Af redaktionen

Den 7. Oktober 2023, indledte den palæstinensiske modstandsbevægelse Operation Al-Aqsa Flood. Operationen viste, at palæstinensernes modstand var samlet på tværs af flere forskellige organisationer, og at folkets vilje til væbnet modstand ikke kunne reduceres til blot én gruppe. Vigtigst af alt havde operationen brudt illusionen om den zionistiske stats uovervindelighed, og gjort det tydeligt, at imperialismens projekt i regionen ikke kunne fortsætte i fred.

Nu, snart to år senere, er situationen i Gaza blevet langt mere brutal. Den israelske aggression har intensiveret sig til et niveau, der af selv borgerlige observatører kaldes folkemord. Hundredtusinder er blevet fordrevet, titusinder dræbt, og hungersnød bruges bevidst som våben. Flere eksperter har vurderet at antallet af døde kan være oppe mod mere end 180.000 mennesker. Men midt i ruinerne lever modstanden videre endnu!

Den zionistiske stats prestige er knust

Det er vigtigt at forstå, at Al-Aqsa Flood var en strategisk og symbolsk sejr for Palæstina. Den zionistiske stat, der i årtier har fremstillet sig selv som uovervindelig med sin overlegene militærteknologi og internationale støtte fra diverse imperialistiske magter, blev afsløret som sårbar. Billeder og video blev udgivet og sendt live internationalt, af palæstinensere der brød ud af deres indhegninger med bulldozere, militante der via paragliders kom flyvende ind på de besatte områder, og begyndte at skyde mod de zionistiske grænsepatruljer og IDF-soldater. Af de mest kendte billeder fra operationen, ser man palæstinensere der står på destruerede tanks og vifter med deres undertrykte nations flag. Det bekræftede over for enhver, at der er håb; at folket kan befri sig selv.

Siden da har modstandskampen i Gaza gjort Israels svaghed endnu tydeligere. IDF har, for det første, vist sig som fuldkommen kujonagtige, i at de ikke har turdet at lave jordinvasioner, men i stedet har nådesløst bombet hele Gazastriben uden overhovedet at bekymre sig for civile tab. Israel forstod at modstandsbevægelsen baserede sig på folket og var en del af folket, og besluttede dermed at folket måtte straffes. For det andet, trods massive bombardementer og skyderi mod civile, har Israel ikke formået at knuse modstanden. Tværtimod fortsætter modstandsgrupperne med at angribe israelske styrker dagligt. Hamas, Islamisk Jihad, PFLP, DFLP m.fl. rapporterer igen og igen om ødelæggelser af Merkava kampvogne, nedskydninger af droner, affyringer af raketter og elimineringer af israelske soldater. Den zionistiske hær står over for en fjende, der nægter at give op og har kæmpestor international opbakning blandt verdens folk.

Imperialisterne og deres politikere har forgæves forsøgt alt hvad de kan for at male et billede af palæstinenserne som terrorister og Israel som et land der kæmper for sin frihed, når en hver der har øjne og øre ved, at virkeligheden viser det stik modsatte. I forsøg på at tie folket, har adskillige stater slået ned på folket demokratiske rettigheder, navnligt den såkaldte ytringsfrihed. Også i Danmark, er flere folk blevet sigtet af politiet for deres positive udtalelser omkring modstandsbevægelsen. Samtidigt har der været udført arrestationer og husransagninger af Palæstina-aktivister, der blot udøver deres demokratiske rettigheder. Desværre for imperialisterne og zionisterne, så står størstedelen af befolkningen med Palæstina, specifikt også i Danmark. Det er nu nået til et punkt, hvor Israels forbrydelser og folkemord er blevet så tydeligt for enhver, at selv imperialisterne nu er nødt til at sige at »Israel er gået for vidt«, dette samtidigt med at den politiske og økonomiske støtte fortsætter ubetinget.

Operationens globale effekt

På internationalt plan styrkede operationen den antiimperialistiske bevægelse markant. Aktivister og grupper verden over kunne pege på Gaza som et konkret eksempel på modstand mod imperialistisk dominans. Solidaritet blev mere konkret: demonstrationer, blokader af våbenleverancer, udvidelse af boykotkampagner og internationale aktioner voksede eksponentielt. Operationen viste, at lokale kampe kan have globale konsekvenser, og at folkelig modstand kan inspirere bredere progressive og revolutionære bevægelser. Samtidigt har verdens folk aldrig været så mediekritiske. Siden Israels terrorhandlinger, er det gået op for rigtig mange hvor meget imperialistisk propaganda der i medierne, og hvor meget forskelsbehandling der er mellem undertrykkeren og de undertrykte når de bliver omtalt i medierne: Palæstina har terrorister – Israel har soldater, Palæstina har gidsler – Israel har fanger, Palæstinensere dør – Israelere bliver dræbt, osv… Med et så klart folkefjendsk mediebias, er der flere folk i Danmark end nogensinde før, der ikke stoler på hvad der bliver fortalt på hverken DR eller TV2. Én ting er sikkert, Israel har fuldkommen tabt kampen om narrativet. Det er meget få der køber den zionistiske propaganda i dag.

Regionalt, så havde Al-Aqsa Flood en stor effekt på andre grupper uden for Gaza. Bl.a. Jenin-brigaden i Vestbredden, og arabiske patrioter i Sydlibanon, Irak og Yemen oplevede en fornyet kampånd, og begyndte at koordinere aktioner mere systematisk. Vi har set hvordan Israels uansvarlige folkemord og bombardementer af andre lande i regionen, har resulteret i at eksempelvis Ansarallah (Houthi-bevægelsen) blokerede det Røde Hav, og at Iran har været nødt til at forsvare sig selv imod Israels angreb med operationer som True Promise III, der satte Tel-Aviv i flammer tidligere i år.

Israels samfund er pilråddent

Hvad der også har vist sig, er at bosætterkolonier er dybt reaktionære samfund. Ifølge flere undersøgelser, er der i Israel, bred opbakning omkring folkemordet. Bosættere bliver, fra da de er børn, fortalt dybt racistiske fortællinger, der maler palæstinensere som undermennesker og blodtørstige terrorister. Palæstinensere bliver for mange israelere ikke engang anset som mennesker, men dyr, som vi også har hørt fra udtalelser af israelske regeringsfolk. De eneste større demonstrationer imod folkemordet, handler ikke engang om folkemordet, men mere om den ønskede tilbagevenden af de israelske gidsler, som regeringen gang på gang har stået i vejen for når den afviser forhandlinger og konstant bomber områderne hvor gidslerne er fanget.

Nye udviklinger og operationer

Militære organisationer som Al-Qassam-, Al-Quds- og Abu Ali Mustafa-brigaderne fortsætter med at angribe israelske styrker, både i byområder og nær grænseposter. I juli og august 2025 gennemførtes koordinerede angreb mod militære mål i Gaza By, Khan Yunis og Rafah. Operationerne omfattede mortar-angreb, raketangreb og målrettede skudangreb mod israelske køretøjer. Trods massiv militær overlegenhed lykkedes det modstanden at udnytte terræn og tunnelnetværk til deres fordel. Det viser at selv med belejring kan operationer planlægges og gennemføres med præcision.