Af Pelle E.
Ud af alle borgerlige parlamentariske partier er der intet som Enhedslisten, der bryster sig af at være »ven« af det palæstinensiske folk.
Dog har Enhedslisten, ledt af Pelle Dragsted-fraktionen, på samme, tid foretaget en omfattende partiudrensning fra alle elementer, der støtter de Palæstinensiske Modstandstyrker.
Enhedslisten, som startede ud som en »valgalliance« mellem Danmarks Kommunistiske Parti, Venstresocialisterne, Socialistisk Arbejderparti og (Kommunistisk Arbejderparti), har siden dens fødsel startet ud som et, revisionistisk og anti-marxistisk parti betændt med parlamentarisk kretinisme. Tendensen var siden dets dannelse i 1989 og stiftelse som politisk parti i 1991 en tendens der gik fra samarbejde mellem partier til et egentligt enkeltstående parti. I de seneste år har Pelle Dragsted-fraktionen indenfor Enhedslisten ledt processen om at udviske de sidste antydninger af de oprindelige grupper indenfor Enhedslisten og gøre Enhedslisten stuerent som et pænt og borgerligt parti. Pelle Dragsted ønsker at gøre Enhedslisten til et nyt SF eller endda Socialdemokrati, derfor ønsker han at vise den herskende klasse at Enhedslisten godt kan fordømme modstandskampen og tjene den danske imperialisme. Heraf kommer Enhedslistens partiudrensninger.
For nylig var der ramaskrig i den borgerlige presse over at byrådsmedlemmet Niels Rolskov (Enhedslisten) fra Køge kommune skulle have hyldet P.F.L.P. (Folkefronten til Palæstinas Befrielse).
Niels Rolskov udtrykte i en overraskende progressiv kommentar (af et Enhedslisten-medlem at være) over Facebook: »Nu har jeg altid været PFLP-mand, men i en frihedskamp må man gemme de politiske kontroverser væk til besættelsen er overstået« hentydende til om, hvor vidt man også skal støtte »islamistiske« modstandsgrupper. Han fremhæver korrekt at det hovedsaglige er om besættelsen af Palæstina bliver bekæmpet eller ej.
Enhedslistens top har dog været hurtige til at fordømme Niels Rolskovs udtalelse og har hurtigt kommet med en udtalelse i den borgerlige presse at Enhedslisten tager »dyb afstand« fra »enhver form for terror«, herunder også P.F.L.P.
Dette fremhæver tydeligt Enhedslistens sande karakter, når det gælder antiimperialistiske spørgsmål. Hvis der skulle herske nogen tvivl blandt vores læsere: Enhedslisten støtter ikke den Palæstinensiske Modstandskamp. Partiet tager afstand fra alle grupper, der faktisk kæmper imod Israels besættelse, som terrorister.
Enhedslistens forræderi nåede nye højder den 7. oktober 2023
Da den palæstinensiske modoffensiv Al-Aqsa-Flood indledtes, var Enhedslisten blandt de første til at fordømme denne heltemodige modoffensiv. Siden har Enhedslisten forsøgt at fordreje omstændighederne omkring modoffensiven og har reduceret begivenheden til »en massakre mod helt uskyldige, civile israelere« begået af »terrororganisationen HAMAS«.
Hvad er problemet med denne reduktion? Den fornægter sandheden: For det første ved vi at 373 af de 1.139 dræbte under »Supernovafestivalen« var militært/sikkerhedspersonale, altså bevæbnede styrker. Det er klart at også civile blev dræbt, men dette er det eneste der fokuseres på af Pelle Dragsted og den borgerlige presse. For det andet var Modstandsstyrkernes første mål at sabotere hegnet, der omringer Gaza, et sted som bliver kaldt en verdens største koncentrationslejr selv af Israels egne politikere.
