Af redaktionen

Vi bringer en uofficiel dansk oversættelse af Antiimperialistisk Forbunds kald til den offentlige mening, som er blevet publiceret på flere sprog på the Red Herald.

Besøg Antiimperialistisk Forbunds hjemmeside her: ail-red.com

Kontakt Antiimperialistisk Forbund her: contact.ail@proton.me

Antiimperialister i hele verden, foren jer!

LAD OS ORGANISERE EN FÆLLES KAMP MOD IMPERIALISTISKE AGGRESSIONSKRIGE, URETFÆRDIGE KRIGE, ALLE FORMER FOR TILBAGESTÅENHED OG FASCISME. LAD OS SENDE IMPERIALISMEN OG ALLE FORMER FOR REAKTION PÅ HISTORIENS LOSSEPLADS! ANTIIMPERIALISTISK FORBUND

Vores opfordring til det internationale proletariat, verdens undertrykte folk, de antiimperialistiske kræfter, de revolutionære og demokraterne!

Som alle store suveræne udbytningssystemer, der har eksisteret i historien, kæmper det imperialistiske system med økonomiske, politiske, sociale og militære kriser. Det kæmper for at overleve på trods af sine uophørlige rovkrige, sin grænseløse undertrykkelse og udbytning.

Vores verden befinder sig i en tid med oprør, dyb uro og forandring. For bare tredive år siden proklamerede imperialismen, især yankee-imperialismen (USA), »historiens afslutning«! Med »Pax Americana« erklærede den »evig fred« for at være en realitet. Ved hjælp af gigantisk propaganda blev det spredt over hele verden, at der fra nu af ville blive indledt en fremtid fuld af fred, demokrati og velstand, garanteret af »verdenspolitiet«. Udviklingen siden disse ord og frem til i dag har vist, at det »paradis«, som imperialisterne har lovet, er et helvede på jord for de undertrykte masser af verdens folk. Siden imperialisternes løfte om »livet i det store paradis« er der ikke gået en eneste dag uden krig og ødelæggelse. Aldrig i menneskehedens historie har der været så meget mad og så meget sult. Mere end 25.000 mennesker dør af sult hver dag. Ifølge officielle tal lider 280 millioner mennesker i 59 lande af ekstrem sult, mens mere end en milliard mennesker lider af alvorlig fødevaremangel.

På den anden side er enorme rigdomme koncentreret i hænderne på nogle få. De 26 største milliardærer har lige så meget rigdom som de fattigste 800 millioner mennesker. Mens verdens arbejdere hurtigt mister deres købekraft og deres ret til at arbejde, skabes der mere og mere rigdom gennem øget udnyttelse til fordel for monopolerne. Mens de fem rigeste mennesker har fordoblet deres formue i løbet af de sidste tre år, er 500 millioner mennesker blevet drevet ud i fattigdom.

Imperialisternes dominans i alle halvfeudale, halvkoloniale og tilbagestående lande og den gennemførte landbrugspolitik fører til massefordrivelse af bønder over hele verden. Landbrugsjorden udplyndres løbende af de store landbrugsmonopoler og store godsejere, og landbrugsjorden koncentreres i hænderne på nogle få internationale landbrugsmonopoler og store godsejere. Bondespørgsmålet, det vil sige jordspørgsmålet, er vokset enormt. Verdens største udbyttere af landbruget, de 1%, dyrker mere end 70% af verdens landbrugsjord. Fattige bønder, små jordejere og jordløse bønder, som udgør næsten halvdelen af verdens befolkning, ejer 30 procent af verdens landbrugsjord og producerer mindst 70 procent af den mad, der forbruges på verdensplan. Den landbrugspolitik, som imperialisterne har indført, har forværret situationen for fattige og jordløse bønder, især gennem øget udnyttelse og konfiskation af jord. Masserne af bønder, hvis fattigdom er vokset, som kæmper med sult og er blevet fordrevet fra deres jord, er tvunget til at bo i fattige hytter i byerne. Især i halvfeudale, halvkoloniale lande fører imperialisternes herredømme og den gennemførte landbrugspolitik til massefordrivelse af bønder over hele verden. De stigende migrationsbølger i landområderne er en konsekvens af halvfeudalisme og halvkolonialisme forårsaget af imperialistisk dominans.

