Aalborg: Demonstration for Palæstina

Aalborg: Demonstration for Palæstina

|
1–2 minutter

Af redaktionen

Lørdag d. 14. december blev der i Aalborg afholdt en demonstration for Palæstina, organiseret af Palæstinakomitéen Aalborg (PKAa).

Demonstrationen startede ved Kennedy’s Plads, hvor Palæstina Nordjylland gav en kort men varm velkomst til de omkring 150 opmødte.

Til demonstrationen var der adskillige bannere og skilte med revolutionære og progressive paroler, allesammen resultater af de workshops der blev afholdt af Antiimperialistisk Aktion og PKAa ugerne før demonstrationen. Bannerne bestod af paroler som: »Fra Danmark til Palæstina, Fra Aalborg til Gaza, Styrk opbyggelsen af Palæstinakomitéen Aalborg«, »Støt opbygningen af solidaritetsbevægelsen for Palæstina! Gå med Palæstinakomitéen Aalborg« og »MyDefence, [adresse], tjener kæmpeprofitter på folkemord, luk det zionistiske lort ned!«

Under demonstrationen blev der anvendt de klassiske kampråb som »Free, Free Palestine« og »From the river to the sea…«, men også nye revolutionære kampråb som »There is only one solution: Intifada, revolution!« og »It is right to rebel! Israel go to hell!« blev råbt af demonstranterne.

Da demonstrationen nåede til Gabels Torv, blev der holdt tale af Antiimperialistisk Aktion, hvor Israels folkemord blev fordømt, og den Palæstinensiske modstandskamp hyldet. Der blev fortalt om firmaet MyDefence i Nørresundby, som eksporterer våben til Israel, og at man i Aalborg må gøre modstand imod firmaer der aktivt tjener kæmpeprofitter på folkemord. Der blev også fortalt de seneste nyheder om kampagnen for Georges Abdallahs befrielse, specifikt den franske regerings løfte om at løslade kammeraten. Sidst men ikke mindst, blev det gjort klart i talen, at der findes opportunister i solidaritetsbevægelsen, som har ønsket at folket i Aalborg skulle tie stille og netop ikke hejse og forsvare det palæstinensiske folks heltemodige modstandskamp – men imod deres ønsker fortsætter arbejdet i Aalborg.

Kort efter, blev der sunget propalæstineniske sange, som var kulturelle produkter fra Palæstina Sangskrivnings Workshoppen der blev afholdt tidligere i år.

LÆS OGSÅ