Folkekrigsrapport | 28. januar

Folkekrigsrapport | 28. januar

|
3–4 minutter

Udvalgt billede: Kæmpere fra Folkets Befrielseshær i sektoren kaldet Churrubamba, Huanta-provinsen-Ayacucho. Februar 2012.


INDIEN


Tidligere embedsmand fra den gamle indiske stat elimineret i Bastar

23. januar

Kort af delstaten Chhattisgarh i Indien.

En tidligere sarpanch fra en landsby blev elimineret i Bijapur i Bastar-regionen tirsdag ifølge den lokale reaktionære presse [red. En sarpanch er en lokal politisk repræsentant for den gamle indiske stat]. Den eliminerede mand var velkendt på grund af sin involvering i kontrarevolutionen i regionen og den lokale regering.

Det blev rapporteret, at han blev elimineret i et baghold, hvor de maoistiske guerillaer affyrede flere skud med en automatriffel. Den gamle indiske stat iværksatte en stor efterforskningsoperation for at finde de involverede guerillaer, men har indtil videre ikke opnået noget.

Tusindvis af paramilitære og militære medarbejdere er blevet indsat i Chhattisgarh i de seneste to år inden for rammerne af den folkemorderiske Operation Kagaar, men på trods af belejringen er maoisterne i stand til at udføre operationer som denne i området.


Maoistisk guerilla sårer 11 paramilitære i Chhattisgarh

26. januar

En gruppe sårede soldater evakueres. Kilde: PTI Photo.

Elleve paramilitære blev såret mandag, da improviserede eksplosive anordninger (IED’er) eksploderede som svar på en anti-maoistisk kampagne udført i Bijapur, Chhattisgarh, ifølge lokale rapporter. Operationen har nu været udført i 21 dage.

Eksplosionerne fandt sted i skovene i Karregutta Hills (red. Karregutta Bakker). En af de sårede var en del af Commando Battalion for Resolute Action (CoBRA), og ti var en del af District Reserve Guard (DRG). Den gamle indiske stat betragter Karregutta Hills som en fæstning for den maoistiske tilstedeværelse. De reaktionære styrker forstærkede deres tilstedeværelse i området inden for rammerne af den folkemorderiske Operation Kagaar.

Trods påstandene fra Amit Shah (red. – Politiker) og Narendra Modi (red. – Statsminister for den gamle indiske stat) om, at maoismen vil »slutte« inden den 31. marts 2026, er modstanden ikke faldet, og den gamle indiske stat fortsætter med at lide tab.


FILIPPINERNE


NPA gør modstand i Mindoro og udfører nye operationer på Negros Ø

1. januar

Kortet fremhæver øen Mindoro i Filippinerne.

Den 1. januar indsatte AFP (red. – Armed Forces of the Philippines, den gamle stats militær) fire angrebshelikoptere og kastede ikke færre end 12 luftbomber samt affyrede raketter og udførte kontinuerlig luftbeskydning i flere timer mod bonde- og oprindelige Mangyan-samfund i Abra de Ilog, Occidental Mindoro, rapporterer Philippine Revolution Web Central (PRWC).

En enhed fra New People’s Army (NPA – red. Ny Folkehær) i området forsvarede sig aktivt midt i de hundredvis af tropper, som AFP havde indsat. To på hinanden følgende sammenstød dræbte to soldater og sårede to andre. NPA-enheden manøvrerede væk uden yderligere tab. Mindst tre børn og to unge forskere blev dræbt som følge af AFP’s bombninger. Børnenes mor blev såret.

PRWC rapporterer, at militariseringen i Mindoro er stigende. I øjeblikket er der omkring ti og en halv bataljoner af kombinerede AFP-, PNP- og CAFGU-styrker udstationeret på øen. Disse omfatter 76. IB, 1. IB, 59. IB og 5. Scout Ranger battaljon under 203. Ibde (red. – Infanteribrigade) og 2. ID. (red. – Infateri Division) Denne militarisering har til formål at beslaglægge jorden, fordrive bønderne og overdrage de naturlige ressourcer til monopoler.

Udbredt fordømmelse fulgte angrebet. Filippinernes Kommunistiske Parti (CPP) fordømte, at angrebet fandt sted, mens »NPA-enheden var i området og overholdt CPP’s ensidige erklæring om våbenhvile (31. december og 1. januar)«.

National Democratic Front (NDF)-Mindoro udtrykte »sine dybfølte kondolencer til familie, venner og pårørende til Jerlyn Rose Doydora, efter at hun døde af en sygdom udløst af de Filippinske Væbnede Styrkers (AFP) ubønhørlige bombninger.«

NPA har udført andre operationer i de seneste to uger. I Canlaon Storby, Negros Ø, eliminerede NPA en voldtægtsforbryder. Operationen var en succes på trods af den store militære tilstedeværelse i området. Voldtægtsforbryderen var også en efterretningsagent for AFP og det Filippinske Nationale Politi (PNP) og blev dømt til døden af en revolutionær folkedomstol.

En revolutionær folkedomstol dømte også en forræder mod revolutionen på Negros Ø til døden, som aktivt ledte AFP-styrkernes operationer og misbrugte områdets bønder. Denne forræder blev elimineret den 7. januar.

En narkohandler blev elimineret på øen Negros den 5. januar. Han var også skyldig i voldtægt af sine slægtninge og børn. Derudover var han et aktiv for PNP.

LÆS OGSÅ