Af redaktionen.

PERU

Dina Blouartes forhadte embede kollapser under enormt masseoprør – José Jerís forsøger forgæves at samle brudstykkerne op

17. oktober

Siden den 20. september har kraftfulde protester brudt ud i Lima, Perus hovedstad, hvor titusinder af demonstranter protesterede mod Dina Boluartes reaktionære regering. I følge meningsmålinger inden protesterne brød ud, udtalte op mod 79 procent af adspurgte peruvianere, at de skammede sig over deres regering og 85 procent skammede sig over landets Kongres. Andre undersøgelser har indikeret at kun 2 ud af 100 peruvianere støttede Dina Boulartes regering i den sydlige del af landet og 0 ud af 100 støttede hendes regering i den nordlige del af Peru.

Mens tusindvis af folkemasser fyldte Limas gader, sendte Boulartes regering tusindvis af betjente på gaden, som i de seneste uger har udvist en grov og uhæmmet repression. Politiets vold har været så grov og så udbredt, at de ikke har kunnet skjule den foran pressen, der selv er blevet mødt med arrestationer, eller ramt af gummikugler og knippelslag fra politiet. En journalist rapporterede at selv sundhedspersonale, der prøvede at redde de sårede demonstranter, blev angrebet af politiet.

Siden demonstrationerne begyndte har de vokset sig stærkere med stor tilslutning blandt især ungdommen. Transportarbejdere har også sluttet sig til protesterne med bl.a. en 48-timers strejke.

Det er nu lykkedes demonstranterne at få Dina Boluarte til at gå af som præsident, hvor efterfølgeren præsident José Jerí har forsøgt at samle brudstykkerne op, men uden at møde protesternes krav om at han også skal gå af som præsident. I stedet for at gå af, har den nye præsident erklæret undtagelsestilstand og har skruet op for repressionen mod protesterne.

Indtil videre meldes over 120 demonstranter såret. Politiet handler i afmagt, fordi de kan ikke begrænse protesterne, så de tyer i stedet for fortsat til uhæmmet og vilkårlig vold, med håbet om at knipler og gummikugler kan være nok til at stoppe massernes vrede. En person meldes også dræbt nu, efter at blive dødeligt såret af et skarpt skud mod maven fra politiet.

Udover undtagelsestilstand er en pakke af ekstra beføjelser til politiet nu blevet trumfet i gennem af José Jerís regime for at »beskytte borgerne mod forbrydelser i hovedstaden«. Med dette ønsker han at miskreditere protesterne og give politiet tilladelse til at foretage vilkårlige ransagninger mod folks hjem og tilbageholdelser uden dommerkendelse, samtidig har han suspenderet forsamlingsfriheden og bevægelsesfriheden i landet ved at lukke hovedstaden ned.

José Jerí kalder protesterne for »kriminelle«, men det er ham som repræsentant for en dysfunktionel peruviansk stat, der er den sande forbryder. Den gamle peruvianske stat har en lang historie med at sælge landet ud med imperialismen, hovedsagligt yankee-imperialismen, samtidig med at den opretholder garmonalernes (godsejernes) halvfeudale sociale orden i landet.

Den gamle peruvianske stats seneste historie viser, at den fortsat er ude af stand til at fungere og ikke kan løse den dybe krise hvori landet befinder sig. Et symptom på denne krise er bl.a. at præsidenter, der har siddet hele deres embede ud, er i undertal i Peru. Den gamle stat kan ikke løse denne krise, fordi krisen er forårsaget af imperialismen, og det er netop imperialismens interesser, som den gamle peruvianske stat selv med næb og kløer forsøger at opretholde.

Men i Peru er der en anden realitet, en Folkekrig ledet af Perus Kommunistiske Parti (PCP). I takt med at den gamle stat kæmper for at opretholde sig selv ved at undertrykke sin egen befolkning, vinder Folkekrigen i Peru frem i en kompleks situation for at løse de svære opgaver og udfordringer, den møder på vejen. Trods zigzag-bevægelser og krumninger på vejen, så har den gamle peruvianske stat ingen fremtid og den Nye Magt vil rejse sig og begrave det gamle korrupte samfund.

---

TYRKIET

Demonstration imod konfiskering af bøndernes jord

12. oktober

I landsbyen Kurtderesi i distriktet Samandağ i Hatay, organiserede landsbyboere en demonstration mod den direkte ekspropriering af land, som blev iværksat af den gamle tyrkiske stat efter jordskælvet. Landsbyboerne demonstrerede imod konfiskeringen af deres olivenhaver og citronplantager og andet landbrugsjord under påskuddet om ”genopbyggelse”, og forlangte at disse beslutninger skal stoppes og at ”denne jord, disse træer er vores; de er vores fremtid”.