Siden Earth Summit i Rio de Janeiro i 1992 er udledningerne steget med 60 procent i stedet for at falde. Især i de undertrykte lande er der blevet skabt nye områder, hvor imperialisterne kan øge deres udnyttelse under dække af at beskytte det »naturlige miljø«. Industrien og naturressourcerne i disse lande er blevet yderligere ødelagt, og situationen for masserne, især bønderne og de oprindelige folk, er blevet forværret.

Alene de krige, der begyndte i 2001 – Irak, Libyen, Afghanistan osv. – har direkte og indirekte kostet 4,7 millioner mennesker livet. I dag er mere end 110 millioner mennesker verden over blevet fordrevet af krig, forfølgelse og konflikter af enhver art. Den zionistiske aggressionskrig mod det palæstinensiske folk er ingen undtagelse, den er intet andet end imperialismens og verdensreaktionens sande ansigt. Alene den morderiske zionistiske besættelse af Gaza har ført til mere end 35.000 palæstinenseres død siden oktober 2023, foruden de mere end 10.000, der er forsvundet under murbrokkerne. Flere journalister, læger og humanitære arbejdere er blevet dræbt i Palæstina end i de tyve år, Vietnamkrigen varede, eller de otte år, Irak-krigen varede.

Imperialisme er reaktionær på alle områder, det er et tab af rettigheder. Det er en permanent reaktion, som baner vejen for fascisme. Internationale love og traktater om folkedrab, krigsforbrydelser og såkaldte menneskerettigheder kastes over bord af deres skabere og håndhæves kun, når de forskellige imperialisters interesser står på spil. Undertrykkelsen af solidaritet med Palæstina i Europa, USA og andre lande har vist, at de grundlæggende demokratiske rettigheder til ytrings-, forsamlings- og organisationsfrihed, som de borgerlige samfund er så stolte af, let bliver krænket i imperialistiske lande. Selv minimumsrettighederne for politiske fanger i imperialismens og dens lakajers fængsler rundt om i verden er ikke garanteret. Der er også hundredtusinder, som forfølges, arresteres, dræbes og forsvinder.

Imperialismen har eksisteret på bekostning af frygtelige og ødelæggende krige for det overvældende flertal af menneskeheden. På trods af alle dets modsætninger og råddenskab vil det imperialistiske system ikke forsvinde af sig selv. På trods af alle dets modsætninger og råddenskab vil det imperialistiske system ikke forsvinde af sig selv.

Kun gennem organisering og kamp fra milliarder af mennesker over hele kloden vil det være muligt at udrydde imperialisterne og deres lakajer fra jordens overflade. Masserne er historiens skabere, og intet kan opnås uden dem. Opgaven for de avancerede dele af folket, kommunister, revolutionære, demokrater, bevidste arbejdere og bønder, progressive intellektuelle og ungdommen er at forene sig med flertallet af folket, overvinde tøven og mobilisere det overvældende flertals kamp.

Imperialismen vækker dyb vrede hos verdens folk og forbereder både de materielle og moralske betingelser for de store folkemassers kamp. I mange dele af verden organiserer arbejderne masseprotester og -demonstrationer for deres økonomiske, demokratiske og politiske rettigheder.

Det er en presserende opgave at forene det internationale proletariat, de undertrykte folk og de undertrykte nationers kampe i verden for at opnå bred national og international enhed mod imperialistisk krigsaggression, uretfærdige krige, reaktion og fascisme. Betingelserne er gunstige for at forene flertallet af folkene mod imperialisterne og deres anstiftere.

»Imperialister er papirtigre«. Den forenede kraft af verdens undertrykte og udbyttede folk vil knuse »papirtigeren«!

