Arbejdernes Internationale Kampdag blev succesfuldt markeret i år i Aalborg med et stærkt heldagsarrangement og en kraftfuld demonstration med fokus på den anti-imperialistiske kamp og solidariteten med det palæstinensiske folks heltemodige væbnede nationale befrielseskamp. En række revolutionære og progressive organisationer, bestående af Antiimperialistisk Aktion, Socialistisk Ungdomsfront og Palæstina Komiteen Aalborg samt aktivister fra Cafe 1000FRYD, havde slået sig sammen om at organisere en »Anti-Kapitalistisk 1. Maj« som et proletarisk modsvar til det småborgerlige socialdemokratisk dominerede »karneval« i Kildeparken.

Arrangementet, som strakte sig fra kl 8 om morgenen og helt til midnat, startede med fælles morgenmad for aktivister og demonstrationsdeltagere, og fællessang hvor »Internationale«, »Brødre, lad våbnene lyne« og Fattigbøndernes Forbund i Brasiliens (LCP) sang »Conquistar a terra« blev sunget. Herefter blev der givet et kort oplæg af Antiimperialistisk Aktion omkring LCP’s væbnede kamp i Brasilien for fordelingen af landbrugsjorden fra de store feudale godsejere til de fattige jordløse bønder.

Demonstration, angreb fra fagforeningsbureaukraterne og konfrontationmed politiet

Klokken 11:30 samlede aktivisterne sig til demonstration. Til dette havde der igennem april måned været udført en række plakataktioner og to bannerworkshops som havde forberedt bannere og flag. Planen var at starte med en demonstration for Aalborgs revolutionære og antiimperialistiske organisationer, som skulle starte ved Cafe 1000Fryd og marcherede til startpladsen for den brede åbne 1. maj demonstration for hele Aalborg, arrangeret af Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH). Inden demonstrationen startede, holdte en aktivist fra Antiimperialistisk Aktion en tale, der dækkede historien om arbejdernes internationale kampdag og klargjorde nødvendigheden af at transformere 1. maj i Danmark fra en hyggedag til en kampdag. I flere årtier har de reaktionære og borgerlige kræfter organiseret omkring Socialdemokratiet og dens vedhængspartier på den parlamentarisk-reformistiske »venstrefløj« kæmpet for at likvidere 1. majs stærke historiske anti-kapitalistiske, internationalistiske, og anti-imperialistiske grundlag. Dette har de kunne gennemtvinge, specielt efter de socialistiske og revolutionære kræfters tilbageslag i perioden efter 1989, ved at udnytte denne midlertidige svækkelse af arbejderklassens organisationer til at besætte fagforeningernes topstillinger med småborgerlige og arbejderaristokratiske pampere. De har forvandlet demonstration til »parade« og revolutionær kampdag til bedøvende kampdruk. Dette har også tjent revisionisterne i Danmark vel, som trives i at sno sig og krybe for pamperne for på næsten trotskistisk vis at infiltrere en håndfuld behaglige bløde stillinger og absorbere sig selv ind i fagforeningernes pacificerende bestikkelsesystemer. Arbejderklassens kamp om generobringen af 1. maj og genrejsningen af dens kampdag kræver organisation, disciplin og stålvilje, og med denne 1. maj er det første skridt taget og det første slag slået for dette mål.

Efter talen begyndte demonstranterne at gå, og der blev råbt propalæstinensiske, internationalistiske og antiimperialistiske kampråb. Der blev hejst røde faner og Palæstina-flag, og -bannere med parolerne »Ingen grøn fremtid under et sort system«, »Kapitalismen slagter vores sundhedsvæsen«, »Kvindekamp = klassekamp«, »Trump er symptomet – kapitalismen er sygdommen«, »Al magt til folket«, og allerforrest var et tre-mands banner med parolerne »Kampen imod imperialismen er international«, »styrk den internationale solidaritet«, »Fremad i opbygningen af det internationale forbund af antiimperialister, Anti-Imperialist League«.

Da demonstrationen nåede til fagforeningspladsen, blev demonstrationen konfronteret af et af FH-Nordjyllands bestyrelsesmedlemmer. Denne opportunist krævede at blokken skulle fjerne sine Palæstina-flag og tage alle Palæstina-relaterede bannere ned, fordi at FH havde besluttet at »Solidaritet med Palæstina har intet at gøre med Arbejdernes Internationale Kampdag«. De revolutionære aktivister forsøgte at forklare at palæstinenserne også er vores arbejderbrødre og -søstre, og fortjener vores største internationale solidaritet, især på arbejdernes INTERNATIONALE kampdag, i deres kamp imod det grusomme folkemord som forsøger at udslette deres folk. Til dette svarede FH-Nordjylland bestyrelsesmedlemmet kun at »Jeg har ingen solidaritet med palæstinenserne.«. Naturligvis bøjede de revolutionære aktivister sig ikke, og selv efter en trussel fra opportunisten om at tilkalde politiet, nægtede demonstranterne at sænke deres Palæstina-faner og -bannere. Da det blev klart for opportunisten at demonstranterne ikke ville bøje sig besluttede hun at tilkalde politiet.

