Aktiv for Palæstina Brønshøj/Husum/Tingbjerg, Internationale Socialister og Antiimperialistisk Aktion inviterer til et åbent arrangement i Tingjberg omkring statens voksende censur og repression mod dem, som støtter den palæstinensiske modstandskamp.
Siden den 7. oktober 2023 har den borgerlige danske stat været ude af stand til at kontrollere informationen over befolkningen. De borgerlige pressemediers propaganda virker ikke på folk længere. I stedet tyer staten til repression, psykologisk terror og stigmatisering mod dem, som støtter Palæstina mod Israels brutale folkedrab.
I denne forbindelse skriver kammeraterne:
Når sandheden ikke passer ind i magthavernes interesser, bliver ytringsfriheden og forsamlingsfriheden angrebet. Det ser vi tydeligt på, hvordan solidariteten med det palæstinensiske folks kamp imod mere end 77 års besættelse bliver angrebet.
Lovgivningen bliver brugt til at angribe venner af Palæstina ved at stemple dem som »jødehadere«, folk får bøder eller bliver censureret for at tale åbent og kritisk om Israels forbrydelser over sociale medier. Folk bliver bortvist fra offentlige steder for at bære en kuffiyeh og akademikere risikerer at blive ekskluderet og miskrediteret.
Hvorfor finder censuren sted? Og hvordan bekæmper vi den? Aktiv for Palæstina Brønshøj/Husum/Tingbjerg, Internationale Socialister og Antiimperialistisk Aktion inviterer til et åbent debatmøde, hvor disse spørgsmål vi blive diskuteret.
Debatmødet starter kl. 17:30 i Tingbjerg Bibliotek/Kulturhus, Skolesiden 4, 2700 Brønshøj-Husum.
Til debatmødet vil der være både oplæg og debat mellem panelister og mellem dem som møder op.
Panelisterne vil blive offentliggjort snart!
Vi glæder os til at se jer!For et frit Palæstina!
Stop censuren mod Palæstinasolidariteten!





