København: 50.000 på gaden for Palæstina og flere aktioner

København: 50.000 på gaden for Palæstina og flere aktioner

| |
2–3 minutter

I sidste uge har flere aktiviteter fundet sted i København i solidaritet med det palæstinensiske folks Heltemodige Væbnede Modstandskamp.

Vi deler her en kort rapport med billeder, som vi har modtaget:

Over 50.000 mennesker mødte op foran Christiansborg i solidaritet med Palæstina

Den 24. august havde Alle På Gaden for et Frit Palæstina indkaldt til Stordemonstration, hvor folk fra hele landet og også Sverige var mødt talstærkt op. Demonstrationens fremmøde og energi var mindst lige så stort som de første Stordemonstrationer for snart to år tilbage og viser bevægelsens standhaftighed, på trods af censuren og repressionen af bevægelsen.

Folks vrede overfor regeringens fortsatte støtte til Israels folkedrab kom stærkt til udtryk, og både taler og kampråb på dagen gjorde dette meget klart, da der blev råbt »Death death to the IDF!«, »When people are occupied resistance is justified!«, »There is only one solution, Intifada! Revolution!« og »Sanktioner nu!«.

Demonstrationen marcherede, efter at have gjort sig bemærket foran Christiansborg i over 1 time, ned mod Kongens Nytorv og videre ned af Bredegade, hvor den vendte om på Esplanaden og rundede af midt på Kongens Nytorv, som også næsten blev helt fyldt med bannere og Palæstinaflag.

Billeder viser en revolutionær blok fra nabolaget Tingbjerg, hvor Aktiv for Palæstina Brønshøj/Husum/Tingbjerg, Internationale Socialister og Antiimperialistisk Aktion marcherede sammen.

Til demonstrationen deltog også Christiansborg-politikeren Pelle Dragsted fra Enhedslisten og forsøgte at score billige point ledende op til kommunalvalget, selvom han er både støtter af tostatsløsningen. Pelle Dragsted delte en video fra demonstrationen på Twitter, men valgte igen hurtigt at fjerne den igen, fordi slagordene »Death death to the IDF!« hele tiden kunne høres.

Pelle Dragsted fjernede senere lyden fra videoklippet og fulgte på det op med begrundelsen: »Ønsker al fokus på Israels folkemord og etniske udrensning og bevidste udsultning af palæstinenserne. Ikke på dumme slagord som nogle få ud af titusinder råber til en demonstration«.

Igen afslører Pelle Dragsted sig selv, for han er selv en åben forsvarer af »Israels ret til at forsvare sig selv«, men han tillader ikke den væbnede palæstinensiske mostandskamp at få samme sympati.

Alt i alt var demonstrationen så stor at borgerlige medier, der har ignoretet demonstrationer, der har bragt tusindvis på gaden hver uge i København, heller ikke kunne ignorere det. Der var et særligt stort ramaskrig i den borgerlige presse, fordi at de mest progressive medlemmer af fagforeningerne også mødte op som blok til demonstrationen med deres røde fagforeningsbannere.

Tingbjerg: kagesalg og flyers for demo den 7. oktober

I Tingbjerg satte aktivister et kaffe- og infobord op under en pavillion, hvor der blev solgt kage og delt løbesedler ud for både at samle penge ind til, men også brede budskabet om demonstrationen i nabolaget den 7. oktober.

Der blev bakket stærkt op om arrangementet og al kagen blev solgt.

I løbesedlerne, står der at demonstrationen kommer til at finde sted den 7. oktober i Tingbjerg foran Lidl (Ruten 3, 2700 Brønshøj) kl. 17:30. og vil marchere frem til Brønshøj Torv.

LÆS OGSÅ