Vi deler hermed Antiimperialistisk Aktions rapport fra demonstrationen foran USA’s ambassade i går:
Antiimperialistisk Aktion deltog i demonstrationen organiseret af Komitéen for Hænderne Væk fra Mellemøsten.
Mange mennesker samlede sig foran yankee-imperialismens ambassade på Østerbro for at fordømme dens imperialistiske aggressionskrig mod Iran i samarbejde med dens lakaj Israel.
Det blev helt korrekt fremhævet til demonstrationen at de eneste, der har ret til at vælte Irans regering er det iranske folk selv.
Dem, der fordømmer præstestyret, men hylder Shah’ens søn, er undskyldere for imperialistisk udplyndring og glemmer at monarkiet også var et blodigt regime med massernes og titusindvis af revolutionære frihedskæmperes blod på deres hænder.
Den danske imperialisme har givet fyld støtte til USA’s og Israel aggression. Bl.a. har de i FN fordømt, ikke USA’s aggression, men den iranske stat for at forsvare sig selv mod de uprovokerede angreb. På samme tid træder reaktionære danske politikere som Inger Støjberg frem og kalder Mouhammad-tegninger for »ytringsfrihed«, men råber på samme tid op om at dem, der modsætter sig USA’s intervention skal forvises fra landet.
Det iranske folk kan og vil tage sagen i deres egen hånd og den demokratiske revolution er ikke kun et løfte, men en historisk nødvendighed!
Med det siger vi:
Yankee go home!
Støt det iranske folks kamp!
Vi deler billeder fra en vellykket markering.







