Af J. F.

Den danske abortlovgivning er blevet ændret til at man har ret til fri abort frem til fostrets 18. uge, hvor efter man skal godkendes til en senere abort. Samtidig er nye regler blevet lavet således at unge kvinder mellem 15 og 17 år fremover kan få foretaget en abort uden forældrenes samtykke.

Reglen træder i kraft fra den 1. juni 2025, hvor den afløser den gamle lov fra 1973, der tillod fri abort frem til 12. fosteruge.

Kampen for fri abort i Danmark har været en lang og sej kamp, en kamp anført af kvinder selv, især proletariske revolutionære kvinder. I 1960’erne og 70’erne trådte stadigt flere kvinder ud fra køkkenerne og ind på arbejdsmarkedet, hvilket så en enorm politisering af kvinder i Danmark generelt. Med inspiration fra ungdomsoprøret og med ringene i vandet slået af den Store Proletariske Kulturrevolution blev retten til fri abort erobret af arbejderklassens kvinder.

Retten til fri abort frem til 12. fosteruge blev skrevet ind i abortloven i 1973, som erstattede loven fra 1956, der forbød aborter for kvinden, med mindre enten kvindens liv eller helbred var i fare, hvis fostret var misdannet eller at kvinden var udsat for seksuelt overgreb eller incest.

Før 1973 kunne, kvinder for at få foretaget en abort, enten ansøge myndighederne om tilladelse eller opsøge andre metoder. Selvom myndighederne i starten af 70’erne ofte gik med til det, betød det alligevel at mange andre kvinder alligevel opsøgte illegale aborter hos læger, såvel som kvaksalvere, der i begge tilfælde medførte store helbredsmæssige og juridiske risici for kvinderne. I starten af 1970’erne blev der udført mellem 15-25.000 illegale aborter.

Loven fra 1973 var en stor sejr for arbejderklassen og specielt arbejderklassens kvinder, der nu fik større ret over deres egen krop. Loven blev også indført i andre dele af Rigsfælleskabet, på nær Færøerne, hvor det frem til i dag er ulovligt at få foretaget en abort.

I Færøerne er der fortsat ingen fri abort, da landet har den danske lovgivning fra 1956, der forbyder fri abort. Dette gør at Færøerne er et af de europæiske lande med den hårdeste abortlovgivning. I Færøerne har den evangeliske kristendom en relativt stor indflydelse i forhold til andre nordiske lande: en reaktionær ideologi, der er knyttet til den herskende og landsudsælgende klike på Færøerne. Denne tankegang tjener dem godt. Samtidig berør den reaktionære lovgivning fra 1956 ikke de herskende klasser i Færøerne, da enhver der har råd til det, frit kan rejse til Danmark for at få udført en lovlig abort. Dette er noget de fleste almindelige mennesker i Færøerne ikke bare kan gøre. Vi ser altså, hvordan den danske kolonialisme i Færøerne er med til at opretholde dette reaktionære system, der forbyder fri abort, men i praksis kun for arbejderklassen.

Dog har den folkelige bevægelse for fri abort fået vind i de seneste år, med stadig flere kvinder, der går på gaden og forlanger ret over deres egen krop. Kampen for fri abort samtidig en kamp imod imperialismen i den direkte forstand, da kampen er et brud med reaktionær dansk lovgivning, der endda er blevet forkastet af den herskende klasse i Danmark i 1970’erne. Bruddet med lovgivningen vil derfor også blive en del af bruddet med Færøernes status som dansk koloni.