Af redaktionen

Den 19. juni markerer 38-årsdagen for Heltemodets Dag. En mærkedag i Folkekrigen i Peru og i den Internationale Kommunistiske Bevægelse. Dagen markerer massernes oprør imod den gamle peruanske stats folkemord mod folket og PCP i Folkekrigen, med den største enkeltstående begivenhed værende krigsfangernes oprør i de tre fængsler: El Frontón, Callao og Lurigancho. Oprøret kostede mere end 300 kammerater livet, men satte en stopper for den fascistiske og korporative APRA-regerings planer om at give folkekrigen et knusende stød. Som resultat udviklede Folkekrigen sig, og det blod der blev udgydet vandede jorden for foden af Andesbjergene og den Nye Magt blomstrede endnu stærkere op i Peru til den gamle stats rædsel.

Revolutionære har i landet markeret denne vigtige dag ved at sætte en Dazibao op ved Nørrebro Station. Dazibaoen illustrerer oprøret i de tre fængsler og er et uddrag fra PCP’s illustrationer om Heltemodets Dag.

Vi deler dokumentationen nedenfor:

I Aalborg afholdte Antiimperialistisk Kollektiv og Palæstina Nordjylland en fælles filmaften i Café 1000Fryd, hvor Heltemodets Dag også blev markeret.

Til arrangementet blev der holdt et oplæg om national befrielse og en kort gengivelse af massakren mod de politiske fangere i Peru i 1986.

Herefter, blev der vist Concerning Violence, en filmatisering af Franz Fanons bog, Wretched of the Earth. Filmen skabte gode diskussioner og perspektiveringer mellem publikummet og arrangørene. Til sidst var der digtoplæsning fra Palæstina Nordjylland, som også blev mødt med et stort bifald.

Vi har også fået nyt om at kammeraterne fra Kommunistisk Bibliotek har oversat PCP’s smukke illustrationer af Heltemodets Dag.

Kammeraterne skriver:

Den 19. juni er en mærkedag for Folkekrigen i Peru. På denne dag i 1986 kæmpede hundredvis af krigsfanger under ledelse af Perus Kommunistiske Parti (PCP) for at forsvare sig imod en planlagt massakre på fangerne i de 3 fængsler: El Fronton, Lurigancho og Callao. Krigsfangerne gjorde oprør for at modstå en plan om at myrde dem, en plan som var blevet forberedt gennem en massiv kampagne imod fangerne i medierne. De erobrede en håndfuld våben og forskansede sig i deres afdelinger af fængslet og krævede en garanti fra regeringen om at respektere deres liv. Regeringens svar var en massakre. Militæret angreb et af fængslerne på øen El Fronton med krigsskibe og kamphelikoptere. De andre fængsler blev angrebet af svært bevæbnede soldater der bl.a. brugte granater. Fangerne forsvarede sig heltemodigt med slynger, spyd og andre hjemmelavede våben. På trods af overmagten lykkedes det fangerne at holde stand i flere dage. Over 300 kammerater blev myrdet ved hærens og politiets afskyelige og skændige massakre, iværksat af Alan Garcias fascistiske og korporativistiske APRA-regering. Det heltemod som fangerne i de 3 fængsler udviste vil skinne for evigt overfor verden, som et storslået eksempel på faste og beslutsomme kommunister, der intet frygter, heller ikke døden og som urokkeligt kæmper for at afskaffe al klasseudbytning og undertrykkelse, i kampen for vort endelige mål – kommunismen.

Formand Gonzalo skriver om de faldne kammerater:

»Da de blev krigsfanger gik de aldrig ned på knæ men fastholdt stædigt at kæmpe, mobilisere og producere og gennem ihærdige kampe forvandlede de den udslidte og rådne peruvianske stats fangehuller til Lysende Kampskyttegrave…. de lærer os at give livet for Partiet og revolutionen i dag, i morgen og altid. Hæder og ære til Heltemodets dag!«.

På treårsdagen for hændelsen blev følgende illustrationer produceret af PCP selv. Vi har oversat disse ved at basere os i den spanske udgave, samt oversatte dele fra Venskabsforeningen Danmark – Perus Folkerepublik under Dannelse.

Kommunistisk Bibliotek

Juni, 2024

Vi gengiver også illustrationerne nedenfor:

Proletarer i alle lande, foren jer!

At give sit liv for Partiet og Revolutionen!

Folkets uudtømmelige barm fostrede dem med sober næring og sendte dem på vej;

Klassekampen omformede deres sind;

Og Partiet, som den fremmeste og højeste samfundsform, løftede deres bevidsthed ved at væbne dem med marxismen-leninismen-maoismen, vejledende tænkning

og styrkede deres militans ved at organisere dem i en Folkeguerillahær

og ved at sammensmede dem med masserne af de fattige bønder, bragte det deres krop og sjæl tættere sammen i Folkekrigens uslukkelige smedje.

Da de blev krigsfanger, gik de aldrig ned på knæ

men fastholdt at kæmpe, mobilisere og producere…

I hårde kampe forvandlede de den gamle forfaldne og forrådnede peruanske stats lusede fangehuller til lysende kampskyttegrave.