Imperialismen, kapitalismens højeste stadie, er et monopolistisk, rådnende og døende system af udbytning og udplyndring, der eksisterer med modsætninger, som uundgåeligt forbereder sin egen afslutning. Hele systemet er baseret på monopolkapitalens evne til at maksimere profitten. Uddybningen og udvidelsen af udbytningen, den grænseløse ødelæggelse af naturen og udslettelsen af levende væseners naturlige levesteder, støtten til alle former for reaktion, skabelsen og støtten til fjendskab mellem folkeslag, forhindringen af selvstyre og national uafhængighed for folkeslag, de endeløse uretfærdige krige for at omfordele markeder, den enorme stigning i midler afsat til krigsbudgetter tjener kun ét formål: at sikre opretholdelsen af monopolernes dominans over verden for enhver pris. Siden overgangen fra kapitalisme med fri konkurrence til monopolkapitalisme har vi set to store imperialistiske genopdelingskrige, der har kostet millioner af menneskeliv for at opretholde dette system, direkte besættelser foretaget af imperialisterne og snesevis af regionale krige under ledelse og provokation af imperialisterne. I den tid, vi befinder os i, fortsætter disse krige og vil fortsætte. Uretfærdige krige og besættelser er på den ene side et resultat af imperialisternes politik om absolut dominans, og på den anden side betyder de, at der skabes enorme profitter for krigsindustrien. Imperialismen er ansvarlig for, at milliarder af mennesker lever i slaveri, for undertrykkelsen af hele folkeslag. Verdens arbejdere og funktionærer, de undertrykte folk, bærer byrden af alle former for udnyttelse og brutalitet for finanskapitalens herredømme. Milliarder af mennesker kæmper for deres liv under de hårdeste forhold og er udsat for undertrykkelse fra imperialisterne og deres lakajer.

USA-imperialismen har været den hegemoniske magt siden Anden Verdenskrig, den imperialistiske nyopdeling af verden, den er hovedaktør i alle former for udnyttelse, udplyndring, uretfærdige krige og besættelser i verden. Selv om kinesisk, russisk, britisk, tysk, fransk osv. imperialisme har fået større indflydelse på de økonomiske, politiske og militære parametre i verden i forhold til tidligere, er den amerikanske imperialisme stadig i centrum af det imperialistiske system og er den vigtigste aktør, der bestemmer begivenhedernes gang. På den anden side forsøger imperialisterne, parallelt med at modsætningerne mellem dem skærpes, at konsolidere deres indbyrdes positioner ved at opdele de magter, der er afhængige af dem, mellem sig. På trods af modsætningerne mellem dem danner de derfor forskellige økonomiske, militære og politiske alliancer for at sikre systemets kontinuitet og deres egen position. Som altid er det arbejderne, de fattige og de undertrykte folk i verden, der rammes af de destruktive konsekvenser af de stadig dybere modsætninger og kløfter mellem imperialisterne og deres tilhængere.

Den Store Oktoberrevolution i 1917 og bølgen af nye demokratiske og socialistiske revolutioner, der befriede en tredjedel af verdens befolkning fra det imperialistiske system, samt socialismens tilbageslag, har skabt grobund for, at imperialisterne hensynsløst kan fortsætte deres stadigt stigende aggression mod verdens arbejdere og undertrykte folk. Men de forhold, der giver imperialisterne og deres lakajer en relativ fordel, er ved at være forbi.

De imperialistiske centre, som udbreder deres udbytningssystems »dyder« med argumentet om at være et »demokratisk regime«, øger indflydelsen og autoriteten af den borgerlige stats undertrykkende kræfter, både ved lov og de facto, og bruger mere statslig vold mod befolkningen hver dag på grund af problemerne med regeringsførelse, som forværres af kapitalismens stadig dybere generelle krise. Ud over politiet og gendarmeriet bruges også hærens styrker mod befolkningen, mens racistiske-fascistiske partier og organisationer i og uden for parlamentet bliver mere effektive, og kontrarevolutionens reservestyrker styrkes. Det imperialistiske systems generelle krise og fordybelsen og udvidelsen af modsætningerne får de borgerlige stater til at fremhæve voldsapparatet, gøre det mere synligt og bruge det i praksis. Det er et tegn på, at klassekampen er blevet hårdere, og at den vil blive endnu hårdere i de kommende perioder, og at de borgerlige suveræne stater vil organisere sig mod deres »begravere«.