Demonstrationen blev støtte af mange organisationer fra distrikterne Antakya, Erzin, Samandağ, og Dörtyol, såvel som politiske organisationer såsom Partizan, TİP, TÖP, SYKP, DEM Parti, EMEP, og Kaldıraç.

Demonstrationen fandt sted inde iblandt olivenhaverne og citronplantagerne, som er blevet konfiskeret af TOKİ-projektets (regeringens organisation ansvarlig for at konfiskeringerne) femte stadie. Der blev lagt vægt på at lignende eksproprieringer havde fundet sted i landsbyerne Kurtderesi, Vakıflı, Kapısuyu, Mağaracık, og Tekebaşı og at meget af denne jord er blevet overdraget til TOKİ uden at ejerne har været bevidste omkring det.

Beboerne i Kurtderesi-nabolagets krav kan opsummeres som følgende:

• Intet jord under skøde skal konfiskeres af nogen som helst årsag.
• Ingen plan skal implementeres uden godkendelse og tilslutning fra nabolagets beboere.
• Landbrugsjord, olivenhaver, vandressourcer og økosystemet skal ikke ødelægges for kapitalens skyld.
• Offentligheden skal forsynes med en klar og forståelig information omkring årsagen, udsigten og konsekvenserne for projektet i regionen.
• Folkets økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder skal ikke krænkes; deres produktion og leveområder skal beskyttes.

---

INDIEN

Bekæmpelse af kapitulation og nye militære aktioner i Folkekrigen

13. oktober

Efter mordet på kammerat Basavaraj, Generelsekretær for Indiens Kommunistiske Parti (maoister), i maj måned i år, har en omfattende international solidaritetskampagne fundet sted med CPI (maoister) og Folkekrigen i Indien, som Partiet leder. Men på samme tid har der også fundet en intensivering af statslig repression sted mod kammeraterne som led af den folkemorderiske »Operation Kagaar«, der har til mål at fordrive Adivasi-folket fra Dandakaranya i det centrale østlige Indien og knuse Folkekrigen og CPI (maoister).

Der har på samme tid floreret rygter om at kammerat Basavaraj var i gang med at indgå i fredsforhandlinger med den gamle indiske stat kort tid inden hans mord, men at han blev myrdet i et bagholdsangreb, og at en tidligere kammerat fra Partiets Centralkomité, »Sonu«, nu på Partiets vegne opfordrer til at smide våbnene og genoptage de fredsforhandlinger, som kammerat Basavaraj åbenbart skulle have opfordret til.

Overfor disse rygter har Indiens Kommunistiske Parti (maoister)’s Centralkomité den 20. september udgivet en pressemeddelelse under titlen:

»Det er ikke vores politik at forråde folkets interesser ved at overgive vores våben til fjenden og opløses os i det civile samfund.

Vores pligt er at fortsætte klassekampen – Folkekrigen – for at fremskynde den revolutionære bevægelse i landet i overensstemmelse med den forandrede sociale situation.«

I udtalelsen siger kammeraterne at »Sonu« uberettiget har udtalt sig på Partiets vegne om, at det var blevet tid til at ligge våbnene på jorden. Men CPI (maoister) svarer i pressemeddelelsen at:

»denne meddelelse fra kammerat Sonu er hans personlige beslutning. Vores Centralkomité, Politbureau og Dandakaranyas Specielle Zonekomité forkaster fuldstændig og fordømmer hans udmelding«.

Overfor kammerat Basavarajs sidste ønske om fredsforhandlinger siger Partiets Centralkomité også følgende:

»Kammerat Sonus standpunkt, at afvæbningen var en del af de bestræbelser af vores partis Generalsekretær Amarudu kammarat Basavaraj (BR) for fredsforhandlinger er en forvrængning af kendsgerningerne. Selvom Amarudu kammerat Basavaraj havde meddelt i hans udtalelse den 7. maj, at han ville diskutere afvæbningen med vores kernegruppe, indså han hurtigt fejlen i det, og siden den centrale og delstatsregeringerne fortsatte med Operation Kagaar-krigen, mens de ignorerede nævnelsen af fredsforhandlinger fra vores parti, kaldte han på hele partiet, PLGA og den revolutionære lejr landet over til at trække det tilbage og modstå »Operation Kagaar«-krigen. Det er under hans ledelse at partiet i dag, PLGA og den revolutionære lejr landet over modstår »Operation Kagaar«-krigen efter bedste evne i både legale og illegale former. Kammerat Sonu har med vilje forvrænget denne kendsgerning. Denne slemme forvrængning er ondsindet og skal fordømmes.«

CPI (maoister) genbekræfter sig i urokkelige vilje til at fortsætte med at udvikle Folkekrigen i Indien og slutter pressemeddelelsen af med:

»Denne klassekamp går gennem en stor rejse af sejr, nederlag og i sidste ende sejr. Denne store rejses endelige sejr er etableringen af socialismen-kommunismen på Jorden. Derfor er vores pligt og vores vej at fortsætte klassekampen og Folkekrigen for at etablere socialismen og kommunismen i vores land og i verden, uden frygt for tilbageslag eller nederlag i den revolutionære bevægelse.«

(Uddragene er vores egen uofficielle oversættelse)

Hele Partiets udtalelse er delt på engelsk på hjemmesiden Red Herald og kan læses her.

