Af redaktionen.

Den 1. oktober i 1949 proklamerede Formand Mao grundlæggelsen af Folkerepublikken Kina og dermed Folkekrigen i Kinas sejr oven på 22 års revolutionær krig.

Formand Gonzalo lærer os:

»at der er tre øjeblikke i processen hvor verdensrevolutionen fejer imperialismen og reaktionen bort fra Jordens overflade: 1. Strategisk defensiv; 2. Strategisk ligevægt; og 3. Verdensrevolutionens strategiske offensiv. Han gør dette ved at anvende loven om modsætninger til revolutionen, fordi modsætningen gælder i alt og al modsætning har to aspekter i kamp, i dette tilfælde revolution og kontra-revolution.«

PCP, »International Linje«, 1988

Med Folkerepublikkens stiftelse og proletariatet og verdens folks sejr over den fascistiske aggression mod Sovjetunionen og verdens folkeslag, gik den Proletariske Verdensrevolution over i sit andet øjeblik: den Strategiske Ligevægt.

Denne periode er markeret ved at verden over har imperialismen ingen fred, ikke engang relativt. Revolution er blevet hoveddrivkraften i verdenshistorien.

Med Folkekrigens sejr i Kina, opbygningen af socialismen og ti års gloværdig kulturrevolution blev maoismen smedet af Formand Mao Tsetung.

»Den strategiske ligevægt opstår med den kinesiske revolutions triumf, den Store Proletariske Kulturrevolution og udviklingen af den kraftfulde nationale befrielsesbevægelse. Senere hen træder revolutionen ind i den strategiske offensiv omkring 1980ernes årti, i hvilket vi ser tegn som Iran-Irak krigen, Afghanistan, Nicaragua, indledningen af Folkekrigen i Peru, en epoke der er indbefattet i »de næste 50 til 100 år«. Fra da af vil det der udvikles være modsætningen mellem kapitalisme og socialisme, hvis løsning vil bringe os til Kommunismen. Vi forstår det som en lang og ikke en kort proces, med den overbevisning at vi når Kommunismen selv om vi skal opleve en serie af omveje og tilbageslag som nødvendigvis vil komme. Desuden er der ikke noget mærkeligt i at vi anvender disse tre øjeblikke til verdensrevolutionen, eftersom Formand Mao anvendte dem til processen af den langvarige Folkekrig. Og som kommunister skal vi ikke kun se øjeblikket, men også de lange år der kommer.«

PCP, »International Linje«, 1988

Med kontrarevolutionen i Kina og kapitalismens genoprettelse blev himlen midlertidigt tabt. Men dette modbeviser ikke på nogen som helst måde den Store Proletariske Kulturrevolutions almengyldighed og absolutte nødvendighed for at fortsætte revolutionen under proletariatets diktatur. Lad os samtidig huske hvad Formand Gonzalo lærer os, at kontrarevolutionen i Kina:

»ikke er fornægtelsen af den Store Proletariske Kulturrevolution, men simpelthen en del af striden mellem genoprettelse-kontragenoprettelse, og tværtimod viser det os den vidtrækkende historiske betydning som den Store Proletariske Kulturrevolution har i menneskehedens ubønhørlige march hen mod Kommunismen.«

PCP, »om marxismen-leninismen-maoismen«, 1982

Himlen blev tabt, så vi må erobre den tilbage med Folkekrig. I dag befinder vi os i den Strategiske Offensiv af den Proletariske Verdensrevolution. Betingelserne er strålende, masserne er klar og imperialismen venter på at blive begravet. Hvad der mangler er maoistiske Kommunistiske Partier til at tage fanen op og lede denne kamp.

I anledning af fejringen af 75-året for denne historiske milepæl i den Proletariske Verdensrevolution er dazibao og grafitti kommet op, der fejrer 75-året for stiftelsen af Folkerepublikken og som samtidig fordømmer socialimperialismen og revisionismen.

København:

I det proletariske nabolag Lundtoftegade blev en dazibao hængt op med parolerne: »75-året for stiftelsen af Folkerepublikken Kina!«, »Ned med revisionisten Xi Jinping!« og »Knus socialimperialismen med Folkekrig!«.

Aalborg:

Ved tunellerne omkring universitetet blev der malet grafitti med parolerne: »75-året for stiftelsen af Folkerepublikken Kina!«, »Ned med revisionisten Xi Jinping!«, »Knus socialimperialismen med Folkekrig!«, »Død over revisionismen!« og »Foren jer under maoismen!«