Efterhånden som kapitalismens krise uddybes, og den pris, der pålægges folkene, stiger, mister bourgeoisiets manipulationer med folkene mere og mere deres virkning, og arbejderklassen og de undertrykte folk udtrykker deres vrede og modstand mod de herskende forhold på gaderne, også i det imperialistiske systems centrale lande. På trods af de enorme ressourcer og den undertrykkende magt, som imperialisterne og deres lakajer råder over, gør arbejdere, bønder og undertrykte folk, især i Asien, Afrika og Latinamerika, glorværdig modstand med store omkostninger til følge. Den heltemodige modstand fra de palæstinensiske nationale befrielses- og antikolonialistiske kræfter mod den zionistiske reaktion i Israel, som støttes af imperialisterne med alle deres midler, er et af de konkrete udtryk for dette. Denne udvikling er tegn på, at en ny revolutionær bølge er i fuld gang. Det, der endnu ikke har udviklet sig tilstrækkeligt, er de organisationer, der kan tage denne progressive bølge op og lede den. Vi er nødt til at skabe stærkere, mere systematiske og bredest mulige alliancer af kræfter. Vi har ingen tid at spilde og distrahere os selv. Historiske vendepunkter kræver historiske indgreb. Ordsproget om, at historien ikke tilgiver huller, udtrykker en realitet. Hvis vi ikke foretager de rigtige indgreb og finder midlerne og metoderne til at realisere vores subjektive rolle i disse øjeblikke af historisk brud, vil imperialisterne og deres lakajer drage maksimal fordel af det.

Den antiimperialistiske kamp er en direkte del af klassekampen. Grundlæggelsen af AIF er en af de konkrete former for revolutionær intervention under de forhold, hvor klassekampen bliver hårdere, og den imperialistiske og reaktionære aggression hensynsløst forsøger at opretholde sit herredømme. AIF’s politiske linje understreger behovet for en sammenhængende antiimperialistisk struktur og understreger behovet for en antiimperialistisk linje, der er informeret af proletariatets videnskabelige verdenssyn. Det vil derfor være en del af den revolutionære transformation og spille en aktiv og afgørende rolle i kampen mod det imperialistiske system, der hersker i verden.

AIF’s antiimperialistiske politiske linje har en mobiliserende kvalitet for en konsekvent kamp mod imperialismen. Vreden og modstanden fra klasser og sektioner uden for proletariatet mod imperialismen vil indeholde begrænsninger og tvetydigheder på grund af deres forståelse af antiimperialisme og den betydning, de tillægger den antiimperialistiske kamp. Udvidelsen af disse grænser og overvindelsen af modsætninger kan finde sted parallelt med udviklingen af proletariatets verdenssyn i denne kamp.

Den linje, som AIF går ind for, repræsenterer de retfærdige og legitime krav fra arbejdere, funktionærer, fattige og jordløse bønder, undertrykte folk og nationer over hele verden. AIF er ikke i en tilstand af generel modstand eller klage over den eksisterende situation; tværtimod ønsker den at ændre denne situation og positionerer sig selv som et aktivt subjekt i kampen for at realisere denne ændring.

I vores tid er den antiimperialistiske kamp også tæt forbundet med den demokratiske kamp. Demokratiets principper og værdier på verdensplan er gået i opløsning i bourgeoisiets hænder, og kampen for demokrati og konsekvent demokratisme har fået en enhed med en antiimperialistisk karakter. Det betyder en yderligere integration af de undertrykte folk i det proletariske demokratis værdier, principper og politiske linje med dets konsekvente antiimperialistiske karakter.

I denne sammenhæng er den demokratiske kamp på verdensplan også kendetegnet ved modstand mod imperialismens udnyttelse, værdier, politiske hegemoni og ideologi.

AIF understreger, at hovedårsagen til sult, udbredt fattigdom, ulighed og uretfærdige krige er det imperialistiske system. Dette system driver verden mod en stor katastrofe. Menneskeheden vil enten se på denne synlige nedgang og glide mod udryddelse i stilhed eller modstå den med al sin magt. I denne sammenhæng definerer AIF sig selv som en direkte del af klassekampen og repræsenterer en af de to fundamentalt modsatrettede linjer i denne kamp.

AIF forsvarer sine grundlæggende principper: Modstand mod uretfærdige krige, støtte til klasse- og nationale befrielseskampe, forsvar af politiske fanger. AIF støtter arbejdernes økonomiske og politiske kamp, forsvarer bøndernes rettigheder mod udnyttelse og støtter kampen for social og national uafhængighed. Den er imod diskrimination og forsvarer undertrykte folks ret til selvbestemmelse.

