“ sein …“, 2022 ↩︎
40. Tagesspiegel, „Wirte verkaufen Wasser teurer als Bier Drogenbeauftragte: Verstoß gegen Gaststättengesetz Kneipen sollen schärfer kontrolliert werden“, 2002 ↩︎
41. Frauenhaus-Koordination, „Frauenhaus-Statistik 2021“, 2022 ↩︎
42. Nationale Armutskonferenz, „Armutsrisiko Geschlecht.“, 2017 ↩︎
43. Deutschlandfunk, „Das neue Sexualstrafrecht. Nein heißt nein.“, 2017 ↩︎
44. BPB, „Familie, Familienrecht und Reformen“, 2015 ↩︎
45. Universität Frankfurt, „Wir haben verstörende Beweise für die akute Gefahr für Leib und Leben der Betroffenen gefunden.“, 2023 ↩︎
46. Maak, „Prostitution als Menschenrechtsproblem.“, 2014 ↩︎
47. Universität Frankfurt, „Wir haben verstörende Beweise für die akute Gefahr für Leib und Leben der Betroffenen gefunden.“, 2023; Maak, „Prostitution als Menschenrechtsproblem.“, 2014 ↩︎
48. Ibid ↩︎
49. Hovedsageligt fra Sovjetunionen (1917-1956) og Folkerepublikken Kina (1949-1976) ↩︎