Hermed deler vi erklæringen fra Brasiliens Kommunistiske Parti (P.C.B.), som findes i Communist International.

Proletarer i alle lande, foren jer!

Brasilien, 25. maj 2025

Kammerat Basavaraj er udødelig:

Lad os følge hans eksempel, lad os åbne de nye tiders daggry med ild!

»USA har oprettet hundredvis af militærbaser i mange lande (…) på fremmed jord er der så mange løkker om halsen på den amerikanske imperialisme. Rebene er lavet af amerikanerne selv og af ingen andre, og det er dem selv, der har lagt disse reb om deres egen hals og givet enderne af rebene til det kinesiske folk, folkene i de arabiske lande og alle de folk i verden, der elsker fred og er imod aggression. Jo længere de amerikanske aggressorer forbliver på disse steder, jo strammere vil løkken om deres hals blive.«

Formand Mao

Tale på den Øverste Statskonference
8. september 1958

Med dyb sorg henvender Centralkomiteen for Brasiliens Kommunistiske Parti sig til Centralkomiteen for Indiens Kommunistiske Parti (maoister) for at udtrykke vores dybeste medfølelse med mordet på Nambala Keshava Rao, kammerat Basavaraj og andre 27 ledere og kombattanter, der faldt i kamp i maj måned. Ved denne lejlighed vil vi gerne sende en hilsen til de ledere, kadrer, militante og masser, der kæmper under dets ledelse, til lederne og kæmperne i Folkets Befrielses Guerillahær (PLGA), til frontorganisationerne og den Nye Magts organisationer, der kæmper resolut og heltemodigt for at gennemføre den Nye Demokratiske Revolution gennem Folkekrigen.

Igennem de sidste årtier har den gamle bureaukratiske godsejer-stat forgæves forsøgt at myrde kammerat Basavaraj. Før han blev Generalsekretær for CPI (maoister), var han i mange år ansvarlig for dets militærkommission, og han var det primære mål for de konstante operationer fra statens væbnede styrker og politistyrker såvel som fra ikke-statslige paramilitære grupper. For at nå deres mål har de efter årtier mobiliseret 20.000 mand fra disse reaktionære styrker i en koncentreret omringnings- og tilintetgørelseskampagne inden for rammerne af den berygtede Operation Kagaar for at møde en enhed på kun 35 kæmpende fra folket og for at begå en fej og afskyelig massakre.

I dag glæder Narenda Modis fascistiske Bhrama-Hindutva-regime og imperialisterne sig over endnu en kujonagtig forbrydelse mod folket begået i Abujhmads skove i Chattisgard. I hyænernes feberdrømme skynder de sig at skåle for en umulig sejr. Men historien fejler ikke noget, nederlag er en del af krigen, og de kan overvindes ved at rette op på årsagerne til dem, da det er en lov, at der ikke er nogen endelige nederlag for proletariatet.

Kammerat Basavarajs fald i kamp er et smerteligt tab for kommunisterne og masserne i hele verden, vi retter vores sorg og flammende røde fane, og vi synger højere vores kampviser foran hans eksempel. Foran hans minde fornyer vi vores forpligtelse med vores klasse til at feje imperialismen og al reaktion væk fra jordens overflade med Folkekrig indtil Kommunismen.

Blodet fra kammerat Basavaraj og fra hundredvis af helte og heltinder fra Indiens Kommunistiske Parti (maoister) og andre kombattanter fra PLGA, som generøst blev udgydt, er et sublimt udtryk for ånden af offer og uselviskhed for at tjene proletariatet og jordens undertrykte folk og er samtidig en dyb lære for kommunisterne i hele verden.

Vores grundlægger, Karl Marx, lærte allerede, at en revolution, hvis den er sand, skaber en stærk kontrarevolution, og sidstnævnte kan kun sprede revolutionen overalt. Den heroiske Folkekrig ledet af CPI (maoister) er en del af denne slags sande revolutioner, ledet af proletariatet, som fortsætter ufortrødent i årtier med at bekæmpe imperialismen, dens lakajer fra de indiske herskende klasser og al reaktion, uadskilleligt fra kampen mod revisionisme og al opportunisme. Forskellene mellem sande marxister og revisionister defineres i disse kampes smeltedigel.

