Brasilien: MFP lancerer nyt teoretisk magasin, Nova Aurora!

Brasilien: MFP lancerer nyt teoretisk magasin, Nova Aurora!

| |
2–3 minutter

Vi er glade for at offentliggøre en uofficiel oversættelse af meddelelsen om det første nummer af magasinet fra Brasiliens Folkekvindebevægelse:

Med intens tilfredshed og revolutionær optimisme lancerer MFP – Folkekvindebevægelsen, det første nummer af sit magasin Ny Aurora (Nova Aurora). Dette er resultatet af et projekt, vi har arbejdet på i flere år, så vores kammerater får et materiale til politisk uddannelse, som bør anvendes bredt i studiegrupper og som træning af folkets kvinder. Det er nødvendigt, at vi deltager i politiske og teoretiske kampe med et overbevist klassestandpunkt mod alle reaktionære forvrængninger, der søger at holde kvinder fanget i de gamle lænker af familien som en økonomisk celle, af individuelt og fremmedgørende husarbejde, og af hjemmets fire vægges snævre perspektiver. Vi må også bekæmpe, som den ene side af samme mønt, de opportunistiske opfattelser af borgerlig og småborgerlig feminisme, der prædiker den falske idé om, at det er muligt for kvinder at befri sig selv indenfor rammerne af det kapitalistiske system. Kvinder har en verden at vinde, vi må bryde med gamle opfattelser og undervurdering og turde erobre den nye verden, som kun kan erobres med revolutionen af de revolutionære klasser ledet af proletariatet. Med dette mål præsenterer vi magasinet for at skabe en marxistisk debat med alle dem, der seriøst er villige til det.

Magasinet kan findes på forskellige MFP-centre over hele Brasilien, som vil afholde forelæsninger, debatter og organisere folkeskoler i forbindelse med lanceringen af magasinet til studiet af artiklerne. Følgende er indekset med titlerne på artiklerne. Vi bringer snart flere nyheder!

Indeks

Leder

Sandra Lima: en proletarisk revolutionærs integritet

INTERNATIONAL SITUATION: Generel krise for imperialismen, krige og revolution

Umm Saad – portrættet af den palæstinensiske mors heltemod

Kun med mobilisering og REVOLUTIONÆR KAMP fra masserne vil der komme en Demokratisk Revolution

Den revolutionære bondekrig vil ryste hele Brasilien – Interview med en leder af Fattigbøndernes Forbund (LCP)

Kvinder i den Indiske Revolution

»Red for intet, falder aldrig« – Leve de 52 år med den heltemodige og udødelige Araguaia-guerrilla!

Bekæmp voldtægt og al seksuel vold mod kvinder og børn som en del af ødelæggelsen af denne gamle orden af udnyttelse og undertrykkelse

Marxistisk kritik af den falske radikalisme og opportunisme i småborgerlig »radikal« feminisme

»Postmodernisme« og feminisme: Individualisme og borgerlig relativisme i imperialismens tjeneste

LÆS OGSÅ