27. januar

Udvalgt billede: Logo af den International Kontor for Filippinernes National Demokratiske Front. Kilde: Philippine Revolution Web Central.

Vi deler hermed en uofficiel oversættelse af følgende erklæring, udstedt af den International Kontor for Filippinernes National Demokratiske Front.

Den International Kontor for Filippinernes National Demokratiske Front på fordømmer på det kraftigste Operation Kagaar og den indiske reaktionære stats erklærede mål om at gøre landet »maoistfrit« inden den 31. marts 2026. I jagten på dette mål udfører det fascistiske Modi-regime et folkedrab mod Adivasi-folket og en udslettelseskrig mod de kæmpende indiske masser, hvilket afslører den sande karakter af den igangværende militære kampagne i Adivasi-regionerne: en kontrarevolutionær krig, der ikke blot er rettet mod de bevæbnede revolutionære styrker, men mod de politiske, sociale og materielle grundlag for folkets modstand.

Operation Kagaar, der blev lanceret i januar 2024, er en del af en langvarig og eskalerende kontrarevolutionær indsats for at undertrykke Folkekrigen i Indien. Under banneret »maoistfrit Indien« har Modi-regeringen udpeget hele Adivasi-regioner som Abuhjmaad i den sydlige delstat Chhattisgarh som »fjendtlige områder.« I praksis har dette betydet kollektiv straf mod Adivasi-samfund, hvis mineralrige jorde er eftertragtede af store indiske og udenlandske selskaber. Landsbyer er militariserede, civile behandles som kombattanter, og enhver påstand om kollektive rettigheder over land og ressourcer bliver stemplet som subversiv eller terroristisk.

Den revolutionære kamp for det indiske folk opstår fra konkrete og vedvarende forhold af udnyttelse og undertrykkelse, som er indlejret i den semifeudale og semikoloniale karakter af det indiske samfund. Store dele af befolkningen, såsom Dalits og andre planlagte kaster, lider fortsat under landløshed, kasteundertrykkelse og den voldelige fordrivelse, som pålægges af lokale og udenlandske kapitalistiske investorer. For Adivasi-folket har denne undertrykkelse især i flere årtier taget en distinkt folkedræbende form. Siden den post-uafhængige konsolidering af den indiske stat i begyndelsen af 1960’erne har Adivasi-områder været underlagt kontinuerlig militarisering, tvangsflytning og ubønhørlig statsterror. Kontrarevolutionære kampagner fra tidligere årtier som Salwa Judum (red. – reaktionær paramilitær gruppe) (2005-2011) og Operation Green Hunt (red. – Grøn Jagt) (2009-2024) til nutidens Operation Kagaar repræsenterer successive faser af statsterrorisme mod Adivasis, Dalits og andre planlagte kaster, og det er netop dette, der udgør det objektive grundlag for det indiske folks væbnede revolutionære kamp.

Siden lanceringen af Operation Kagaar i januar 2024 er voldens omfang intensiveret. Ifølge uafhængige skøn er mindst 550 personer, som staten har identificeret som maoister, blevet dræbt i løbet af kampagnen. Dette omfatter drabet på Nambala Keshava Rao, kendt som kammerat Basavaraju den 21. maj 2025. Kammerat Basavaraju var Generalsekretær for Indiens Kommunistiske Parti (Maoister). Han blev martyrdræbt af de fascistiske statslige sikkerhedsstyrker sammen med 27 andre krigere fra Folkets Befrielseguerillahær (PLGA, red. – People’s Liberation Guerilla Army) i de tætte Abuhjmaad-skove i Narayanpur-distriktet i delstaten Chhattisgarh.

Denne erfaring afspejler tæt den på Filippinerne, hvor successive reaktionære regeringer, under direkte vejledning og materiel støtte fra amerikansk imperialisme, har iværksat en række »modopstand« programmer med det mål at gøre landet »opstandsfrit.« Fra én Oplan til en anden har disse kampagner forsøgt at opnå den afgørende nederlag for den revolutionære bevægelse blandt det filippinske folk. I stedet har de medført udbredte menneskerettighedskrænkelser og brud på international humanitær lov, militarisering af bønder og oprindelige samfund, intensiveret jordrøveri og ressourceudvinding samt yderligere politisk isolation af disse successive regeringer fra folket.

På trods af årtiers brutal undertrykkelse har det filippinske folks demokratiske revolution overlevet og fremskredet, fordi den er rodfæstet i massernes konkrete kampe og opretholdes af deres stræben efter national befrielse og social retfærdighed. Fejlslagne kontrarevolutionære oplans afslører den grundlæggende sandhed, at reaktionær vold ikke kan udslette en revolution, der er født ud af nødvendighed.

Ned med Operation Kagaar!

Støt det indiske folks kamp for national og social befrielse!

Leve PLGA!

Leve CPI (Maoister)!

Leve international solidaritet!