Af William C.
Den 29. apil 2025 var 50-årsdagen for nazisten Sergio Ramellis død, og det blev markeret af tusindvis af nynazister.
Hvad skete der?
Omkring 2.000 nynazister deltog i en fascistisk mindesmærke arrangement i Milan den 29. april, 2025. Arrangementet glorificerer tre fascsister som blev myrdet i 1970’erne, med særlig fokus på Sergio Ramelli. Ramelli var et aktivt medlem af »Movimento Sociale Italiano« (MSI). Han blev dræbt i 1975 under de såkaldte »år med bly«. Det var en periode hvor der ofte var voldelige, og ofte dødelige, konfrontationer mellem højre- og venstreorienterede grupper i Italien.
Om morgenen den 29. april 2025 organiserede en regional afdeling af det højreekstremiste ledende parti »Fratelli d’Italia« en gudstjeneste og en kransenedlæggelsesceremoni for Ramelli i Lodi. Om aftenen lagde senatets præsident Ignazio La Russa og borgmester Giuseppe Sala en krans for Ramelli.

Det største der fandt sted denne dag, var kl. 20:30 i Piazza Gorini, hvor der var en fascistisk march. De deltagende bar farkler, og marcherede til en Ramelli mindeplade. Mange af deltagerne havde nazi og andre højreekstremiste symboler. Til marchen udførte de den bandlyste »Saluto Romano«, en romersk salut. Saluten er meget ens en Nazi salut, og betragtes som et fascistisk symbol. Den er ulovlig at lave i Italien.

Hvad viser det os?
Hændelsen der fandt sted viser os 2 særlige ting:
Politiet: fascismens vagthunde
Denne hændelse bekræfter endnu engang, at statens undertrykkelsesapparat, politiet, altid vil tjene kapitalistiske og reaktionære kræfter. I stedet for at forhindre denne åbenlyse fascistiske provokation, beskyttede de nynazisternes march og lod den foregå uforstyrret. Dette afslører den sande karakter af den borgerlige stat: Den er ikke neutral, men et værktøj til at opretholde den herskende klasse og dens fascistiske allierede. Historien har vist os, at politiet altid har været på fascisternes side. Under kapitalismen bliver statens vold altid brugt til at knuse arbejderklassen, mens fascisterne får lov at operere frit. Blot tænk på alle de tilfælde hvor propalæstinensiske demontrationer er blevet voldeligt angrebet og chikaneret af politiet.

Fascisterne er blevet bedre organiseret
Fascisterne er ikke bare tilfældige ekstremister, de er et produkt af kapitalismens kriser. Når systemet vakler, og arbejderklassen begynder at organisere sig, tyer den herskende klasse til fascistiske bander for at splitte og undertrykke de revolutionære kræfter. Den stigende fascistiske aktivitet i Italien er et direkte resultat af kapitalismens svigt og den økonomiske ustabilitet, der rammer de udnyttede klasser. Men fascismen er ikke en løsning, den er blot et voldeligt værktøj for at bevare udbytningen. Arbejderklassen må organisere sig endnu bedre og på et endnu højere niveau for at besejre denne fjende.





