Af Pelle E.
Første skoledag for det nye skoleår nærmer sig for mange børn, og i år har rekordmange familier søgt om hjælp til at købe ind til skolegrej.
I år har velgørenhedsorganisationen Dansk Folkehjælp bl.a. allerede modtaget mere end 2.879 ansøgninger fra forældre til at dække indkøbet af bl.a. skolebøger, tasker, madkasser osv.. Dette er er en stigning på mere end 125 procent siden år 2020, hvor 1.275 familier ansøgte om hjælp. Det er inflationen som er hovedårsagen. Den fejlagtigt kaldte »corona-krise« i 2020, som i virkeligheden blot er en af kapitalismens tilbagevendende finanskriser, har ledt til den største inflation landet har set i 40 år.

I 2018 konstaterede en rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd at mere end 64.500 børn i fattigdom i Danmark. Når imperialismens generelle krise skærpes, skærpes på samme tid alle andre modsætninger i samfundet, derfor er denne tendens kun blevet forværret i løbet af de seneste seks år.
Selvom velgørenhed og et tilskud på 2.500 kr. umiddelbart hjælper mange, er velgørenheden i sig selv ikke nok. Den forhindrer ikke flere masser i at blive tvunget ned i fattigdom, den forhindrer heller ikke de systematiske problemer ved den kapitalistiske udbytning, som efterlader mange familier med mindre end 1.000 kr. tilbage på kontoen efter alle faste udgifter er betalt.
Vi ser for hvert år der går, hvordan kapitalismen, i dag imperialismen, skaber endnu større problemer for sig selv. For hvert år der går udplyndres folk mere og mere, men samtidig forbereder dette system sin egen uundgåelige undergang eftersom de revolutionære kræfter i verden vinder frem.