To politiinformanter elemineret i Chhattisgarh

1. oktober

Der var rapporter om at to politiinformanter blev elemineret af maoisterne i Bastar-distriktet i Chhattisgarh i forbindelse med Operation Kagaar, lanceret af den gamle indiske stats reaktionære væbnede styrker.

I følge rapporter skulle de to politiinformanterne være blevet elemineret om natten den 1. oktober, i to forskellige byer i Bastar: Bijapur og Sukma. Rapporterne siger at disse elemineringer angiveligvis var begået af CPI (maoister) efter at have opdaget deres forbindelser til politiet og deres arbejde som informanter.

Under den første eleminering var der ikke noget propaganda, men under den anden eleminering havde maoisterne angiveligvis spredt løbesedler i området for at forklare deres aktion overfor folket.

Politiet har benægtet at de dræbte var informanter og tilskynder de lokale til at »samarbejde« med dem, hvis man finder noget »usædvanligt i området«.

Militære Operationer fra den maoistiske guerilla

11. oktober

Maoistiske guerillaer har udført flere aktioner i det tætte Saranda-skovområde i Vest-Singhbhum-distrikt. De har opnået flere elemineringer og har sigtet mod den gamle indiske stats kommunikationsinfrastruktur.

En improviseret eksplosiv anordning (IED) sprang om aften fredag den 10. oktober og eleminerede en overkonstabel fra den Centrale Reservepolitistyrke (CRPF) og sårede mindst to andre paramilitære medlemmer, men antallet kan være højere eftersom de repressive styrker ofte ikke bekendtgør deres egentlige tabstal.

Distriktspolitiet, CRPF og andet sikkerhedspersonel var i færd med at udføre en anti-maoistisk operation i Babudera-området i Samtha-regionen, da maoisterne detonerede IED-eksplosionen.

De maoistiske guerillaer udførte også en aktion sent om natten lørdag den 11. oktober, også i Saranda-skoven, hvor de satte ild til et mobiltårn i Kolbhonga landsby. Maoisterne brød tårnets indhegning og tændte op i det. Indenfor få minutter var tårnet og dets udstyr totalt ødelagt.

---

FILIPPINERNE

Militære operationer fra den Nye Folkehær

3. oktober

Philippine Revolution Web Central (PRWC) har for nylig rapporteret om flere militære operationer, som er blevet udført af den Nye Folkehær (NPA) over de sidste uger:

27. september: NPA-Western Samar (Arnulfo Ortiz Command) åbnede ild mod den 8. Infanteri Divisions (ID) soldater, som opererede i Sitio San Pedro, Barangay Poblacion 3, an Jose de Buan, Samar. NPA’s angreb eleminerede en soldat og sårede adskillige andre soldater.

NPA-Western Samar forklarede at dens væbnede aktion modviser i endnu højere grad Marcos-regimets påstand om at »ingen guerillagrupper er tilbage« i området.

1. oktober: En NPA-Mindoro (Lucio de Guzman Command) enhed slog den 203. Infanteribrigades (Ibde) og den 2. Civile Militære Operation (CMO) Battalions angreb tilbage ved dens midlertidige lejr i Sitio Badyang, Barangay San Roque, Bulalacao, Oriental Mindoro.

Siden august måned har den 203. Ibde lidt gentagende nederlag og skader imod NPA-Mindoro-enhedernes aktive forsvar imod deres angreb. »Hæren sikrer konstant årvågenhed imod indkommende fjender, tager initiativ i kampen, og garanterer skade mod fjenden« udtaler NPA-Mindoros talsperson, Ka Madaay.

3. oktober: Om natten angreb NPA-Southwest Negros huset hos den 15. Bde intelligence asset Garde Francisco i Sityo Lumbia, Barangay Kamansi, Kabanklan City, Negros Occidenta, for at have begået adskillige forbrydelser imod den revolutionære bevægelse og det filipinske folk. PRWC rapporterer at Francisco blev elemineret under angrebet.

»Franscisco var involveret i tre mord mod civile, revolutionære ledere og røde kæmpere, begået af de væbnede statsstyrker på øen Negros. Han identificerede og sporede kammeraters positioner, som ledte til målrettede drab og massakre« rapporterer PRWC.