Indiens Kommunistiske Parti (maoister) har spillet en rolle i forreste række i kampen mod Prachandas nye revisionisme, da sidstnævnte druknede sig i sine »globale fredsaftaler«, som ikke var andet end skammelig kapitulation, forræderi og fred med imperialister, det komprador-bureaukratiske storborgerskab og godsejerne, og krig, udbytning og undertrykkelse af de brede masser i Nepal. Ud over at fordømme den prachandaistiske revisionisme viste CPI (maoister) det bedst mulige eksempel ved at sætte endnu mere skub i Folkekrigen i Indien. På samme måde indtog CPI (maoister) over for avakianismen og den højreopportunistiske linje (ROL) i Peru en fast holdning til at afgrænse marxisme og revisionisme, forsvare principperne om marxismen-leninismen-maoismen og den revolutionære krigs almagt, dvs. Folkekrigen. En stor del af denne vej blev fulgt og ledet af kammerat Basavaraj. Det er en uforgængelig arv, og vi er sikre på, at PLGA’s ledere, kadrer, militante og andre kæmpere ved at følge hans eksempel vil vende dette tab til flere sejre for Partiet og revolutionen, og at tusinder fra de nye generationer af det indiske folks sønner og døtre ved at følge hans eksempel vil rejse sig som kæmpere for at styrke revolutionens rækker.

Formand Mao lærte os, at det at lave revolution er uforeneligt med frygt. Manglen på frygt over for imperialismen, at turde kæmpe og turde vinde, er den første betingelse for at lave revolution. Kammerat Basavaraj gav os et godt eksempel på anvendelsen af denne sandhed fra Formand Mao, og at kommunisterne skal være klar til at betale den andel af blod, som det kræver at gøre revolution.

Over for fjendens efterfølgende kampagner for omringning og tilintetgørelse har CPI (maoister) vedholdende besejret dem en efter en, mobiliseret, politiseret, organiseret og bevæbnet masserne gennem Folkekrigen, og de blev ved med at vise, at magt vokser ud af geværet, og at masserne er historiens skabere. Gennem vedholdenhed på den væbnede kamps vej, som Folkekrigen, har CPI (maoister), uden frygt for at bringe alle slags ofre, opnået store sejre for masserne i Indien og er begyndt at repræsentere den »største trussel mod sikkerheden« for systemet af undertrykkelse og udnyttelse af de herskende klasser i Indien og deres imperialistiske herrer.

Proletariatets og de undertrykte folks kampe i Asien, Afrika og Latinamerika er en del af dette ocean af proletariatets og de undertrykte folks masser, som imperialismen vil drukne i for evigt. Imperialisterne og de reaktionære, som de kæmper med lerfødder, de er, er ikke andet end små øer, der er omgivet af alle sider i proletariatets og de undertrykte nationers og folks enorme hav, som hver dag bliver mere og mere oprørsk. Jo mere imperialismen øger sin udbytning og undertrykkelse, jo voldsommere er deres angreb på de undertrykte nationer og folk, på de arbejdende masser i deres egne lande og på revolutionen, jo større, dybere og bundløst afgrundsdybt bliver dette hav, som vil opsluge dem del for del af de successive bølger fra den nye store bølge af den proletariske verdensrevolution, der allerede er ved at rejse sig som en verdensfolkekrig.

I øjeblikket flytter yankee-imperialisterne fokus for deres opmærksomhed mod Indo-Stillehavsregionen. Men deres skumle planer kolliderer med folkekrigenes standhaftighed i Indien og på Filippinerne. Derfor er den Nye Demokratiske Revolution placeret i spidsen for den direkte konfrontation med imperialismen. Dette er af stor betydning og perspektiv for Verdensrevolutionen. Tidligere, efter 2. verdenskrig, har yankee-imperialismen også gennemført flere offensiver i det sydlige Asien og har kun høstet nederlag. Det vil ikke være anderledes denne gang. De asiatiske folkeslag har en enorm erfaring i kampen mod imperialismen og vil blive ved med at rejse sig del for del i store bølger for at bekæmpe deres ondsindede planer, især i betragtning af at folkene i Latinamerika meget snart vil rejse sig i kraftige revolutionsflammer i deres baghave, hvilket tvinger dem til hurtigt at tage sig af truslen om, at brandene når deres hjem, og dermed må de dele deres folkemorderiske kræfter. Formand Mao lærte os, at imperialismen og alle reaktionære »… ser frygtelige ud, men i virkeligheden er de ikke så magtfulde«. Det er kommunisternes opgave at bevæbne de brede masser i hele verden med denne store strategiske sandhed: imperialismen og alle reaktionære er papirtigre!