Folkekrigens kraftfulde, præcise og uforsonlige slag og dens ustoppelige fremgang roder rundt i reaktionens hyæneagtige indvolde.

Krigsfangernes oprør er demaskeringen og fordømmelsen, offentligt og overfor verden, af de ondsindede planer om massenedslagtning til forsvar for revolutionen og deres egne liv;

De legemliggjorde de Lysende Kampskyttegrave el Frontón, Lurigancho og Callaos monumentale trilogi, en historisk milepæl, som mere og mere ville proklamere Heltemodets Dags storhed.

Det angiveligt knusende og afgørende kup endte med at falde tilbage i hovederne på dem, som havde skabt det og slog den fascistiske og korporative APRA-regering og dens præsident, i strid med deres stats regler, ind i en alvorlig politisk krise og et stort vanry, hvilket de stadig er ude af stand til at komme tilbage fra;

Fangernes oprør, på bekostning af deres egne liv, opnåede en storslået moralsk, politisk og militær sejr for Partiet og Revolutionen, og yderligere tjente de Det Store Springs sejr med et guldsegl og lagde grundlaget for den Nye Plan til Udviklingen af Baserne

Hvis første felttog har været den største omrystning af den peruanske stat til dato og Folkekrigens største indvirkning, både indenfor og udenfor landets grænser.

Krigsfangerne fortsætter dermed med at vinde slag hinsides døden, som karakteren i historien, fordi de lever og kæmper inde i os, mens vi vinder nye sejre. Vi føler deres stærke og uforgængelige tilstedeværelse, bankende og lysende, som lærer os i dag, i morgen og for altid at give vores liv for Partiet og Revolutionen.

JERNHÅRD MODSTAND!
»Puka! Det var kommandoråbet for at gå imod vogterne og deres våben, tage gidsler og erobre våben.«

»Kæmperne i deres kampstillinger, bundet sammen af vore delegerede, bekræftede sig i at ville udføre den Jernhårde Modstand.«

»Nu kommer der folkemorderiske marinsoldater!«

»Fredskommission«: »Der vil ikke ske jer noget«.

»Ved tusmørke tid begyndte den Jernhårde Modstand. Ray var den første kæmper der faldt.«

»Vor ledelse bliver slynget væk af eksplosionen, de vender tilbage igen og fortsætter med at kæmpe.«

»Granaternes trykbølger slog os ud af vores skyttegrave men vi kom tilbage med større beslutsomhed.«

»Med bazookaer lavede de huller i murene. Huller som hyænerne lavede. Huller som kæmperne lukkede.«

»Ledelsen forberedte de urokkelige kæmpere på yderligere at forstærke den Jenhårde Modstand.«

»Jernhård Modstand på første sal.«

»Overførsel af sårede via kampskyttegravene.«

»Jernhård Modstand: »Bronquios« (EL FRONTON).«

»Ved daggry, da første sal var nedbrudt, rettede det ondskabsfulde marinekorps nu med endnu større blodtørst sit angreb på køkkenet, hvor heltemodet blomstrede endnu mere.«

»Lad os holde hinanden i hænderne, sådan bør vi dø!«

»De betændte bylder angreb i gal desperation, med tungt artilleriskyts og beskød køkkenet med kanonild. Men med rasende klassehad, ødelagde et træfsikkert skud deres kanon og skyggerne løb væk.«

»Den Jernhårde Modstand er blevet fuldført, aldrig før er noget som dette blevet gjort. Det er en stor triumf for Formand Gonzalo, for Perus Kommunistiske Parti. Vi skal alle dø. Hæder og ære til de faldne kammerater og kæmpere! Leve Formand Gonzalo! Leve Perus Kommunistiske Parti!, sagde kammerat Augusto.«

»I ›Los Bronquios‹: Her vil vi komme døde ud!«

»Badeværelse på anden sal: Bazookaerne spyede ild, men blev holdt nede med sten. De forsøgte at storme afdelingen gennem rampen op til badeværelset, men vi overraskede dem og deres kaptajn blev henrettet.«

»På arrogant vis bad narrene om at vi overgav os og modtog følgende svar: »Din mor kan overgive sig, kom ind din kujon, feje køter!«

»Kammerat Augusto gav med eksemplarisk heltemod livet for Partiet og Revolutionen.«

»Efter at have fuldendt den Jernhårde Modstand blev omkring 60 alvorligt sårede kammerater samlet i afstraffelsesceller. De begyndte at hele dem ud en efter en og torturerede dem. Men som svar fik de agiterende rystende slagord. Senere skød de kammeraterne.«

»Dette vil ikke forblive ustraffet, det blod vi har udgydt kommer de til at betale for. Revolutionen vil triumfere, vi er ved at bortfeje dem, vi har støttebaser, dér klarer I kujoner jer ikke imod guerillaerne også her imod krigsfangerne er I nogle kujoner, uslinge, Revolutionen triumferer og vi vil sejre«. Rigoberto.

En officer halshuggede ham med en krigsgranat.

»Ved henrettelsespelotonen tvang de os til at løbe, hver en kugle der gik gennem vores kroppe tændte i os et større klassehad. Indtil kommunismen, kammerater! Indtil sejren, kammerater!«