Af Pelle E.

I nabolaget Tingbjerg ligger Langhusvej ud til naturområdet Gyngemosen mod vest. Ud til vejen ligger der rækkehuse, der er lige så lange som vejen selv. Disse rækkehuse består af 42 boliger. Uden niveauforskel, når man går ind i boligen, stille beliggenhed og lejligheder oplyste med dagslys, gør disse boliger sig godt egnede til familier med handicappede personer. Dette er dog på vej til at ændre sig, hvis bureaukrater i det almennyttige boligselskab FSB, kommunen og byggeentreprenørerne får deres vilje.

Årsagen til, at der i dag er tale om at de 42 handicapboliger skal rives ned, er grundet den udviklingsplan, der er tegnet for Tingbjerg efter at nabolaget kom på den såkaldte liste over hårde ghettoer tilbage i 2018.

»Ghettoloven« og »ghettolisten«

I 2018 kom ghettoloven og Tingbjerg kom på listen over »hårde ghettoer«, det der i dag kaldes for »omdannelsesområder«. Dette skete efter, at den daværende regering med Lars Løkke som statsminister, sammen med Socialdemokraterne, SF og Dansk Folkeparti havde udarbejdet en række krav, der skulle kategorisere en liste over »hårde ghettoer«. Disse krav var følgende:

1. En arbejdsløshed på over 40 procent.

2. Andelen af beboere, der er dømt for overtrædelse af straffeloven, overstiger landsgennemsnittet mindst 3 gange.

3. Andelen af folk i alderen 30-59, der kun har grundskolen som uddannelse overstiger 60 procent.

4. Grundindkomsten for arbejdende er mindre en 55 procent af gennemsnittet for samme gruppe i regionen.

5. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.

Disse krav var og er et målrettet forsøg på, at for det første at angribe de nabolag, hvor arbejderklassen og især mange migrantarbejdere bor. Dette blev gjort på flere måder, både eksplicit ved at gøre det til et krav at »indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande« ikke må overstige 50 procent i nabolag. Men også indirekte bl.a. gennem krav til uddannelse: folk kan være uddannede læger i lande, de kommer fra, men disse uddannelser vil kun tælle som 0-10 klasse ifølge myndighederne.

Disse krav er i virkeligheden skræddersyet til at møde en række nabolag, hvor almennyttige boliger er billige og let tilgængelige, en kvalitet som savnes af mange i dag. De nabolag, som bliver omfattet af »ghettolisten« bliver pålagt at fremvise en udviklingsplan, som skulle reducere mængden af almene boliger i nabolaget med 60 procent inden år 2030.

Siden hen har Tingbjerg været underlagt et omfattende nybyggeri. Modsat arbejdernabolag som Mjølnerparken, hvis almene boliger privatiseres, eller i Vollsmose, hvor boliger rives ned, er målet for Tingbjerg at gentrificere området hovedsagligt gennem nybyggeri. Mange legepladser og grønne områder er blevet revet ned for at entreprenørvirksomheden NREP Gruppen kan bygge nyt.

Nybyggeriet vil generelt stille krav til nye beboere, der gør det umuligt for migrantarbejdere og de lavere lag af arbejderklassen at få adgang til dem. Bl.a. kræves der høje indtægter og høje uddannelser for at kunne få adgang til disse nye boliger. Dette vil, sammen med »renoveringer« af de almene boliger i nabolaget, være med til at forårsage en generel stigning af husleje og leveomkostninger i området.

Som en del af denne udviklingsplan for Tingbjerg er Langhusvej også taget i betragtning. Selvom, der ikke eksplicit står i planen, at det er et krav, at handicaprækkehusene skal rives ned, peger alting nu hen mod det alligevel.

Beboere føres bag lyset

Beboerne i handicaprækkehusende har selvfølgelig været bekymrede for deres eget hjem. De nuværende boliger er både billige og venligt indrettede for dem. Beboerne fik først at vide fra boligbestyrelsen at deres hjem var sikre. Men bekymringerne vokser, når nu alting peger på at rækkehusene skal rives ned alligevel:

Beboerne har længe hørt rygter om at de er på vej ud, at rækkehusene på Langhusvej skal rives ned, og at der skal bygges 80 nye rækkehuse på tværs af hinanden for at give bedre adgang til Gyngemosen. Og at disse rækkehuse vil koste omkring 2,5 til 3 millioner kr. stykket.

Hvis handicapboligerne bliver revet ned vil FSB hverken garantere at alle de nuværende beboere kan få handicapvenlige boligtilbud, eller at prisen på huslejen vil være lige så lav som den er lige nu.

