Vi offentliggør en uofficiel oversættelse af den seneste lederartikel fra A Nova Democracia:

I et interview den 25. december udtalte João Pedro Stédile, leder af MST, at han kritiserede koalitionsregeringen for at være opportunistisk i forhold til den traditionelle højrefløj, og det afspejler den alvor, som agrarpørgsmålet er eskaleret til. »Vi er rasende på grund af regeringens inkompetence,« sagde han og gav regeringen et ›E‹ (karakter) i landbrugsspørgsmålet. Han forklarede den usædvanlige tone i kritikken: »Det er indlysende, at denne base en eller anden dag vil mobilisere sig og lægge pres på på grund af regeringens ineffektivitet.« Hans udtalelse kommer tre måneder efter, at jordbesætterne i Barro Branco med støtte fra Fattigbøndernes Forbund (LCP) besejrede en horde på 50 tungt bevæbnede paramilitære fra »Invasão Zero« i en konfrontation, hvor bolsonaristerne blev opløst på trods af, at to bønder og en studerende blev såret af en kugle, og hvor statens leder af de paramilitære latifundister, der ledede det kriminelle forsøg, og andre bevæbnede mænd også blev skudt.

Stédile er, ligesom hele den bureaukratiske vej, der narrer bønderne og de folkelige masser generelt i den reaktionære valgkamp, optaget af radikaliseringen af kampen for jord, i særdeleshed af de episoder, der udtrykker optrapningen af en bondekrig. Stédile er klar over, at bondemasserne – herunder de ærlige bondeledere under MST’s flag – har brug for en konsekvent og realistisk politisk retning, og at jorden som altid kun kan erobres med magt, og han ser sig selv som moralsk forpligtet til at angribe regeringen, for i denne situation er tavshed demoraliserende for en organisation, der hejser banneret for »Folkets landbrugsreform«, hvilket stadig er positivt i betragtning af dem, der har forsvaret denne højreorienterede regering indtil nu. Især i dette scenarie, hvor det at deltage i bondekampen nødvendigvis og i stigende grad betyder at trodse døden og indgå i en væbnet kamp mod veritable horder af paramilitære grupper, der er talrige og bevæbnede til tænderne og nyder godt af straffrihed og dækning af den gamle stats undertrykkende kræfter. På den anden side ved alle – inklusive MST’s nationale ledelse – at hele denne regerings og alle tidligere regeringers økonomiske politik, i det mindste siden begyndelsen af dette århundrede, har været baseret på og centreret om primærproduktion til eksport (råvarer), hvilket kun øger kapitalstrømmen til landbrug og husdyr – konsolidering af hovedsageligt udenlandsk monopol-dominans, denationalisering af økonomien til det yderste, forhøjelse af jordpriserne, forøgelse af de store godsejeres paramilitære grupper for at fordrive masserne af besættere og undertrykke enhver kamp for jord med massakrer på fattige mennesker i landdistrikterne. Det er det, vi ser lige nu i Nova Brasilândia, Rondônia, i Nova Esperança-lejren, med kriminelle offensiver for at smide familier ud på en helt ulovlig måde gennem belejring og en sand regn af kugler på folk fra militærpolitiet i denne stat.

Kort sagt, hele den opportunistiske regerings politik og de foregående regeringers politik resulterer nødvendigvis i udbruddet af en agrarkrig om besiddelse af jorden, folkemord på de fattige bønder, de oprindelige folk og resterne af Quilombolas og en kamp på liv og død, så meget desto mere, når de fattige i landdistrikterne er villige til at gøre modstand og med deres kamporganisation giver dem den ideologi, politik og de kampmetoder, der er uundværlige for at møde banderne af Bolsonaro-mordere, bestukkede politibetjente og fræk dækning af retsvæsenet, besejre dem og erobre jorden.