Denne opportunist og feje kujon hedder Tania Larsen Kvist og er bestyrelsesmedlem af FH-Nordjylland. Hendes opportunisme bør ikke komme som en overraskelse. Fagforeningerne i Danmark, har gennem flere år arbejdet sammen med politiet og efterretningstjenesterne, og blevet et vigtigt redskab for det imperialistiske borgerskab og for at pacificere arbejderklassen og indskrænke dens kampe udelukkende til små marginale lønforhandlinger. Det er ækelt og utroligt klasseforræderisk, at man som bestyrelsesmedlem i en organisation som hævder at være en repræsentant for arbejderklassen, kan finde på at mobilisere politiet imod 1. maj-demonstranter, når alle der kender det mindste til kampdagens historie ved, at arbejdernes internationale kampdag i Danmark blev født af arbejdernes blod ofret i kampen mod politiets sabler den 5. maj 1872 i Slaget på Fælleden, og lige siden har kæmpet imod politiets angreb mod demonstranter på denne kampdag.

I foragt for denne opportunisme fra FH, brød den revolutionære blok med den større »karnevalsparade«, og begyndte at gå mod Kildeparken. Andre progressive der var mødt op på fagforeningspladsen besluttede at tilslutte sig den revolutionære blok i stedet for FH’s, hvor palæstinasolidariteten var gjort forbudt og kriminaliseret. Det var et øjeblik, hvor der opstod en klar og tydelig skillelinje mellem de revisionistiske organisationer og de revolutionære. De revisionistiske organisationer bør bøje hovederne i skam over at bringe så stor vanære over hammeren og sejlets symbol på deres faner ved at bære det i en demonstration hvor organisatorerne åbent mobiliserer den imperialistiske stats repressive politistyrker for kriminaliseringen af solidariteten med det palæstinensiske folks heltemodige kamp.

Efter nogle minutter ankom politiet og en politivogn fulgte langsomt bag demonstrationen, men turde ikke at skabe nogen stor konfrontation med demonstranterne ude på åben gade.

Til sidst ankom demonstranterne til Kildeparken, hvor politiet endte med at konfrontere dem. De bad demonstranterne udpege de ansvarlige for demonstrationen, men demonstranterne nægtede at udpege lederne. Politiet begyndte at presse for identifikation og krævede navne, telefonnumre, cpr-numre og adresser, i et åbenlyst forsøg på at registrere så mange demonstranters identiteter som muligt. Politiet trak sig tilbage da det blev klart at de ikke var nok til at eskalere situationen og sikre deres registrering.

Derefter delte aktivister løbesedler ud i kildeparken for blandt andet Palæstinas Venners kampagne imod det nordjyske firma MyDefence som laver droner og droneteknologi for Israels militær. Så marcherede demonstrationen tilbage mod 1000Fryd, hvor den passerede forbi FH’s demonstrationer. Under forbigangen blev der råbt anti-socialdemokratiske paroler og der blev fortalt over megafonen at FH havde tilkaldt politiet imod 1. maj-demonstranter, fordi man vovede at vise international solidaritet med det palæstinensiske folk. I respons til dette, var der fra FH demonstrationens deltagere en blanding af, på den ene side, udtryk af støtte og solidaritet, og på den anden side reaktionære tilråb og skældsord.

Efter demonstranterne ankom til 1000Fryd fortsatte arrangementet med fest, taler, politisk diskussion og mad.

Fantastisk koncert i anti-imperialismens tegn

Omkring kl. 20 var der opvarmning med den altid fantastiske lokale singer-songwriter Caitlyn (Skunk Mama), som satte en rigtig god stemning for aftenens koncert med en blanding af sange med stærke feministiske temaer og utroligt bevægende personlige oplevelser.

Kl. 21.00 gik den amerikanske anti-imperialistiske musiker og stærke politiske aktivist, David Rovics, på scenen og optrådte med en række progressive og antiimperialistiske sange, der blandt andet handlede om de kæmpende masser i Palæstina og Yemen, antifascisme og socialisme. Publikummet var fyldt med entusiasme og sang med i et stort kor. Over 70 aktivister og gæster deltog til koncerten og var med til at styrke den internationale solidaritet igennem kunst og arbejderklassekultur. Igennem hele dagens arrangement havde omkring 110-120 folk deltaget i den revolutionære anti-kapitalistiske 1. maj på Cafe 1000FRYD, og dagen må ses som en kæmpe succes for opbyggelsen af den anti-imperialistiske front i Aalborg. I løbet af dagen blev mange eksemplare af avis Arbejderposten også uddelt og artiklerne gav anledning til mange gode diskussioner.