Af J. F.
Tidligere i maj tog politiets Nationale enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) en ekstrajudicial beslutning og bandlyste rockerklubben ›Bandidos‹. Begrundelsen fra politiets side er at klubben er så kriminel, at politiet ikke kan vente på en dommerkendelse. Dette gør Bandidos til den anden organisation i Danmark overhovedet, som er blevet gjort ulovlig siden 2. verdenskrig. Den første værende banden ›Loyal to Familia‹ (LTF), som blev stemplet ulovlig af højesteretten i september 2021.
De fleste har med rette ikke en større sympati overfor pjaltede bander, der spreder utryghed, reaktionær vold og som forgifter masserne med narkotika. Men hvad der er opsigtsvækkende er, hvordan den borgerlige danske stat misbruger disse bandekonflikter til at fremskynde sin egen reaktionærisering. At sigte efter de mest rådne æbler først, for senere at koncentrere sine reaktionære virkemidler mod folket generelt, er en velkendt taktik, som bourgeoisiet benytter sig af.
At bandlyse en organisation er ekstraordinært, men at gøre dette ekstrajudicialt, altså uden en dommerkendelse, sætter ›ekstraordinært‹ op i anden potens. Den offentlige mening har været bekymret i bedste fald, men der er ikke større protester, fordi folk heller ikke ønsker at komme banderne til undsætning, og dette er præcist hvad den borgerlige danske stat har i tankerne.
Problemer med at at bandlyse organisationer for at være »kriminelle« er, at det ikke forhindrer dem i at udføre kriminalitet, da de allerede gjorde kriminelle handlinger i forvejen. Hvad bandlysningen af LTF og Bandidos i virkeligheden gør nu, er at det åbner op for muligheden at den borgerlige danske stat, endda ekstrajudicialt, kan bandlyse flere organisationer i fremtiden, som ikke nødvendigvis behøver at være pjaltede bander. På denne måde udvider staten sin værktøjskasse til at bekæmpe folket, og bruger på lusket vis bandekonflikter som undskyldning, som den har gjort før på det seneste.
Banderne er folkets fjender, men politiet, som er kapitalismens og imperialismens vagthunde kan ikke forhindre deres eksisten. Dette er fordi at det er kapitalismen og imperialismen selv, der danner betingelserne for bandernes opståen og trivsel. Talrige erfaringer fra folkets kampe i verden, bl.a. i Folkekrigene i Peru og Kina, viser, hvordan det kun er masserne selv, når de organiseres og væbnes, der på afgørende vis kan tvinge de pjaltede bander væk fra kriminalitet eller ud fra deres nabolag.
Bandlysningen af Bandidos og LTF kommer ikke til at forhindre bandekonflikter eller kriminalitet og dette indrømmer flere borgerlige eksperter selv. Kriminaliteten bliver ikke forhindret, men i stedet misbrugt til at negere grundlæggende borgerlige retsprincipper som helhed og som et springbræt for at fremskynde militariseringen af landet. I dag var det banderne, i morgen bliver det nogle andre.





