Markeringer af den 25. november

Markeringer af den 25. november

| |
2–3 minutter

Den 25. november markerer den Internationale Dag imod Vold mod Kvinder. Selve dagens dato markerer martyrdagen for tre kvindelige kæmpere: Mirabal-søstrene: Patria Mercedes, María Argentina, Antonia María Mirabal.

De tre søstre var politisk aktive og deltog i modstandsbevægelsen mod Rafael Trujillo »El Jefe«, en diktator i den Dominikanske Republik siden 1930’erne.

De tre søstre kæmpede hårdt på trods af både at blive mødt med fængsel og tortur i løbet af deres politiske liv. I 1960 blev de tre søstre myrdet af Rafael Trujillos agenter. Mordet på de tre søstre gav så omfattende politisk genlyd i landet at det smed benzin på bålet og oprøret voksede ud af proportioner. Blot et halv år senere, blev »El Jefe« væltet og mødt med folkets retfærdighed.

De tre søstre var ikke bare »ofre«, sådan vil de ikke huskes. De vil hellere huskes som kvinder, der kæmpede imod tyranni bevidst med livet som indsats. Dagen er derfor ikke kun en markeringsdag imod undertrykkelse af kvinder, men af kampen mod imperialismen og hvordan de to kampe er uadskilleligt forbundet.

Selvom der ikke er tradition for at dagen markeres i Danmark, var Antiimperialistisk Aktion alligevel på gaden og initiativtagere til en række aktiviteter i flere steder af landet for at promovere denne vigtige dag.

København:

Den 25. november blev den Internationale dag imod vold mod kvinder markeret på Blågårdsplads. Her kom mange forbi og modtog løbesedler og klistermærker. Kaffe og te blev også delt ud. Der var mange gode diskussioner med folk fra nabolaget og med forbipasserende. Mange gav udtryk for deres støtte til at dagen bliver tradition for arbejderklassen og folket i Danmark, og at dagen vokser i betydning, som den med sikkerhed også vil gøre.

I København blev der den 24. november afholdt et oplæg om den 25. november og dagens historie. Samtidig blev behovet for en Rød Linje i Kvindebevægelsen, den Proletariske Feminisme, forklaret. Samme aften blev en bannermaling også organiseret, hvor et banner blev malet med parolerne »Kvinder, kæmp og gør modstand!« og »Imod imperialisme og patriarkat!«.

Aalborg:


Den 23. november blev der afholdt oplæg omkring den 25. november i 1000fryd, hvor der blev fortalt om proletarisk feminisme og vist videoer og billeder fra andre proletarfeministiske bevægelser… Efter oplægget var der gunstige diskussioner omkring den borgerlig feminisme og patriarkatet.


Den 25. november tog aktivister fra Antiimperialistisk Aktion ud til Aalborg midtby for at markere dagen og sprede opmærksomhed omkring sagen, ved at dele løbeseddeler ud. Flere masser tog meget positivt imod løbeseddelerne, og var interesseret i Antiimperialistisk Aktions politik.

LÆS OGSÅ