Modstandstyrkernes plan var først at sabotere det højteknologiske sikkerhedshegn, for derefter at angribe militære anlæg og tage gidsler. Modstandsstyrkerne gjorde i så effektiv en fremrykning at de endda selv var overraskede. Dette ledte også til et sammenbrud i kommunikation. Angreb på militære anlæg og drab og tilfangetagelse af militærpersonale falder, selv i følge imperialisternes egen internationale lov, ikke under krigsforbrydelser eller terror, dette falder under et undertrykt folks ret til at forsvare sig mod besættelse og undertrykkelse.
Drabet på civile er et resultat af både overflod af retfærdigt klassehad hos kæmperne og hos de væbnede masser, der også trængte gennem huller i sikkerhedshegnet, grundet årtiers brutal besættelse. Samtidig var det et resultat af IDF’s panikreaktion og nedslagtning af sine egne civile efter »Hannibal-direktivet« (hellere dræbe en person selv end at personen bliver taget som gidsel). Israels reaktion var derfor fra både luften og til lands at »skyde alt hvad der rører sig«, hvilket inkluderede deres egne civile.
Enhedslisten har længe forsøgt at reducere den Palæstinensiske Modstand til »Hamas«. Problemet i dette er at denne narrativ reducerer modstandskampen til en »konflikt med islamister«, hvilket tjener den zionistiske historie om en »religiøs krig« og er med til at retfærdiggøre folkemordet.
»Al-Aqsa-Flood« var ikke kun udført af Hamas eller lignende organisationer med en islamisk ideologisk baggrund, men også fra 14 palæstinensiske organisationer, som dannede en National Modstandsfront. Processen blev organiseret af »the Joint Operations Room«. Dette »Joint Operations Room« er også koordinationscenteret for den palæstinensiske modstand og den igangværende krig.
Samtidig er Enhedslistens disproportionerede fokus på Al-Aqsa-Flood modoffensiven og ikke Israels mord af mere end 43.000 palæstinensere siden den 7. oktober med til at skabe legitimitet overfor Israels fortsættende folkemord mod Gazas, Vestbreddens og Libanons befolkning.
Enhedslisten er Israels trofaste forsvarer
Enhedslisten, og især chef-ideologen Pelle Dragsted, tegner et lighedstegn mellem zionisme og antisemitisme. Dette fremgår både i Enhedslistens udtalelser, hvor den 7. oktober beskrives som »det værste angreb på jøder siden Holocaust«. Et lighedstegn mellem israelere, der er med til at besætte Palæstina, og jødedom over hele verden tegnes, og således fodres den zionistiske løgn.
At tegne lighedstegn mellem zionisme og jødedommen i almindelighed er ikke kun noget Enhedslisten gør i ord, men også i handling. Enhedslisten var, sammen resten af Folketinget, med til at stemme for den såkaldte »Antisemitismelov«. En lov, der intet har med reel antisemitisme at gøre, der på baggrund af manipuleret statistik kommer med tiltag, der sigter mod at ramme solidaritetsbevægelsen med Palæstina. Navnlig ved at beskrive en »ny antisemitisme«, som loven beskriver som »foragt for Staten Israel«. Enhedslisten har altså stemt ja til en lov, der forsøger at tegne et lighedstegn mellem at være antizionist og »jødehader«. Dette til trods for at hver en større solidaritetsmarkering i landet udtrykkeligt fremhæver at antisemitisme ikke tolereres.
»To-statsløsning«: imperialismens sidste redningsplan for Israel
Den 7. oktober markerede et nyt spring i den Palæstinensiske Modstandskamp. Den zionistiske stat Israels billede af uovervindelighed blev knust af Al-Aqsa-Flood. Ud over den kapitulation, som Oslo-aftalerne pålagde, var det en ny begyndelse på et tidspunkt, hvor den zionistiske ekspansionisme var »normaliseret«, og hvor den palæstinensiske sag af mange blev anset for at være »overstået«. Al-Aqsa-Flood knuste mange etablerede forståelser og ødelagde den status quo, der længe var blevet taget for givet om Palæstina. Processen med »normalisering«, herunder palæstinensisk isolation, sluttede. Massernes kamp ryster lerfødderne på kolossen Israel og overalt i verden forstyrrer massernes kamp imperialisternes planer. Konflikten spreder sig nu i hele regionen, fra Palæstina til Golfen til det Røde Hav.
