Af redaktionen.
Mandag aften krydsede israelske tropper den sydlige libanesiske grænse og dermed er en storstilet invasion af Libanon blevet indledt. Israel bekræfter angrebet, som går under navnet »Operation Northern Arrows« som rapporteres af flere borgerlige medier. Efter Israels personsøgerangreb og målrettede angreb mod den libanesiske modstandsbevægelses ledere var det tydeligt, hvad Israel planlagde. USA og Danmark fortsætter deres støtte til Israel på trods af deres krokodilletårer foran FN, der kun skal til for at vaske deres hænder foran offentligheden, mens der samtidig ikke er nogen handling bag deres ord – tværtimod har USA og andre imperialister aldrig før sendt flere midler til Israel end de gør nu.
Myndigheder i bosætter-kolonien Israel har allerede begyndt at sætte huse til salg overfor bosættere i det sydlige Libanon, hvor libanesiske familier stadig bor.
Israel har dog begået en strategisk fejl i at gå ind i Libanon: modstanden kan ikke knuses blot ved at Israel slår nogle ledere ihjel. Historiens ældgamle lektioner lærer os at det er folket og ikke højteknologiske våben der vinder krige. Folket i et lille land kan klare selv den mægtigste udbytter så længe det tør væbne sig, og Israel har vækket hele det Libanesiske folks vrede og harme.
Overalt i Danmark finder daglige demonstrationer, aktioner og andre aktiviteter sted i solidaritet med Palæstina og Libanon. Vi deler dokumentation, som vi har modtaget, for nogle aktiviteter, der har fundet sted i København:
Den 30. september blev der afholdt en informationsaften om den Internationale Kampagne for Georges Abdallah den 7. september – 7. oktober 2024. Under oplægget blev der givet en kort historisk gennemgang af Georges Abdallahs liv, samt Libanons historie siden 1948. Oplægget fortalte om de uretfærdige omstændigheder omkring Georges Abdallahs 40 år lange fængselstid og om at Georges Abdallah er Europas ældste politiske fange.


Under oplægget blev kammerat Suzanne Le Manceau også mindet og hendes dedikation til Palæstinas og Georges Abdallahs sag blev fremhævet. Filmen fra Enhedskampagnen for Georges Ibrahim Abdallahs Befrielse blev også vist.


Efter oplægget blev dokumentarfilmen »Fedayin – Georges Abdallahs Kamp« vist.
Flere akutdemonstrationer har fundet sted i Københavns gader, hvor hundredevis er mødt op, på trods af regnen og kulden.


En dazibaos og plakater for Palæstina og Georges Abdallah er også blevet hængt op i proletariske nabolag:






