Antiimperialistisk Aktion i København har meldt ud at de vil holde åbne aktivist-studiekredse i Folkets Hus for deres medlemmer og alle som er interesserede.
Kammeraterne skriver over Facebook:
I en tid med store antiimperialistiske kampe og nationale befrielseskampe er det vigtigt at have en korrekt forståelse af den politiske situation, for ikke at handle i forvirring eller uden plan. Uden revolutionær teori kan der ikke være tale om revolutionær praksis.
I midten af maj holder Antiimperialistisk Aktion i København studiestart på sin aktivist-studiekreds, der udgør det grundlæggende politiske indhold for organisationens arbejde.
Studiekredsen afholdes af Antiimperialistisk Aktions medlemmer som en del af vores faste studie, men alle, der har lyst til at deltage aktivt i studiekredsen er mere end velkomne. Studiekredsen arbejder ud fra et planlagt program, der vil give deltagerne en grundlæggende forståelse af kapitalismen, imperialismen, samt principper og metoder til at bekæmpe dem. Principperne ved Revolutionen af Nyt Demokrati, der anvendes i dag i Folkekrigene i Peru, Tyrkiet, Indien og Filippinerne vil også blive studeret.
Da det er en aktivist-studiekreds tjener alt studie praksis og deltagere kan forvente at studiekredsen bliver forbundet sammen med antiimperialistiske aktioner og aktiviteter. Alle kan deltage på et hvilket som helst studiemøde, men for at få mest ud af det anbefaler vi, at deltagere er med fra start og deltager i hele studiekredsens program, som starter den 12. maj og fortsætter til slutningen af juli.
Hvis du ønsker at tilmelde dig studiekredsen, kan du kontakte Antiimperialistisk Aktion København, ved at krive til os over Facebook eller ved at skrive over mail via:
AIA-KBH@proton.me.
Du kan også tilmelde dig ved at møde op til et af studiemøderne, der afholdes mandage i lige uger mellem 18:00 og 21:00 i Folkets Café i Folkets Hus, Stengade 50, 2200 Kbh. N.
Studiekredsens program er som følger:
Fra kl. 18:00 til 21:00 på mandagene:
Mandag 12. maj
Mandag 26. maj
Mandag 9. juni
Mandag 23. juni
Mandag 7. juli
Mandag 21. juli
Vi glæder os til at se jer!





