Ytringsfriheden eroderes: Støtte til Palæstina straffes

Ytringsfriheden eroderes: Støtte til Palæstina straffes

3–4 minutter

Af H. P.

En dengang 15 årig libanesisk pige er blevet dømt af Retten i Aalborg til 30 dages betinget fængsel, for at kommentere »Yaas« (efterfulgt af hjerteøjne og et palæstinensisk flag) på et facebookopslag fra Ekstrabladet der læste: »Live: Israel angrebet med missiler«. Anklagemyndigheden mener, at dette svarer til »udtrykkelig billigelse af et terrorangreb«, og det er tydeligt at enhver støtte til Palæstinensisk modstand mod besættelsen, tolkes som »billigelse af terror«. Pigen selv forklarede ved retten at ordet yaas, er synonymt med ordet yes eller ja, men at »Jeg ville bare støtte op om Palæstina – altså de civile. Jeg vidste ikke, at Hamas stod bag.«

Det er tydeligt at anklagemyndigheden og domstolene har villet sætte et eksempel, ved at gå efter en meget enkel udtalelse, foretaget af en ung pige der oplever direkte familiære konsekvenser af Israels fortsatte angreb på Palæstina og Libanon. Dette er for at intimidere masserne til at slet ikke turde udtale sig åbent om deres holdninger, når de går imod den danske stats interesser, i specialanklager Kim Kristensens egne ord: »Man kan ikke bare straffrit skrive alt muligt, uden at undersøge hvad man kommenterer. Det har man en pligt til at gøre, før man taster løs.«

Budskabet er tydeligt, du skal tænke dig godt om før du gør brug af din ytringsfrihed, ikke blot af hensyn til formen af ytringen, men også til om indholdet er noget staten vil forsøge at straffe dig for. Hvis loven blev konsekvent udøvet, skulle hele regeringen og folketinget bag låg og slå, for deres støtte til Israels folkemord mod palæstinenserne.

Uklarhed i retspraksissen

Skyldsspørgsmålet blev besluttet under dissens, dvs. der var uenighed blandt dommer og domsmænd, omkring hvorvidt den tiltalte skulle findes skyldig, to af dem ønskede at finde hende skyldig, mens den sidste ønskede at frifinde hende. En lignende sag kørte for knap en uge siden ved Retten i Odense, som frifandt en 28-årig kvinde for at skrive »Der har været krig i 73 år men først NU slår Hamas for alvor tilbage. Med god grund!«, på et af Politikens facebookopslag fra december 2023.

Dette udviser en klar forvirring i retssystemet, angående hvordan terrorbilligelse skal fortolkes, når der fra bourgeoisiets side både er et ønske om at bruge domstolene til at tie ytringer til det Palæstinensiske folks modtand, og på den anden side deres eget omdømme som en stat med »ytringsfrihed«, koblet til deres frygt for at yderligere at opildne støtten til det Palæstinensiske folk. Det har så konsekvensen at retspraksis ved byretterne virker arbitrær og tilfældig, hvilket svækker tilliden til domstolene.

Anklagemyndigheden har valgt at frafalde tiltale i 45 ud af 59 lignende sager, mens ca. 40 anmeldelser fortsat mangler at blive gennemgået. De er underlagt et massivt politisk pres i forhold til hvordan de håndterer den politiske censur, og kommer med overdrevne anklageskrifter, såsom specialanklager Kim Kristensens anklage om at skrive »Yaas« under et facebookopslag i hans ord er »udtrykkelig billigelse af et terrorangreb«. Det fremstår som en latterlig absurditet, ikke blot at rejse tiltale i sagen, men at kalde en sådan vag og uklar udtalelse for udtrykkelig.

Implikationerne for dette er, at den danske stat ønsker at udvide sit råderum til at kunne normalisere sin repression og censur af solidaritetsbevægelsen ved at inkriminere flere, der støtter op om den palæstinensiske og libanesiske modstandskamp mod imperialistisk og zionistisk besættelse og kolonialisme.

Budskabet er klart: borgerlige pressemedier og politikere kan hylde Israels folkemord frit, fordi det støtter den danske imperialismes interesser. Samtidig skal masserne betale med bøder, censur og endda fængsel for at støtte op om et undertrykt folks ret til at forsvare sig og kaste besættelsens åg fra deres skuldre med magt.

LÆS OGSÅ