Af redaktionen.
Efter USA-imperialismens ulovlige overgreb mod Venezuela, var mange hurtige til at spekulere over, hvilken betydning det ville få for Trump-administrationens ambition om at få kontrol med Grønland.
Ganske rigtigt, efter at have brudt alle slags love ved at kidnappe præsiden Maduro, var Trump-administrationens talerør hurtige til at melde af at »Grønland er de næste«.
Dette har nu pustet op i et storpolitisk drama, hvor der lige nu foregår en masse forhandlinger og konspirationer bagved lukkede døre. Luften er blevet fyldt med imperialistisk og kolonial retorik, der skal retfærdiggøre enten den ene eller den anden imperialists dominans over Grønland.
Dansk imperialisme afslører sig selv som kolonimagt
I de seneste år har den danske imperialisme arbejdet hårdt for at forsone den grumme fortid mellem Danmark og Grønland. Der har været gravet op i mange sager, såsom »Spiralsagen«, hvor halvdelen af alle kvinder i Grønland i 70’erne i praksis blev tvangssteriliseret. Her var den danske stat sidste år ude og påtage sig ansvaret og komme med en officielt undskyldning og tilbød kompensation overfor ofrene. Den danske imperialisme gør ikke dette, fordi den er en mere nådig eller en blidere kolonimagt, men for at lede processen, hvor Grønland går fra at være et kolonialt land til et halvkolonialt land. Den arbejder for, at det sker på den danske imperialismes premisser og til dansk fordel. Det er det næste logiske skridt i overgangen fra »hjemmestyret« til »selvstyret« til fuld formel uafhængighed, men stadig indenfor Rigsfælleskabet, for at den danske imperialisme kan raffinere sin udbytning af landet.
Den danske regering har som resultat været meget forsigtig i sin retorik omkring Grønland på det seneste. Den har kommet med en retorik om at »Grønland skal vælge sin egen skæbne«, men denne retorik er faldet til gulvet efter presset er steget mod den danske imperialisme fra USA’s.
Kort efter interventionen i Venezuela den 3. januar kom Trump-administrationens meldinger igen ud om at opnå kontrol med Grønland for »national sikkerheds skyld«. Timingen er ikke noget tilfælde eftersom interventionen både er et klart signal overfor regeringer og folket i både Latinamerika, men også alle andre imperialistiske magter i verden.
Situationen gav anledning til et krisemøde i Folketingets Udenrigspolitiske Nævn, der skulle diskutere Grønlands fremtid, men uden at nogen repræsentanter fra Grønland var til stede.
Situationen afslører, hvad den danske imperialisme egentlig stadig tænker om Grønland, og dens klare hensigt om at Grønland skal forblive underlagt dansk imperialisme. Denne behandling af Grønland og det grønlandske folk som et underlegent land og folk har udløst meget harme hos både grønlændere og grønlandske politikere.
USA-imperialismen i krise
USA-imperialismens pres har nu ledet til at bl.a. Tyskland, Frankrig, Holland, Norge, Sverige og Finland har sendt symbolske kontingenter af militærpersonale til Grønland for at deltage i en dansk ledet NATO-militærøvelse kaldet »Arctic Endurance«. På samme tid har den danske imperialisme, som lige nu har omkring 150 udstationerede tropper i Grønland, skrabet sammen for at opruste i landet så hurtigt som muligt.
Der tales om en frygt for at USA-imperialismen militært skal besætte Grønland, men faktum er at USA-imperialismen allerede militært besætter Grønland. Pituffik Space Base, som lige nu er USA’s eneste offentligt kendte militærbase i Grønland rummer i forvejen mere militærpersonale i Grønland end danske tropper.
Trump-administrationen hævder at de vil opnå kontrol med Grønland af »nationale sikkerhedshensyn«, men USA-imperialismens traktat med dansk imperialisme fra 1941 er stadig gældende og tillader yankee-imperialismen uden videre at oprette militærbaser og udstationere tropper i Grønland.
Hvis yankee-imperialismen virkelig ønskede kontrol med Grønland, kunne de meget let gøre det, de har før udstationeret tropper i titusindvis i landet under den »Kolde Krig«. Hvis den ville kunne den de facto opnå total militær kontrol ved at oprette baser og sende bare et par tusind tropper til landet. Men pointen er at yankee-imperialismen ikke ønsker selv at beskytte Grønland, men vil presse resten af NATO-landene til at investere flere ressourcer i at militarisere Arktis.
På den anden side er der det økonomiske aspekt, som vi har beskrevet i tidligere artikler, netop kontrollen med nye sejlruter i Arktis og adgang til Grønlands naturråstoffer, herunder specielt det sjældne jordmetaller.
USA-imperialismen prøver nu, grundet den dybe krise de befinder sig i, at stramme grebet om kontrol med Grønland, sammen med resten af den vestlige halvkugle. På samme tid presser den de øvrige NATO lande til at passe på dens arktiske »forhave« for sig.
I praksis har USA-imperialismen ingen interesser i formelt at annektere Grønland, men deres interesser med at kontrollere Grønland er helt reelle. Måden det lige nu lader til de ønsker at gøre det på er gennem at så splid mellem de europæiske magter gennem et farligt spil med straffetold. De ønsker også at lave en købsaftale, der skal bestikke storbourgeoisiet i Grønland til at fremskynde processen med at gå fra koloni til halvkoloni, men hvor USA-imperialismen overtager ledelsen af denne proces til egen fordel.
Store protester mod USA i Grønland og i Danmark
Der har i de seneste uger fundet de største demonstrationer sted i Grønlands historie. Tusindvis er gået på gaderne ud af Grønlands befolkning på omkring 57.000.
I København og flere andre byer har titusinder også gået på gaden for at afvise USA’s trusler mod Grønland.
Selvom om mange af protesterne i Danmark rummer et klart progressivt aspekt og er helt korrekte i at afvise USA-imperialismens hensigter om at opnå kontrol over Grønland, så retter de ikke nær så stærkt et nødvendigt angreb mod den danske imperialisme. Danmark er den nuværende koloniherre over Grønland, så når protesterne ikke også retter deres angreb mod den mere end 300 år lange kolonisering og rovdrift mod Grønland, kan den danske stat delvist bruge dem til at legitimere sig selv som en mildere kolonimagt.
Nyhedsmonopoler i Danmark har sammen med politikerne nu forsøgt at puste en folkestemning op i både Grønland og i Danmark. Rigsfælleskabet fremhæves som noget godt og positivt og USA som irrationelt og farligt.
Den danske imperialisme hævder at kun den kan garantere Grønlands overgang til selvstændighed. Men dette er en lige så stor løgn, som den garanti for selvstændighed USA kommer med. Faktum er at 300 års dansk kolonisering og rovdrift har påført folket i Grønland en enorm elendighed og smerte.
De revolutionære må klart afvise og bekæmpe USA-imperialismens ambitioner om at opnå kontrol med Grønland. På samme tid må de ikke glemme at bekæmpe den danske imperialisme, der lige nu hovedsagligt besætter og udbytter Grønland. De eneste der kan befri Grønland fra imperialismen er det grønlandske folk selv.
Situationen, der spiller sig ud omkring Grønland lige nu er modsætningen mellem de imperialistiske magter og magter og supermagter, hvilket også skærper modsætningen imperialisme-nation i Grønland. Der finder lige nu en stor politisering af masserne sted i Grønland, der gør spørgsmålet om national selvbestemmelse mere relevant end nogensinde før. Der er mange ting i bevægelse og vi vil sørge for at fortsætte med at rapportere om situationen og dens udvikling i den kommende tid.
Læs også:
Røde Fane 