København: Kom til filmvisning af »People of the Shining Path« den 10. juni

København: Kom til filmvisning af »People of the Shining Path« den 10. juni

|
1–2 minutter

Af redaktionen

Antiimperialistisk Kollektiv har inviteret til filmvisning af dokumentarfilmen People of the Shining Path i Folkets Hus i København. Vi deler invitationen nedenfor:

Antiimperialistisk Kollektiv inviterer den 10. juni til filmvisning af dokumentarfilmen »People of the Shining Path«. Filmen af Channel 4 viser situationen i Peru i de tidlige 90’ere, hvor Folkekrigen i Peru var på sit hidtil højeste stadie: Den Strategiske Ligevægt, øjeblikket inden erobringen af magten i hele landet for arbejderklassen og folket. Med mere end 40% af landet under kontrol af folket ledt af Perus Kommunistiske Parti (den fejlagtigt kaldte »Lysende Sti«) viser filmen, hvordan livet foregår under den Nye Stat som opbygges og erstatter den gamle. Filmen viser også USA-imperialismens voksende indblanding for at bevare sine interesser i Peru.

Vi anbefaler at folk kommer forbi og ser filmen for at få en bedre forståelse af arbejderklassens militære teori: Folkekrigen, og for at lære om den stadig igangværende og uovervindelige Folkekrig i Peru og dens historie.

Filmen vises i Folkets Café i Folkets Hus på Stengade 50, 2200 Kbh. N.

Caféen er åben fra 18:00 til 22:00, hvor filmen som varer en lille time, startes kl. 19:00.

Imperialisterne, revisionisterne og de reaktionære forsøger at sortmale eller dække over og benægte, at der findes væbnede revolutioner sted i dag, men Folkekrigen i Peru fortsætter og viser vejen som en lysende fakkel. Den har i den seneste tid blusset op med stor deltagelse af bl.a. minearbejdere og fattigbønder mod imperialistiske selskaber og godsejere. Kampen stopper ikke før Peru og resten af verden er fri!

Antiimperialistisk Kollektiv

LÆS OGSÅ