Af redaktionen.
I løbet af sidste uge har flere aktiviteter fundet sted til støtte for det palæstinensiske og libanesiske folks kamp mod Israels besættelse og folkemord. Samtidig har der som led i den Internationale Solidaritetskampagne for Georges Abdallah den 7. september – 7. oktober fundet en række aktiviteter sted. Vi deler dokumentationen nedenfor:
Den 5. oktober blev der i anledning af årsdagen for den heltemodige palæstinensiske modoffensiv den 7. oktober afholdt en stordemo i København under parolen »1 års folkemord – 1 års modstand!«.

Titusindvis, som havde samlet sig fra hele landet, også dele af Sverige, var mødt op og forlangte en ende på Israels aggressioner og statens og det danske bourgeoisis fortsatte og ubetingede støtte til Israel.

Mange kampråb blev råbt, såsom »When people are occupied, resistance is justified!« og »There is only one solution, Intifada Revolution!«.
Aktivister fra Antiimperialistisk Aktion gik til demoen med to bannere med parolerne: »Leve den heltemodige Palæstinensiske Modstand!«, »Det er rigtigt at gøre oprør!«, »Frihed til Kammerat Georges Abdallah!«, »Fremad i opbygningen af den Antiimperialistiske Front!« og »For et frit Palæstina!«.

Demonstrationen startede fra Esplanaden, marcherede gennem indre by via Nørreport for at slutte af ved Københavns Rådhusplads.


Under demonstrationen fandt masserne på et hav af kreative måder at udtrykke deres foragt for regeringen og Israel på.





Senere den 5. oktober blev en protest afholdt af RUC Intifada og Antiimperialistisk Aktion foran den franske ambassade. Protesten forlangte løsladelsen af kammerat Georges Abdallah den 7. oktober i år. En tale blev holdt på både engelsk og dansk, der forklarede situationen om Georges Abdallah og fordømte den franske stats hykleri.


En zionistisk provokatør dukkede op og forsøgte at filme og intimidere protesten. Men de proletariske revolutionære lod sig ikke intimidere, og masserne, som så på, fordømte zionisten, hvor nogle kom med tilråb som »Go back to Brooklyn!«. Det lille, men kraftfulde kontingent formåede at give genlyd over hele Kongens Nytorv.


Ledende op til den 7. oktober blev en dazibao også klæbet op i et proletarisk nabolag i København med parolerne »7. oktober!: Leve det palæstinensiske folks Heltemodige Væbnede Modstandskamp!« og »Ned med zionismen og imperialismen!«.





