Israel har nådeløst bombarderet Rafah i de seneste dage. I går rapporteredes det, hvordan et enkelt angreb alene slog mere end 21 personer ihjel. The Red Herald rapporterer om, hvordan disse kriminelle bombardamenter er en del af Israels lange liste af krigsforbrydelser siden den 7. oktober. Mere end 77.000 ton af eksplosiver er blevet smidt over Gaza og mere end 3.000 massakre er blevet begået.
Den 27. maj afholdtes en akutdemonstration mod bombningen af Rafah, der gik fra Svanemøllen Station hen mod den zionistiske ambassade ude i Hellerup.

På trods af demonstrationens korte varsel mødte flere hundrede deltagere op foran ambassaden, som politiet havde barrikaderet.
Demonstrationen aflsuttedes officielt kl. 19:30, men flere blev tilbage og fortsatte protesten, mens deres klassehad kom stærkt til udtryk. Det rapporteres at nogen angiveligt forsøgte hærverk mod Israels ambassade – en bagatel ved siden af de titusindvis af liv Israel har på samvittigheden.


Dette ledte bl.a. til flere konflikter mod politiet, som med brutal overmagt anholdte flere foran ambassaden.
Dette er ikke første gang at politiet angriber demonstrationer foran zionisternes ambassade. Det samme skete i 2021 på 73-årsdagen for al Nakba. På dette tidspunkt var Danmark igang med at forhandle med Israel om vacciner – som staten Israel bl.a. nægtede at give til den palæstinensiske del af befolkningen til fordel for at sælge dem for profit. Regeringen ønskede dengang at sende et klart signal om støtte til Israel og beordrede politiet, som er under politisk kommando til brutalt at angribe demonstrationen.

Lignenende paralleller kan tre år senere drages til begivenhederne den 27. maj, da den danske imperialisme fortsat giver sin ubetingede støtte til Israels brutale folkemord. Dette bliver fortsat afsløret når de sender deres kampklædte vagthunde til slå løs på retfærdige demonstrationer. På denne møde gøres det klart for enhver at den danske imperialisme forsvarer folkemord med vold.