Jorden ryster mere og mere under Israels fødder, så mange borgerlige partier træder nu frem til »Palæstinas forsvar« som fortalere for en »to-statsløsning«. En to-statsløsning ville kun betyde legitimeringen af Israels erobringer og ulovligt besatte områder siden Nakba i 1948. Omstændighederne bekræfter at Palæstina kun kan være frit under en Demokratisk Folkerepublik, hvor arabere og jøder lever i harmoni. En sådan virkelighed er derfor fuldstændig uforenlig med Israels fortsatte eksistens. Israel er de »vestlige« imperialisters forpost i Mellemøsten. »Hvis Israel ikke eksisterede, ville USA være nødt til at opfinde et Israel. Israel er den største magt, USA har i Mellemøsten til at beskytte sine interesser i regionen. Forestil dig verden i denne situation uden Israel. Hvor mange krigsskibe ville der være i Middelhavet? Hvor mange tropper ville være udstationeret i Mellemøsten?« (USA’s præsident Joe Biden). Dette faktum er den eneste grund til Israels eksistens og opretholdelse. Uden imperialistisk støtte ville Israel for længst være gået til grunde og endt som et ondt minde i folkets sind.
To-statsløsningen er derfor imperialisternes sidste forsøg på at indgå et »kompromis«. Derfor hyldes »Oslo-aftalerne«, som ledte til kapitulation for betydelige dele af modstandsbevægelsen. Med en »to-statsløsning« menes der i virkeligheden at forvandle Gaza til det nuværende Vestbredden, med en relativ desorganiseret modstand, og hvor Israel kan fortsætte sine ulovlige besættelser bid for bid.
Enhedslistens rolle
Enhedslisten har en særlig rolle for bourgeoisiet, da partiet grundet dets baggrund i bl.a. Danmarks Kommunistiske Parti, har indflydelse over dele af massebevægelser, også dem der hævder at være »udenomsparlamentariske«. Enhedslistens revisionisme har derfor også kastet sorte skygger over visse dele af palæstinasolidariteten i landet. Deres opportunisme fører til kapitulation, pessimisme og forsoning med udbytterne. Det er som Lenin analyserede for mere end 100 år siden: »Praksis har vist, at de politikere i arbejderbevægelsen, som tilhører den opportunistiske tendens, er bedre forsvarere af borgerskabet end borgerskabet selv. Hvis de ikke havde arbejdernes lederskab i deres hænder, kunne borgerskabet ikke holde stand«. Enhedslisten, fordi de brander sig selv som »progressive« og »pro Palæstina« er nødvendige for bourgeoisiet i Danmark – især efter deres mislykkede forsøg på at kontrollere den offentlige mening til fordel for Israel efter den 7. oktober. Enhedslisten er derfor en del af bourgeoisiets »lange spil« om at få vendt den offentlige mening til et stadie, hvor at være »pro Palæstina« betyder at støtte en »to-statsløsning«, og hvor enhver støtte til modstandskampen bliver undertrykt. Men deres planer vil med sikkerhed fejle eftersom den 7. oktobers sandhed proklamerer højlydt overfor verdens folk at »det er rigtigt at gøre oprør!« og »magten gror ud af et geværs løb!«.
Bekæmpelsen af opportunismen er en ligeså vigtig kamp som bekæmpelsen af fjenden selv, eftersom opportunismen er hovedfaren. Den er fjendens forpost blandt de revolutionæres rækker. Derfor må Enhedslistens, ligesom alle andre snyltende opportunisters, forsøg på opnå indflydelse over bevægelsen bekæmpes ihærdigt for ikke blot udbytning og undertrykkelse i Palæstina, men også i Danmark og resten af verden, kan blive afskaffet i kampen ledt af proletariatet.
Læs også:
Røde Fane 