Studenteraktivister angribes af Politiets Indsatsstyrke!

Studenteraktivister angribes af Politiets Indsatsstyrke!

|
2–3 minutter

Af Pelle E.

Tidlig onsdag morgen den 4. september fandt en blokade sted på Københavns Universitet. Aktivister fra Studerende Mod Besættelsen besatte Museumsbygningen i fællesadministrationen af Københavns Universitet for at protestere KU’s brud på aftaler og fortsatte ubetingede samarbejdende med den folkemorderiske og zionistiske stat Israel.

De progressive og revolutionære studerende blev kort tid efter fjernet af en massiv tilstedeværelse af intet mindre end Politiets Indsatsstyrke, som mødte op tungt bevæbnet med bl.a. automatrifler for at fjerne de ubevæbnede studerende, hvor de anholdte fem og opløste protesten. Politiets Indsatsstyrke, som normalt bruges til at takle hård kriminalitet og terrortrusler blev anvendt af staten, som har fuld kontrol over universitetets ledelses dagsorden, og er et led i deres forsøg på at kriminalisere solidariteten med det Palæstinensiske Folks Heltemodige Væbnede Modstandskamp.

Angrebet afslører KU’s totale hykleri. Universitetet fortæller at det er »upolitisk«, men foretager samtidig en akademisk boykot af både Rusland og Kina. Hvad KU mener med »upolitisk« er i virkeligheden alt der falder i overensstemmelse med den danske imperialismes interesser. Hvor imod alt, der er »politisk«, er hvad end der udfordrer disse interesser.

Mens borgerlig og international presse nu kun fokuserer på Greta Thunberg, som også blev anholdt under blokaden, overses hvordan angrebet på de studerende også er et angreb på proletariatet og folkets demokratiske rettigheder og ret til at protestere. Der har altid fundet politiske aktioner sted på KU, startende fra ungdomsoprøret i 1968 og frem. Dette forsøger den hykleriske KU-ledelse og staten nu at tage fra os.

Denne skændige handling fra politiets side, og de efterfølgende repressalier i form af trusler om bortvisning af de studerende fra KU, er statens forsøg på at inkriminere de progressive studerende og at demoralisere bevægelsen.

Dog har palæstinasolidariteten ikke følt sig demoraliseret. Tvært imod kunne der mobiliseres til en akutdemonstration, allerede samme dag som angrebet fandt sted. i solidaritet med de anholdte og i protest mod KU’s og statens hykleri og overmagt. Hundredvis marcherede fra KU til Vor Frue Plads.

Ved demonstrationen blev det fastslået i taler og kampråb at KU’s og statens feje angreb ikke på nogen måde ville forhindre oprøret i at fortsætte.

Den herskende klasses stat kan prøve at fortsætte sin hykleriske støtte og profit på folkemordet mod palæstinensere, de kan fortsætte med at forsøge at inkriminere og kriminalisere international solidaritet, men jo mere de strammer grebet, jo mere vokser trykket fra modstanden.

LÆS OGSÅ