Af Gabriel P.

Selvom handlingen var yderst kontroversiel og har mødt meget modstand, har Grækenland for nylig indført en seks-dages arbejdsuge for visse virksomheder med det formål at styrke produktiviteten i hele landet. Under denne nye lovgivning, der trådte i kraft den 1. juli, har virksomheder, der yder kontinuerlige 24/7-tjenester, fået mulighed for at forlænge hver arbejdsdag med to timer eller tilføje en ekstra otte-timers vagt til ugen. Det betyder, at græske arbejdere kan arbejde op til 48 timer om ugen i stedet for de normalt 40 timer.

I et forsøg på at retfærdiggøre denne upopulære politik, siger den græske arbejds- og socialminister, Niki Kerameus, at dette initiativ ikke erstatter den etablerede fem-dages, 40-timers arbejdsuge, som er pålagt ved græsk lov, men derimod åbner op for ekstraordinære omstændigheder, hvor ekstra arbejdsdage kan være nødvendige.

Alligevel møder regeringen kritik. Specifikt de græske fagforeninger har været de største kritikere af den nye politik, hvor tusinder af græske offentlige sektor-arbejdere, herunder lærere, læger og transportpersonale, marcherede i Athen den 21. september 2023, dagen før loven blev vedtaget. Tog og busser kørte med reducerede tjenester, statshospitaler opererede med nødberedskab, og mange skoler lukkede den dag, mens demonstranterne marcherede til parlamentet.

Kravet om en seks-dages arbejdsuge inderbærer, at arbejdstiden forlænges markant for arbejderne. Det handler ikke kun om at få mere arbejde udført; det handler om at maksimere virksomhedernes profit på bekostning af arbejderens velvære. At arbejde så mange timer efterlader kun lidt tid til hvile, personlige interesser eller tilbringe tid med familie – alt som er vigtige aspekter af et afbalanceret og tilfredsstillende liv. Set fra et endnu bredere perspektiv forstærker en seks-dages arbejdsuge økonomiske uligheder. Det lægger pres på arbejdere, som måske allerede kæmper med jobusikkerhed eller hård fattigdom.

Én ting er sikkert: Politikken om en seks-dages arbejdsuge er arbejderfjendtlig.