AIF engagerer sig i stigende grad i kvinders, unges og minoriteters rettigheder og lægger vægt på uddannelse, kulturel udvikling og miljøbeskyttelse. Den tager fat på emner som børnearbejde, ødelæggelse af levesteder og retten til bolig, da den betragter disse som konsekvenser af imperialistisk udnyttelse.

AIF er imod den udbredte privatisering af sundhedssystemerne, fordømmer medicinalmonopolernes forbrydelser og kæmper for universel adgang til sundhedsydelser. AIF er imod repressive migrationspolitikker, men fokuserer på de grundlæggende årsager til tvungen migration og kæmper mod disse årsager.

AIF afviser alliancer, der tjener krigsindustrien, og understreger, hvordan miljøproblemer er forbundet med imperialistisk udnyttelse. Den går direkte ind for antiimperialistiske mål i miljøbevægelsen og prioriterer menneskers velbefindende i løsningen af miljøproblemer.

Vores opfordring til alle antiimperialistiske kræfter:

For det kapitalistiske system tjener alt som en vare for at skabe profit og udnytte den til udvidet reproduktion af kapitalen. Mennesker, samfund, andre levende væsener og naturen selv har ingen anden betydning for det kapitalistiske system end at være en vare, som der kan skabes profit med. Disse produktions- og fordelingsforhold er årsagen til alle menneskehedens problemer. Dette system er ikke begrænset til kun at realisere sig selv gennem økonomisk udbytning, eller med andre ord, disse produktions- og fordelingsforhold skaber former for mennesker og samfund, som er egnede til dette. Med det ideologiske og kulturelle hegemoni, som det skaber, skaber det menneskelige og sociale former, der adlyder det og accepterer det eksisterende som en nødvendighed. Selv om den er kilden til problemerne, tvinger den problemerne til at opstå uden for sig selv. Den har til formål at sikre, at løsningen på problemerne er at vende sig mod sig selv og håbe på hjælp fra sig selv. Derfor må vi kæmpe mod det kapitalistiske system, vi må kæmpe på forskellige fronter for at centralisere alle disse modstands- og kampområder så meget som muligt for ikke at bryde forbindelsen mellem dem og rette dem mod den hovedkilde, der skaber problemerne.

Fattigdom, arbejdsløshed, slavelignende arbejdsforhold, adgang til de mest basale menneskerettigheder bliver vanskeligere for hver dag, uretfærdige krige tager til, millioner af mennesker forlader deres land og bliver flygtninge. Fordrivelsen af millioner af bønder og oprindelige folk fra deres jord gennem tilegnelse af landbrugsjord til fordel for internationale monopoler og store jordejere, udbredelsen af racistiske, fascistiske og religiøse organisationer og den ufattelige ødelæggelse af naturen er de synlige resultater af den imperialistiske orden med udplyndring og plyndring, som vi lever i.

I alle dele af verden er der reaktioner og modstand mod denne situation, som har nået uudholdelige proportioner for arbejderklassen og de undertrykte, udbyttede og undertrykte masser, som lever under disse forhold og er direkte udsat for dette brutale systems praksis. Men de har endnu ikke en kamp- og organisationslinje, der forener deres kræfter med et ordentligt perspektiv og organisation til at kæmpe mod deres fælles fjender. De kan ikke afvise angrebene fra imperialisterne og de herskende klasser, der er afhængige af dem, og selv om de opnår succes, er den midlertidig, og selv deres stærke modstand kan blive knust af imperialisterne og deres tjenere.

Arbejderklassen og de undertrykte og udbyttede masser kan kun føre en sejrrig kamp mod dette grusomme og rådne system, som de lever i, hvis de forenes under et korrekt standpunkt og lederskab. Dette er en nødvendig og forpligtende realitet for de enkelte lande og for hele verden. Uanset hvor stærk undertrykkelsen og terroren er mod de masser af mennesker, som ikke har et korrekt synspunkt og ikke forener sig under et korrekt lederskab, uanset hvor dyb og uudholdelig udbytningen er, vil denne grusomme orden fortsætte. Klassesamfundenes årtusindgamle historie har bevist denne virkelighed utallige gange.

