København: Demo for Palæstina 7. januar

København: Demo for Palæstina 7. januar

|
2 minutter

Solidariteten med Palæstina fortsætter trodsigt over i 2025. Den 7. januar mødte hundredvis af mennesker op på Staunings Plads for at protestere mod statens, regeringen og danske virksomheders fortsatte støtte til zionisternes folkemord.

Demonstrationen var præget af kraftfulde kampråb som »From the river to the sea, Palestine will be free!« og »There is only one solution: Intifada! Revolution!«.

Til demonstrationen blev der holdt en tale fra næstformanden fra Landsforeningen For Socialpædagoger (LFS). Her blev der rettet skarp kritik mod pampere og fagbureaukrater, der i den danske fagbevægelse kun fungerer som Socialdemokratiets håndlangere. Der blev råbt op på, at den danske fagbevægelse må følge de gode eksempler fra andre fagbevægelser omkring i Europa, der nedlægger arbejdet, for at forhindre våbensalg til Israel.

Demonstrationen gik fra Staunings Plads, forbi Hovedbanegården, Politigården og ned af H. C. Andersens Boulevard, hvor den stoppede og sluttede af ved Rådhuspladsen.

Under demonstrationen blev der også båret bannere. I fronten af demoen var et banner for Kamal Adwan Hospital, der i Gaza har været udsat for flere massakre i israelske angreb, der har efterladt hundredvis såret, myrdet eller taget som gidsel af israelske besættelsesstyrker. Ved siden af banneret blev der båret et banner for den libanesiske frihedskæmper og politiske fange, Georges Abdallah, med parolerne: »Frihed til kammerat Georges Abdallah!«, »Fremad i opbygningen af den Antiimperialistiske Front!« og »For et frit Palæstina!«. Georges Abdallah har siddet i fængsel i Frankrig i mere end 40 år, fordi han har kæmpet for et frit Palæstina og et frit Libanon, hvilket gør ham til Europas ældste politiske fange.

Enhedskampagnen for Georges Ibrahim Abdallahs Befrielse har kaldt til demonstrationer og aktioner i hele Frankrig den 8. og 25. januar og opfordrer bevægelser i andre lande til at gøre det samme. Den 20 februar vil retten melde sin afgørelse ud, om Georges Abdallah endeligt skal løslades eller ej, efter at have siddet i fængsel side 1984. Der vil derfor også dagen inden, den 19. februar, finde mange aktioner og demonstrationer sted over hele Frankrig og resten af verden.

Læs også:

LÆS OGSÅ