Af J. F.

Massive skovbrænde i Brasilien er et fænomen, der bryder nyhederne oftere og oftere. Desværre præges dækningen oftest af imperialistisk chauvinisme, tit forklædt som miljøisme. For alt imens dækningen og ny lovgivning går på at pege fingre af bønder, der dyrker jorden, ignoreres de egentlige forhold på landet, der forsager skovbrandene i første ende. Resultatet er at de fattigste i Brasilien betaler prisen, mens de egentlige gerningsmænd, herunder den danske imperialisme, går fri.

Sojaproduktion er en vigtig industri især for den danske imperialisme. Sojabønder udgør en basis i det foder, som danske landbrugsdyr indtager. Brasilien er verdens absolut største eksportør af soja og står alene for hele 37 procent af hele verdens produktion.

Især siden starten af 00’erne er produktionen af soja steget markant og fremmede kapitalinvesteringer leder til at agrarselskaber brænder mere og mere regnskov ned for at opdyrke jorden.

Naturbeskyttelseslove straffer de fattigste

To af de største syndere er agrarselskaberne Bunge og Archer Daniels Midland (ADM) som begge er nogle af verdens største fødevareproducenter. Disse selskaber eksporterer især til EU og Kina.

Sidste år indførte EU ny »Deforest Regulation« (EUDR), der pålægger producenter for bl.a. kakao, kaffe, palmeolie og soja at dokumentere at intet regnskov er blevet ødelagt i forbindelse med produktionen siden 2020 og at dokumentationen bl.a. skal foregå gennem satellitbilleder.

Som kammerater fra Punalippu før har pointeret, så er det åbenlyse problem med lovgivningen, at størstedelen af befolkningen på landområderne i de undertrykte nationer er fattige og lavtstående mellemstore bønder, som i den grad ikke har adgang til satellitbilleder. Kun store monopolvirksomheder har den form for infrastruktur.

Hvad dette betyder i praksis er at fattige bønder fordømmes af dem, som prædiker miljøet, fordi de ikke kan dokumentere at intet skov er blevet fældet under deres produktion. Dette gør bønderne mere afhængige af selskaber som har kapitalen til at sælge deres afgrøder

Imperialisterne prædiker grøn omstilling af problemer de selv er aktivt med til at skabe, der ikke nogen agrarmonopoler der er uskyldige heller. Det er ikke fattigbønderne eller mellembønderne der er skyld i skovbrænde eller skovrydninger, men de store godsejerklasser og imperialistiske agrarselskaber.

Ingen »regulering« kan forhindre dem i deres rovdrift: Archer Daniels Midland og Bunge er stadig ansvarlige for rydning af store mængder regnskov, selvom officielle tal er faldet. Men imperialister kan mange tricks for at omgå deres egen lovgivning og i stedet maksimere deres superprofitter.

Det brasilianske revolutionære demokratiske medie A Nova Democracia har før rapporteret om, hvordan store agrarselskaber skjuler sig bag mellemænd når det kommer til egenkontrol med plantager.

Kammeraterne rapporterer i artiklen at selskabet Bunge kontrollerer omkring 249.000 hektar jord til dyrkning af sukkerør alene, men at kun 19.000 hektar er direkte ejet af selskabet selv. Resten er kontrolleret gennem »agrarassociationsaftaler«. Dette skaber hermed en masse sorte tal på, hvor meget jord egentlig er kontrolleret af imperialistiske monopoler, og det gør det meget sværere for nogen som helst »reguleringer« at blive påtvunget over dem.

Den danske imperialismes kløer er også på landet i Brasilien

Det undersøgende journalistiske medie DanWatch rapporterer om, hvordan selskaber som Bunge og Archer Daniels Midland kan vaske hænder i deres egne bæredygtighedsrapporter, fordi de givet moniterer 99 procent af deres eget officielt ejede jord. Men som beskrevet tidligere udgør det officielt ejede jord kun toppen af isbjerget. De bureaukratiske selskaber navigerer i et komplekst system i tæt forbindelse med de feudale forhold på landet i Brasilien, som de selv er med til at opretholde.

»Mellem 2006 og 2016 var de forhandlere, der forpligtede sig til ikke at have skovrydning i deres varekæde, forbundet med lige så meget skovrydning, som dem, der ikke havde den slags forpligtelser.DanWatch Sammen med Archer Daniels Midland og Bunge har Cargill og Armaggi lavet den slags forpligtelser. I perioden var de fire selskaber eksponeret over for 326.000 hektar skovrydning, direkte forbundet til soja. Det svarer til to-tredjedele af den samlede risiko for skovrydning op tværs af alle forhandlere

– DanWatch

Disse selskaber nyder desuden betydelige kapitalinvesteringer fra den danske imperialisme. Pensionskasserne i Danmark er også investeringsselskaber. Pengene til selskaberne er trukket direkte ud fra arbejdernes løn og det er stort set uundgåeligt for arbejdere i Danmark at betale til disse selskaber.

Pensionsselskaber fungerer i Danmark som store kapitalfonde, der investerer i diverse imperialistiske projekter overalt i verden, men specielt i Latinamerika og Afrika.

Særligt pensionselskaberne Pensionskasserne Valliv, Sampension, Lægernes Pension, PKA, MP Pension, AP Pension og Danica Pension er involveret i nedbrænding af regnskoven og udplyndring af fattigbønder i Brasilien. De investerer til sammen mere end en halv milliard kroner i selskaberne Bunge og Archer Daniels Midland alene.

LCP og agrarkrigen

Reguleringerne hjælper ikke på skovrydningerne, tvært imod angriber det fattigbønderne, fremmer enorme monopolistplantager, der kun tjener til at fordybe udplyndringen af landet.

Et system der bygger på feudalisme og imperialistisk udplyndring af jordens fattigste kan aldrig være skånsom overfor miljøet heller.

Den egentlige transformation på landet til det bedre kommer fra fattigbønderne selv. I dag foregår der en revolution på landet i Brasilien, en Agrarkrig, hvor bønderne, i stedet for at underlægge sig imperialistiske selskaber eller lokale godsejere, omfordeler jorden til den som rent faktisk dyrker den.

Kammerater fra Red Herald rapporterer hvordan der i slutningen af juli er fundet en massiv bølge af nye jordbesættelser sted og en enorm mobilisering af fattige bønder.

Massiveprotester, der involverer tusindvis af bondefamilier har besat regerings- og administrationsbygninger, jord er blevet konfiskeret fra godsejere og nye revolutionære områder meldes etableret.

Det underlæggende problem i Brasilien er imperialismen og feudalismen på landet, og det er lige præcist det, som LCP går ind og bekæmper gennem Agrarrevolutionen, jordreformen og kampen for et frit og Nyt Brasilien, uafhængigt fra imperialistisk dominans.