Statens psykologiske krigsførelse

Statens psykologiske krigsførelse

2–3 minutter

Af Pelle E.

Lørdag den 15. juni afholdtes et pressemøde, hvor Beredskabsstyrelsen kom med en officiel anbefaling til alle i landet om at samle mad ind til tre døgn.

I første omgang blev denne presseudmelding på bl.a. Danmarks Radio sendt ud som breaking news, med gule og sorte overskrifter på DR, der bl.a. sagde »Køb mad ind til tre døgn«. Denne udmelding virkede forvirrende for nogle og skræmmende på andre. Pressemeddelelsen og de gule overskrifter gav indtrykket om en akut situation, hvilket ikke var tilfældet. Dette gav genkald tilbage til foråret i 2020, hvor lignende overskrifter og udmeldinger ledte til hamstringer i flere supermarkeder og butikker.

Denne lighed er dog ikke et tilfælde. Ligesom i 2020 er den nuværende krise- og krigspropaganda en del af en psykologisk krig, som den borgerlige stat fører, som led af sin skærpende militarisering. Utrygheden, og kaldet »apokalypsen kommer!«, som den spreder, skal understøtte legitimiteten af de politikker om oprustning på bekostning af proletariatet og folkets rettigheder i landet. Styrkelsen af »Fort Europa« bruges altså igen til at angribe arbejderklassen og opruste imperialismen til nye udplyndringskrige.

Pressemødet i lørdags er blot et træ i skoven af den herskende klasses psykologiske krigsførelse mod befolkningen, med psykologiske operationer af forskellige slags anført af den borgerlige stat og den borgerlige presse. Lignende eksempler er en eksplosion i antallet af krigsartikler siden april 2022 og nu i 2023 og 2024, hvor flere »prepper-programmer« og artikler lanceres. Pressemødet i lørdags er derfor kun et eksempel ud af mange.

Den herskende klasses psykologiske krigsførelse er vigtig, fordi den skal styre den offentlige mening omkring statens politikker. Dette er noget som er særdeles vigtig for imperialisterne, eftersom eksemplerne hos Vietnamkrigen, og i dag folkemordet i Palæstina, viser at imperialisterne får store problemer ved at gennemføre deres politiker, når masserne gør oprør.

Der er intet galt i at være forberedt på lidt af hvert, men Beredskabsstyrelsens anbefalinger skal ses ind i det større billede af at skabe en krigsstemning og spiller ind i reaktionæriseringen af den borgerlige stat, karakteriseret ved: 1) en centralisering af magten hos den udøvende magt i magtens tredeling; 2) militariseringen af staten og resten af samfundet og 3) en voksende imperialistisk chauvinisme i form af bl.a. racisme og krigspropaganda.

Statens reaktionærisering er i virkeligheden et svaghedstegn for den danske imperialisme. Det viser at den herskende klasse ikke kan regere, som den gjorde før, og må forlade sine egne principper fra oplysningstiden og vise sit sande ansigt og karakter som bourgeoisiets diktatur. Den er en del af imperialismens generelle krise, som leder til nye udplyndringskrige og imperialistiske verdenskrige, som imperialisterne blodtørstigt slipper løs, for at rede sig selv, på bekostning af hundredetusindvis af menneskeliv. Denne tendens afslører, hvor skrøbeligt systemet er blevet, og skal nok blive deres endeligt.

LÆS OGSÅ