Verden er på vej ind i en ny periode med historiske revolutioner i fasen med den proletariske verdensrevolutions strategiske offensiv. Vi ser de store lektioner, som det Heltemodige palæstinensiske folks Væbnede Kamp for National Befrielse giver til verden og lærer os. Da imperialisterne mente, at den palæstinensiske revolutions flammer var ved at slukkes, og sammen med den afskyelige nazi-zionistiske enhed Israel og lakajregeringen i Saudi-Arabien og andre arabiske lande planlagde at slå et sidste slag med planen om at sanktionere en yderligere reduktion af det palæstinensiske territorium, idet de regnede med, at kapitulanterne i den såkaldte »Palæstinensiske Myndighed« ville blive pacificeret, Den dristige, historiske, kraftfulde og rungende Al-Aqsa-Flood fra den 7. oktober 2023 har rystet den zionistiske Satans søjler og vist, at den palæstinensiske nationale modstand tværtimod var mere forenet end nogensinde, lancerede deres modoffensiv og åbnede en ny fase i deres nationale befrielseskrig og opfordrede de undertrykte nationer og folk i hele verden til at gribe til våben mod deres undertrykkere.

Det palæstinensiske folks historiske modoffensiv har frygtløst ramt ikke bare det nazi-zionistiske regime, men har også sprængt yankee-imperialismen i luften og vækket masserne i hele verden. Revolution er uforenelig med frygt eller pessimisme! To år efter den zionistiske enhed Israels blodige omringnings- og tilintetgørelseskampagner mod den palæstinensiske modstand i Gaza viser det sig, at det i virkeligheden er Israel og ikke Gaza, som bliver mere og mere omringet og isoleret af den voksende solidaritet med den palæstinensiske sag i hele verden; at jo mere grusomme, folkemorderiske og uhyrlige deres angreb og udvidelse af deres besættelse er, jo mere graver de afgrunden under deres fødder og fremskynder deres uundgåelige udslettelse fra floden til havet. Det nazi-zionistiske regime viser ikke kun sit forfærdelige ansigt, men afslører også imperialismens sande ansigt for millioner af masser over hele verden, ophober had i store mængder og øger mængden af brændbart materiale til revolutionen. Når det fascistiske Bhramanic-Hindutva-regime under Modi drømmer om, at det er lykkedes dem at omringe Indiens Kommunistiske Parti (maoister), vil de før eller siden finde ud af, at det er dem selv og hele den reaktion, de er afhængige af, der i virkeligheden er omringet.

Den proletariske verdensrevolution er en lang proces af kampe midt i krige af alle slags, fuld af vendinger, fremrykninger og tilbagetrækninger, i zigzag og store spring fremad, hvor proletariatet – med den Langvarige Folkekrig i stadig flere lande, indtil den når dem alle – allerede er i den strategiske offensivs fase, hvor imperialismen og al reaktion vil blive fejet væk fra jordens overflade: med andre ord processen med Verdensfolkekrigen.

De nye generationer af revolutionære over hele verden gør det internationale proletariats hær tykkere og får en fornyet International Kommunistisk Bevægelse til at opstå, hvor en del af den tog et skridt fremad ved at konstituere International Kommunistisk Forbund – IKF. NyeFfolkekrige opstår i Latinamerika, deres flammer brænder igen under fødderne på yankee-imperialismen og deres lakajer, og store flammer vil brænde i hele deres baghave som et kraftfuldt krigsråb. I Afrika genopstår antiimperialismen med stigende styrke som en ny bevægelse for national uafhængighed. Alle disse kampe bekræfter kraftigt, at Asien, Afrika og Latinamerika er zoner med revolutionære storme og vil få hele verden til at skælve i de følgende år og årtier. I snesevis af undertrykte og imperialistiske lande hejser kommunisterne maoismens røde flag højt og forbereder den revolutionære krig. Et nyt maoistisk forår vil blomstre i hele verden. Maoismen er det nye, og det nye vil uundgåeligt erstatte det gamle, det er et spørgsmål om tid og om, at den proletariske fortrop tør kæmpe og tør vinde, det er en historisk lov. Uanset hvor mørkt imperialismens tusmørke er, er perspektiverne for revolution strålende: proletariatet har en lysende fremtid!

Kammerater,

Det er presserende og nødvendigt at følge opfordringen fra Internationalt Kommunistisk Forbund til forsvar for CPI (maoister) og Folkekrigen, som den fører, vil alle vores kræfter. Vi, kommunisterne, marxister-leninister-maoisterne, hovedsageligt maoisterne i hele verden, har den presserende opgave at slutte vores rækker med CPI (maoister) og med en enkelt lukket næve at slå et slag mod fjenden fra alle dele af verden, med alle former for aktioner og, hovedsageligt med Folkekrigen, at feje imperialismen og al reaktion væk fra jordens overflade!

Evig hæder og ære til kammerat Basavaraj og dem, der er faldet i kampen med ham!

Leve Folkekrigen i Indien og dens uovervindelighed!

Centralkomitéen

Brasiliens Kommunistiske Parti – P.C.B.