Vi har det internationale proletariats og de undertrykte folks kamperfaring og sejrer. Vi ved, hvordan vi var i stand til at vinde, og hvorfor vi tabte. I den nuværende epoke har imperialisterne og deres lakajer regeret verden, men arbejderne, de undertrykte folk og nationer i verden har været i stand til at besejre dem mange gange og opbygge deres egen magt. Det har de kun opnået ved at forene deres kræfter mod imperialismen og alle former for reaktion under den rette ledelse. Det er også det, vi har brug for i dag. Organiseringen af AIF er et skridt i retning af at opfylde dette behov.

De grundlæggende principper og mål for Antiimperialistisk Forbund (AIF) udgør en omfattende ramme for en konsekvent antiimperialistisk kamp på globalt plan. AIF tilbyder en omfattende og principiel forståelse af den antiimperialistiske kamp, der dækker en bred vifte af emner og forener forskellige undertrykte klasser og grupper i en fælles sag.

Arbejderklassen og de undertrykte folk betaler en høj pris for at leve under den imperialistiske undertrykkelse og udnyttelse. Vi står over for klasseuretfærdighed, udplyndring af vores jord, udnyttelse af arbejderklassen, krænkelse af kvinders rettigheder og mange andre problemer. Men i stedet for at kæmpe hver for sig kan vi forene os for at øge vores styrke og gøre fælles modstand mod dette rådne system.

Verdens arbejdere og funktionærer, de fattige og jordløse bønder, de oprindelige folk, som fratages deres jord og levesteder i megaprojekternes navn, reagerer og kæmper mod imperialisternes og deres lakajers aggression. I de oprindelige folks fattige og jordløse bønders kamp fra Brasilien til Mexico for at beskytte deres jord, i vreden hos arbejderne i Bangladesh, der arbejder for de imperialistiske monopoler under slaveforhold, i den stærke modstand fra millioner af mennesker, der fylder gaderne i mange hjørner af verden mod den israelske zionismes massakrer på det palæstinensiske folk, i aktionerne fra den amerikanske, britiske, græske, indiske og italienske arbejderklasse, der nægter at transportere eller forsøger at forhindre transport af krigsmateriel. Kort sagt opfordrer vi dig til at være den forenede stemme og den forenede bærer af denne stemme fra dem, der kæmper mod konsekvenserne af det imperialistiske system i næsten alle dele af verden og tager deres vrede ud på gaderne.

Vi er bevidste om den historiske byrde, som klassekampen har lagt på vores skuldre. Vi har bevidstheden og troen på, at vi kan besejre imperialisterne og alle reaktionære. Frem for alt tror vi på styrken hos milliarder af fattige og undertrykte mennesker, som længes efter og fortjener en mere levelig verden.

Vi opfordrer til oprettelsen af en antiimperialistisk international organisation (Antiimperialistisk Forbund), som vil forene de brede folkemasser under proletariatets ledelse mod imperialismen og alle former for reaktion, som vil give stærk støtte til folkekrige og nationale befrielseskampe, som vil tjene folkenes kampe over hele verden, og som vil påtage sig den uundværlige opgave at danne en antiimperialistisk verdensfront.

Ved at følge denne opfordring danner vi de fattige og undertrykte folks antiimperialistiske barrikade mod alle former for imperialistisk aggression.

Med dette perspektiv inviterer vi alle antiimperialistiske kræfter til at organisere sig og kæmpe i AIF.

Lad os forene det internationale proletariats, de undertrykte folks og de undertrykte nationers kamp for at udslette imperialismen og dens håndlangere fra jordens overflade!

Imod imperialistiske aggressionskrige, uretfærdige krige, fascisme og alle former for reaktion: Lad os opbygge Antiimperialistisk Forbund!

LAD OS ORGANISERE OS I ANTIIMPERIALISTISK FORBUND, LAD OS UDVIDE DEN ANTIIMPERIALISTISKE KAMP SAMMEN!

ANTIIMPERIALISTISK FORBUNDS ORGANISATIONSKOMITÉ:

PARTİZAN (TYRKIET)

REVOLUTIONÆR FRONT TIL FORSVAR FOR FOLKETS RETTIGHEDER (BRASILIEN)

FRONT TIL FORSVAR FOR FOLKETS KAMPE (ECUADOR)

FOLKETS STRØMNING – RØDE SOL (MEXICO)