Om valgresultaterne

Af redaktionen

Natten til mandag blev alle stemmerne talt op for valgene til det imperialistiske EU. Efter at have spildt intense ressourcer på at høste stemmer for at skabe en større tilslutning til løgnen om det borgerlige demokrati, blev bourgeoisiets repræsentanter mødt med en stor skuffelse. Valgdeltagelsen ved dette års EP-valg er faldet markant siden valget i 2019, som desuden havde en rekord høj valgdeltagelse på 66,08% (hvilket stadig kun er knap 2/3 der valgte at stemme).

Dette valgs resultalt for valgdeltagelse blev på 58,2 procent, hvilket er et fald på næsten hele 8 procent sammenlignet med valget i 2019. Desuden var 2,1% af stemmerne blanke eller ugyldige stemmer, hvilket i øvrigt er en rekord. Dette betyder at ud af den stemmeberettigede befolkning var der kun 56,1%, der stemte på noget som helst borgerligt parti. Dette på trods af en mere massiv og intens kampagne fra de borgerlige partier og presse end sædvanligt for at få folk til at stemme.

Udover dette har især partierne som sidder i regeringen: Socialdemokraterne, Venstre og Moderaterne fået en kæmpe samlet tilbagegang. De har kun formået at skaffe ca. 36% af stemmerne, hvilket er et fald på mere end 14 procent af stemmerne, hvis man sammenligner med Folketingsvalget fra 2022, hvor »flertalsregeringen« blev dannet mellem de selv samme partier. Dengang havde de til sammen mere end 50 procent af stemmerne. Dette har sendt den nuværende regering ud i sin hidtil dybeste krise.

EP-valgene har ofte fungeret for den herskende klasse og dens repræsentanter som et midtvejsvalg, og valgende afslører nu på mange måder, hvordan masserne foragter især den nuværende regering og bourgeoisiets diktatur som helhed. Dette blev bl.a. kendetegnet ved at Statsministeren Mette Frederiksens parti, Socialdemokraterne, havde det værste valg for i mere end 120 år. Dette er en kæmpe lussing til det selverklærede »hele Danmarks parti«.

Valgene afslører også massernes foragt for imperialismen og EU, som imperialisternes union med en enorm nedgang fra sidste år. Denne nedgang bliver forsøgt bagatelliseret af den borgerlige presse med mange bortforklaringer, men den eneste forklaring de aldrig kommer med er, hvordan imperialisterne i Danmark siden 2019 har fjernet den ene rettighed efter den anden fra arbejderklassen og folket, hvordan de gang på gang holder folket for nar, og hvordan den danske imperialisme har fortsat sin bersærkergang i verden og profiteret stort på folkedrab og udplyndringen af de undertrykte nationer, som f.eks. Palæstina.

Vi ser altså en fremgang i massernes bevidsthed og afvisning af imperialismen. Denne afvisning er især vokset med solidariteten med det palæstinensiske folks Heltemodige Modstandskamp, overfor hvilken den danske imperialisme og stat især har afsløret sig selv som bourgeoisiets diktatur.

Den proletariske holdning til EU er helt klar. Vi fordømmer og bekæmper EU. Det gør vi fordi den går imod vor klasses interesse, og fordi den kun skaber mere udbytning og fører til at vore tilkæmpede rettigheder bliver taget fra os igen. Dette fører i sig selv til at klassekampen intensiveres, men dette kan ikke bruges som undskyldning for at stemme for EU og dermed forråde proletariatets og folkets interesser. I stedet skal vi rejse den størst mulige bevægelse imod EU på et retfærdigt og korrekt principielt grundlag, der ikke tjener til at forsvare den danske stat, men til at ødelægge den. Denne bevægelse skal mobilisere folket til at boykotte alle evt. »folkeafstemninger« bourgeoisiet vil forsøge at legitimere EU og Danmarks deltagelse med. En sådan bevægelse er hvad de i virkeligheden frygter allermest, hvilket bevises af de utallige gange politikerne herhjemme har udtalt at det ikke er afgørende om hvad stemmer, men at man stemmer.

Vi mener at en boykot af bourgeoisiets valg og afstemninger er den mest effektive og bedste måde at skabe opmærksomhed på, vække og politisere masserne, bekæmpe de demokratiske illusioner der endnu eksisterer blandt dem, samt i det hele taget at fremme vor sag. Netop når det gælder EU-afstemningerne, har der været et forløb med en mesterlig lektion i bourgeoisiets diktatur, i deres magt og i deres såkaldte demokrati. En lektion der netop har vist at vi ikke kan stemme os ud af EU! Her tænker vi selvfølgelig på Nej’et den 2.juni ´92, der via Edinburgh-aftalen og dens fire falske undtagelser, samt den medfølgende manipulation, skrækkampagnerne, trusler om fyringer, massearbejdsløshed og international isolation, blev til et Ja den 18. maj ´93, efterfulgt af politiets gentagende skudsalver direkte mod demonstranter, der protesterede mod et Ja.

Den 18. maj 1993 afslører sort på hvidt, at vi ikke fik lov til at bestemme, om vi selv vil med i EU via afstemninger. Det er derfor også naivt at tro at vi på nogen som helst måde kan stemme os ud af EU på vores egne premisser. Det er bl.a. derfor at projektet om »Folkebevægelsen mod EU« og dens valgdeltagelse var dømt til at fejle helt fra start.

For bourgeoisiet er valg og afstemninger særdeles vigtige. Føreren af Perus Kommunistiske Parti, Formand Gonzalo, siger det helt klart: »Således er valg den almindelige metode til at forny regeringerne i bourgeoisdiktaturerne i de kapitalistiske samfund, inklusive i de mest demokratiske man kan forestille sig, de er det middel de normalt gør brug af i deres politiske virkemåde for at bevare og udvikle kapitalismen«. Valg og afstemninger tjener til at legitimere og retfærdiggøre deres diktatur. De er deres demokratiske maske og det er den vi nødvendigvis skal rive af, for at afsløre dette og udvikle en revolutionær bevægelse. Vi skal ikke trække masserne ned i parlamentarisk tåbetro, men tværtimod gøre det klart at staten ikke kan forandres med en stemmeseddel og at det der skifter hænder gennem valg ikke er statsmagten, men ene og alene regeringsmagten. Det betyder imidlertid ikke at vi skal forholde os passive ved valg og afstemninger, tværtimod skal vi anvende dem til agitation og propaganda, i overensstemmelse med hvad Lenin fremlagde.

I overensstemmelse med dette har også de subjektive kræfter har vundet frem, med flere organisationer, der ud fra et antiimperialistisk standpunkt vælger at boykotte valgfarsen. De revolutionære kræfter har også vundet frem i landet med en intens valgboykotkampagne, som har foregået i flere byer:

I Aalborg har der til en Palæstina-demonstration i solidaritet med Rafah blevet delt løbesedler ud og holdt taler, der fordømte EU som en imperialisternes Union, og som agiterede for boykot af det kommende EP-valg.

Ved demonstrationen blev der også mobiliseret til en kommende filmaften om national befrielseskamp i Aalborg den 19. juni i Café 1000 Fryd.

Et banner med parolerne »EU er imperialisternes union!« og »Boykot valget!« blev hængt foran et valgsted.

I København er flere løbesedler, som en del af den internationale valgboykotkampagne, blevet delt ud.

Adskillige plakater for boykot er også blevet sat op i proletariske nabolag og centrale steder i København. Lignende plakater er blevet sat op på flere sprog i andre lande.