***

Latifundiums dominans i økonomien, som understøttes af regeringens landbrugspolitik, kommer også til udtryk i den stærke kontrol, som de store godsejere, der er ledere af Kongressen, udøver over regeringen. Der er ikke noget, den opportunistiske regering gør, som ikke er blevet behørigt aftalt med Arthur Lira, der er talerør for de lokale latifundium-oligarkiers interesser. Selv om budgettet ifølge loven er den udøvende magts privilegium, har det længe tilhørt lederne af den lovgivende forsamling: Alene i december blev der betalt 8,1 milliarder R$ i ekstra ændringer til Bolsonaristerne, som komisk nok kaldes »moderate«, og som har hegemoniet i kongressen. Det var prisen for, at regeringen kunne godkende nedskæringspakken, som påvirker mindstelønnen og udgifterne til Continious Benefit Program. Det skal bemærkes, at regeringen ikke kun styrker Bolsonaros latifundium ved at give dem penge, den gør det også ved at godkende reaktionære tiltag, som uden dem ikke ville forblive i Palácio do Planalto i endnu seks måneder.

Regeringen blev valgt med løftet om at »feje bolsonarismen væk« og genetablere en slags halvfærdig karikatur af en »social velfærdsstat«, og efter to år leverede den et økonomisk storstilet regeringsprogram, der fulgte den såkaldte »neoliberale« opskrift. Som følge heraf skabte den i politik en ramme af alliancer med de samme store parlamentariske ledere, som effektivt har regeret med Bolsonaro siden 2020 – og som fortsætter med at regere. På det sociale område uddeler den krummer, som i stigende grad begrænses på grund af økonomiske foranstaltninger og politiske alliancer. Også fordi de »moderate« bolsonarister, som indtil nu har afpresset og afpresset regeringen, der overgiver sig for at overleve, vil begynde at forbløde den med henblik på præsidentvalget i 2026, hvor de har til hensigt at forene sig under deres egen ledelse og sparke PT ud af ledelsen af den gamle stat. PT-projektets fiasko forbereder bolsonarismens tilbagevenden, nu under dække af de »moderate«, det vil sige mere udspekuleret og derfor farligere.

***

Der er ingen tvivl om, at alle landets grundlæggende modsætninger skærpes og vil bryde ud i nye storme i det kommende år. De store godsejeres voksende krav om jord vil udløse flere og flere paramilitære horder mod besættere og fattige jordløse bønder, som i stigende grad samler sig om landbrugsrevolutionen og bondebevægelser og -ledere, der ikke bøjer knæ. Bondekrigen, som indtil nu har handlet om at forsvare og erobre jord, har en tendens til at antage nye og større proportioner, som peger frem mod erobringen af et nyt Brasilien. I dette scenarie vil modsætningerne inden for reaktionen skærpes med hensyn til, hvordan man kommer ud af den generelle krise med nedbrydning af den semi-koloniale-semifeudale økonomi med dybe konsekvenser for det politiske system og samfundsånden. Selv om de væbnede styrkers overkommando (ACFA) er tavs indtil videre på grund af den delikate øjeblikkelige situation, der er skabt, med meget lidt manøvrerum til afpresning uden initiativ, ved de, at en sådan situation med revolutionær brand i landdistrikterne resulterer i et potentielt sammenbrud af den gamle orden med udnyttelse af folket og national undertrykkelse. ACFA opfordres til at fortsætte sin forebyggende kontrarevolutionære offensiv i form af militær intervention skridt for skridt, hvilket forværrer den allerede delikate institutionelle krise, der har et retsvæsen, der lovgiver, en lovgivende magt, der gennemfører budgettet, og en regering, der er gidsel for det samme. Uorden, kaos og dyb splittelse og stridigheder på bjerget mellem de dominerende klasser af storborgerskab og store godsejere, imperialismens tjenere, hovedsageligt yankee, og nedbrydning af et politisk regeringssystem, der er pinefuldt og miskrediteret af en stor del af den offentlige mening og afvist især af den udtryksfulde og voksende folkemasse, der systematisk boykotter hans valgfarce. De folkelige masser, især i kampen for jord, men også i byerne, forenes lidt efter lidt omkring landbrugsrevolutionen – og de vil forenes hurtigere, jo mere de går frem med kraftfulde aktioner mod de bolsonaristiske horder, fascisterne, de »grønne kyllinger« og alle de reaktionære store godsejere. Den objektive situation er moden, og de subjektive betingelser for i det mindste at hæve klassekampen til et nyt niveau er også til stede. Det gælder derfor om at agitere folkemasserne på landet og i byen, mobilisere dem og hæve kampen mod fascisterne, de »grønne kyllinger«, alle de reaktionære og fordømme og afsløre de opportunister, der er på vagt!