Af J. F.

Tirsdag den 22. april diskuterede Folketinget om at hæve folkepensionsalderen i 2040 til 70 år for folk, der er født fra 1971 til 1974. Det ligger allerede i kortene at SVM-regeringen, der har et flertal i Folketinget vil trumfe det igennem. Beslutningen følger, hvad Folketinget vedtog i det såkaldte »velfærdsforlig« tilbage i juni 2006, der bestemmer at pensionsalderen skal følge gennemsnitslevealderen i Danmark.

Folkepensionsalderen for folk i Danmark i dag er 67 år, hvilket allerede gør Danmark sammen med Australien, Holland, Grækenland og Island til de lande i verden med den højeste pensionsalder. For Danmark er det desuden i forvejen besluttet at pensionsalderen i 2035 skal stige til 69 år.

Folkepensionens systematiske og gradvise begrænsning bliver retfærdiggjort af bourgeoisiets repræsentanter i Folketinget, ved at folk i gennemsnit bliver ældre, og der fødes færre børn der kan vokse op og blive til arbejdskraft for bourgeoisiet og skatteydere til den borgerlige stat. For at »redde« det danske velfærdssystem beskæres altså pensionsalderen for folk.

Hvad man dog ser er, at for det første er den forventede levealder i Danmark stagnerende. For det andet skelnes der ikke mellem klasser, når udregning af gennemsnitslevealderen i Danmark tages i betragtning: De laveste indkomstgrupper lever i gennemsnit 10 år mindre end de højeste indkomstgrupper i Danmark. Tendensen viser desuden at forskellen i gennemsnitslevealderen mellem rig og fattig hverken bliver mindre eller forbliver den samme – den er stigende: i 1987 var forskellen i gennemsnitslevealder mellem rig og fattig nemlig kun 5 år. Det vil sige at for den rigeste del af befolkningen vil pensionsårene i gennemsnit vare længere, selvom pensionsalderen stiger, mens den vil blive mindre og mindre for den dybeste og bredeste del af folket.Det vil i praksis betyde at pensionsårene vil blive færre for den laveste del af befolkningen. Sandsynligvis vil de år også være af ringere kvalitet, fordi selvom folk i gennemsnit bliver ældre lige nu, er der intet bevis på at livskvaliteten af de sidste år bliver meget bedre, specielt når flere skal bruges på at arbejde.

I gennemsnit dør mere end 26 procent af alle ufaglærte i dag inden de overhovedet fylder 70 år. Altså vil mere end en fjerdedel af den dybeste og bredeste del af befolkningen aldrig leve længe nok til at nå pensionsalderen lige nu.

Den borgerlige danske stat lader »fremtidssikringen af velfærdsstaten« gå ud over dem, der har arbejdet længst og hårdest. Samtidig får de rigeste i landet skattelettelser på skattelettelser og flere milliardvirksomheder slipper helt fra at betale skat.

Den såkaldte ældrebyrde, der skyldes en lav fødselsrate, hænger også sammen med spørgsmålet om hævelsen af pensionsalderen. Hævelsen af pensionsalderen er et desperat forsøg for, at staten i fremtiden skal tage sig af færre ældre og tvinge folk til at arbejde længere. De er begge to en del af imperialismens forrådnelse: På grund af kapitalismens parasitiske natur bliver arbejdslivet og hverdagen mere stressende og økonomisk presset. Så er det klart, at folk får færre børn, fordi der hverken er penge eller overskud nok. Dette skaber også en selvdestruktiv spiral, der leder til mere økonomisk udbytning, hvilket leder til mindre fremtidig arbejdskraft. Det er en del af imperialismen generelle krise og vil aldrig kunne blive løst indenfor kapitalismens rammer. Kun med et socialistisk system, der tager hånd om menneskelige behov, hvor rigdomme gavner alle og ikke kun de få, vil folk få, hvad de fortjener for et langt arbejdsliv.

Over landet har hundredvis af arbejdere gået på gaden. I byerne Randers, Aalborg, Aarhus, Odense og København havde fagforeninger indkaldt til demonstrationer, selv samme dag som debatten om at hæve pensionen i Folketinget skulle finde sted.