Beboerne har selv rapporteret om at de har set forskellige landmålere gå rundt om deres hjem. Da beboerne spurgte, hvad deres adfærd gik ud på blev de fortalt, at det var fordi der skulle ligges ny asfalt. Men da beboerne så igen skeptisk spurgte, om ikke det har noget med de nye rækkehuse at gøre, kom svaret lidt usikkert: ›Jo måske også det‹.

Nu har bestyrelsen fra FSB meldt ud at de pludseligt har opdaget at rækkehusene hos de handicappede er i så dårligt stand at det ikke kan betale sig at renovere dem, og at de hellere må rive dem ned alligevel. Beboerne har ikke selv lagt mærke til noget, der kunne give hold i denne påstand. Desuden er der masser af penge i den vedligeholdelseskasse, som alle beboere har gået og betalt til i årtier, hvor FSB højest har skiftet brædderne i et hegn og malet husfacaden på bygningerne.

Hvem får gavn af ghettoloven?

Foreningen Socialt Byggeri, FSB, er på papiret et non-profit selskab, der står for varetagelse og vedligeholdelse af almene boliger. Alligevel ser vi, at det er profit-motivet, der er vejledende for FSB. FSB vil få en meget stor indtægt i sin interne økonomi gennem udførelsen af byudviklingsplanen i Tingbjerg. Når grunden, som rækkehusene ligger på lige nu, bliver solgt, vil det også betyde et stort indskud af kapital i selskabets økonomi. Pengene kan de bruge på at renovere andre boliger mod også at hæve huslejen der.

På hjemmesiden estatemedia.dk kan det læses fra en artikel, som Berlingske har skrevet, at FSB og SAB har indgået en aftale med NREP om at rækkehuse mellem 80 og 125 kvadratmeter. Prisen for et nyt rækkehus bliver ifølge NREP 2,5 millioner kroner for 100 kvadratmeter. NREP, står for både omdannelsen af Tingbjerg og af Mjølnerparken, samt mange andre nabolag og bydele. Denne virksomhed er til gengæld profitdrevet i både ord og handling.

Husleje er en ting, som alle, der ønsker et tag over hovedet, må betale, hvis de ikke selv er ejere. Derfor har NREP og andre selskaber og bolighajer et stort marked de kan udpine, ved at rive almene boliger ned og kun bygge private og dyrere alternativer. Problemer med boliger i København og i resten af landet er ikke en mangel på boliger, men en mangel på billige boliger. Staten og dens lag af bureaukrater er repræsentanter for disse selskaber. Nye grunde og lejligheder bliver ikke bygget for at møde et menneskeligt behov, men for spekulation på boligmarkedet. I disse markeder investerer både selskaber som Novo Nordisk, som har aktier i NREP, eller AP Møller, som nu donerer en multihal i Tingbjerg for at tiltrække indflyttere til deres investeringer i nabolaget.

Konsekvensen af alt dette er at arbejderklassen og især migrationsarbejdere eller handicappede borgere må betale den højeste pris ud af deres egne lommer og uden at nogen grundlæggende problemer ændres.

Reduktionen af almennyttige og billige boliger, øget repression i arbejdernabolag (større polititilstedeværelse og »dobbeltstrafzoner«) og nedskæringer i sociale ydelser til udsatte borgere, bliver præsenteret som en »løsning« på problemet. Men hvad det i virkeligheden gør er højest at flytte rundt på problemerne.

Ghettoloven er i virkeligheden til tjeneste for den herskende klasse, der tjener mange penge på at hæve huslejen i arbejdernabolag. Det er en velkendt og afprøvet strategi at prøve at bruge »boligdemokratiet« eller at skrive til lokalpolitikerne. Men begge af disse arbejder for og med ghettoloven, og hvis de ikke gør, bliver de skubbet til side. Tingbjerg er nu kommet af »ghettolisten«, men det er kun fordi af staten og kapitalen lige nu får deres vilje, fordi byggeriet og planerne for nabolaget er i fuld gang.

Som enhver kan se, har hverken »ghettoloven« eller »omdannelsen« af nabolag kunne løse den grundlæggende modsigelse, som skaber alle faktiske sociale problemer i samfundet: modsigelsen mellem proletariat og bourgeoisi. Tværtimod skærper de aktivt denne modsigelse og er med til at skabe nye problemer for dem i fremtiden, samtidig med at deres gamle problemer forbliver uløste og forværrede.