Den demokratiske revolutionære avis i Brasilien A Nova Democracia rapporterer om, at en aftale omkring købet af 3.000 hektar land for 240 millioner brasilianske reais (289 millioner kroner) har fundet sted.

De 3.000 hektar land, som skal gå til det oprindelige Avá-Guarani folk i det vestlige Peraná, bliver anset som en vigtig sejr. De 3.000 hektar eller 30 kvadratkilometer, der svarer til 1/3 af arealet af alle Københavns kommuner sammenlagt, er ikke kun blevet opnået gennem stor fundraisingkampagne, det er også blevet vundet gennem det oprindelige folks blod.

Det oprindelige Avá-Guarani folk bliver udsat for folkedrab i Brasilien, hvor flere af deres territorier, Tekoha, bliver konfiskeret af monopolvirksomheder for at kunne drive rovdrift på landet og dets folk. Pagten, der blev underskrevet, er en sejr imod statens kolonisering af det oprindelige folks territorier, f.eks. de 19 Tekoha, der blev konfiskeret og oversvømmet, da den hydroelektriske Itaipu-dam blev oprettet på deres land, som oversvømmede 135.000 hektar land og fordrev 40.000 oprindelige folk og bønder.

Guarani Yvyrupa Commission (CGY), der har været Avá-Guarani folkets hovedorganisation siden 2006, afholdte en forsamling, hvor over 1.000 ledere af bønder og oprindelige folk deltog for at diskutere særligt vigtige spørgsmål, hvor jordspørgsmålet lå meget højt på dagsorden. En af bondelederne, Celso Japoty Alves fra Tekoha Ocoy understregede, at der er en modsigelse mellem glæden ved sejren af de 3.000 hektar, men også ønsket om at få hele området opmærket, således at området aldrig mere skal stå til diskussion, og så oprindelige folks blod ikke længere skal spildes over det.

Avá-Guarani folket anser derfor sejren på 3.000 hektar som en symbolsk sejr, der reflekterer deres historie af modstand og kamp mod kolonisering og folkemord. Selvom det er et skridt fremad, er det utilstrækkeligt og gør ikke op for alle territorier, mange af dem som er hellige for det oprindelige folk, som mangler at blive generobret.

A Nova Democracia skriver at denne situation reflekterer den halvkoloniale natur ved den brasilianske stat, der favoriserer godsejere og store imperialistiske selskabers ekspropriering af det oprindelige folks territorier, mens de undertrykker, arbejderne, de fattige bønder og det oprindelige folk. Situationen genbekræfter også at for at sand forandring kan finde sted, kræver det at det kun er gennem organisering og kamp at sande forandringer kan finde sted.