Vi deler hermed en artikel offentliggjort på Nuevo Perus hjemmeside.

Introduktion :

Denne proces med stor udplyndring er blevet intensiveret siden 1990’erne og afslører klart den halvfeudale og halvkoloniale karakter af det peruvianske samfund, farcen om en »fri markedsøkonomi« eller »demokrati«, som imperialisterne, hovedsagelig nordamerikanere, storbourgeoisiet og vort lands godsejere galer om.

Her byder vi på nyheden om bøndernes og befolkningens seneste strejke i Huanta mod den store imperialistiske minedrifts udplyndring og storbourgeoisiet, som føjer sig til mange andre, der blev gennemført i juli måned i den sydlige del af landet. Derefter et uddrag fra et kommuniké fra den sydlige region Huancavelica og derefter det grafiske dokument af samme.

1. Nyhederne:

Beboere har lukket al adgang til byen Ayacucho. De beder ikke kun myndighederne om at træffe foranstaltninger for at forhindre forurening af deres vigtigste vandkilde, men at al minedrift, der truer deres naturressourcer, forbydes.

Analí Espinoza (Infobae)

Ved

Analí Espinoza

06. aug,

Wilfredo Oscorima blev næsten dræbt af demonstranter fra anti-minestrejke i Huanta: guvernøren flygtede i helikopter.

Den folkelige foranstaltning, der begyndte den 5. august, har til formål at kræve afgang af mineselskaberne, der har placeret sig i den øvre del af provinsen, og som ifølge demonstranternes klage forurener deres vigtigste vandkilde: Razuhuillca-bassinet.

Vejene, der fører til Huanta, er fortsat spærret af træer og sten, og butikkerne og markederne er lukkede. Også ifølge videoer spredt på sociale netværk går demonstranterne på gaden og råber paroler som »Vand ja, minedrift, nej!«.

»Vores anmodning er retfærdig. Befolkningen i Huanta kræver retten til vores Razuhuillca-bassin (…) Indtil hvornår vil folket være undertrykt, hvorfor er den regionale guvernør i Pampa de Junín? hvorfor leder han ikke efter at danne broer og dialog, mens folket kæmper her,« sagde en af lederne under et møde på Huanta-pladsen.

Det skal bemærkes, at den regionale regering i Ayacucho, ledet af Wilfredo Oscorima, udsendte en erklæring, der opfordrede befolkningen til at være tålmodige og forsikrede, at de arbejder på at imødekomme deres krav. I meddelelsen var det detaljeret, at der er blevet anmodet om lukning af mineselskaberne Comunidad Americana FTH S.A.C. og Richard Figueroa Auccatomas nedlukning, hvilket har hindret det Regionale Direktorat for Energi- og Minedrifts tilsynsarbejde. Desuden blev der annonceret underskrivelse af en aftale med Vandstyrelsen om at sikre bassinets udspring fra minedrift.

2. Erklæring om landets situation (uddrag)

Det moderne peruvianske samfund gennemgår den værste krise i sin historie. Vi har en gammel bureaukratisk, politi- og militærgodsejerstat, det vil sige et diktatur af storbourgeoisiet og godsejere, under imperialismens befaling, hovedsageligt nordamerikansk.

Et repræsentativt ›demokrati‹, der ikke længere giver for mere, som borgerlige analytikere som Francisco Durán sagde: en forretningsrepublik, eller Fernando Altuve: en monopolistisk republik, disse har allerede afsluttet deres cyklus; uddybningen af neoliberal politik i Latinamerika fører til overudnyttelse og større undertrykkelse, der dækkes over med begrebet ›øget ulighed‹.

Ifølge en rapport fra den britiske NGO Oxfam: »…I regionen koncentrerer de rigeste 10% 68% af den samlede rigdom, og de fattigste 50% har kun adgang til 3,5% af den samlede rigdom.«

Denne proces er blevet intensiveret siden 1990’erne og afslører klart den halvfeudale og halvkoloniale karakter af det peruvianske samfund, den farce om en »fri markedsøkonomi« eller »demokrati«, som imperialisterne, hovedsagelig nordamerikanere og vores lands storbourgeoisi og godejere galer ved at dække over plyndring og koncentration af rigdom, naturressourcer, energi og tjenester via privatisering og indrømmelser.

Forskellige analytikere påpeger, at ›Peru allerede er stærkt oligopoliseret med virksomheder, der har mere end 95% af markedet i deres hænder. Eksempel: trykpresse 78%, medicinforretninger og apoteker 83%, mælk (Gloria-koncernen) 75%, bryggerier (Backus og Johnson) 99%, indenlandsk gas 73%, flyselskaber 72%, postevand 65%, fiskemel koncentreret i 4 grupper, der kontrollerer 71 % af markedet, BCP, BBVA, SCOTIABANK og INTERBANK ejer 95 % af sektorens nettooverskud og 83 % af kreditter og indlån, Alicorp (Romero-gruppen) har 95 % af fødevareprodukter. Og for at nævne en anden kendsgerning, Agrarian Magazine påpeger, at »22 investorer kontrollerer en god del af kyststribens landområder… Gloria, Romero, Oviedo og Dyer (begunstiget af de mega kunstvandingsprojekter, der investerer i sukker, biobrændstoffer og på jordmarkedet), fra gruppen af imperialisterne er Manuelita-gruppen, Damper, Maple eller landbrugssamfundets rapel, som ejer hundredtusindvis af hektar vild jord.«

Hvis vi taler om minedrift, er Peru ifølge Vejledningen for mineinvesteringer i Peru 2022-2023 den næststørste producent af kobber i verden, udover at producere guld, sølv, zink, bly, tin, molybdæn og vigtigst af alt lithium, det mest eftertragtede mineral af yankee og kinesiske investorer… og ifølge ›Portfolio of Mining Investment Projects 2023‹ er der 47 mineprojekter, fordelt i 18 regioner i vores land, herunder ›Pucaqaqa syd for virksomheden NEXA Resources Peru‹, mange af dem i udførelser, der kræver udvidelse og/eller fornyelse af kontraktloven. Det er det, der bekymrer imperialisterne, primært nordamerikanere, mest! Som altid har stået og stadig står bag de politiske beslutninger fra regeringerne ved magten, republikkens kongres og alle statens, de væbnede styrker og politiet, CONFIEP, den katolske kirke, lejesoldatspressen i hovedstaden, Pro-kapitalist fagforeningsorganisationerne såsom CGTP, CEN i SUTEP, FENATEPERÚ. Der er alle samlet i Forum for National Agreement, og har det presserende behov for at underskrive nævnte kontrakter.

Den uddannelsesmæssige virkelighed i vores land er en af total opgivelse og prekærhed, med et hul i uddannelsesinfrastruktur og udstyr, der overstiger 153 milliarder soles, IIEE i mere end 95%, der i mange tilfælde kræver nye lokaler, og som en livline bringer de frem mislykket ‘kommunalisering’, ›indrømmelser‹, ›adoptioner‹ og sågar ›uddannelsesbilaget‹, således at den private virksomhed eller, hvis dette ikke sker, kommunerne overtager uddannelsen. Der er en læseplan til gavn for de store transnationale selskabers interesser og ikke i landets tjeneste; det vil sige en neoliberal uddannelsespolitik, der kun søger at uddybe privat uddannelse, til skade og usikkerheden af offentlig uddannelse, gratis og drevet af staten.

Sute Regional Huancavelica

3. Kopi af erklæringen fra Huancavelica Regional Sute