Udvalgt billede: Fredskonsulent for Cordillera, Gabriel Kennedy Bangibang. Kilde: Filippinernes National Demokratisk Front (NDFP).
Vi deler hermed en uofficiel oversættelse af følgende erklæring udstedt af Filippinernes Kommunistiske Parti (CPP) delt på hjemmesiden af Filippinernes National Demokratisk Front.
Filippinernes Kommunistiske Parti (CPP) fordømmer på det kraftigste Marcos-regimet samt dets militær- og politistyrker for den ulovlige anholdelse af Filippinernes National Demokratiske Front (NDFP)’s fredskonsulent for Cordillera (red. – en region i Filippinerne), Gabriel Kennedy Bangibang, og ni andre den 11. marts. De blev tvangsbortført under samtidige razziaer i Tarlac Storby og Quezon Storby og blev fejlagtigt udpeget som medlemmer af Ilocos-Cordillera Regionalkomité.
Fælles militær- og politistyrker ransagede det sted, hvor Bangibang opholdt sig i Barangay Baras-Baras (red. – En barangay er den mindste administrative afdeling i Filippinerne), Tarlac Storby. Seks andre blev også arresteret. Under operationen blev de tilbageholdte udsat for fysisk og verbal vold—slået i hovedet, tævet i ansigtet og på maven samt kastet hårdt mod jorden. De står nu over for opdigtede anklager om ulovlig besiddelse af skydevåben og sprængstoffer samt fabrikerede sigtelser om mord, drabsforsøg og grov menneskehandel.
Bangibang fungerede som NDFP-fredskonsulent under forhandlingerne med den filippinske regering i 2016. Han bidrog med afgørende indsigt i situationen for Cordillera- og andre nationale minoritetssamfund, hvilket var med til at sikre, at deres stemmer og interesser blev reelt repræsenteret i fredsprocessen.
Anholdelsen af Bangibang er et åbenlyst brud på Joint Agreement on Safety and Immunity Guarantees (JASIG, red. – Fælles aftale om sikkerhed og immunitetsgaranti), som beskytter fredsforhandlere og personale mod repressalier. Denne åbenlyse tilsidesættelse af eksisterende fredsaftaler forværrer yderligere bestræbelserne på at genoptage forhandlingerne, som har været i stå siden underskrivelsen af Oslo Fælles erklæring i november 2023.
En stolt søn af Taluktok-stammen i Tanudan, Kalinga, tjente Bangibang også som embedsmand i Cordillera Folkets Demokratisk Front (CPDF). Efter at have sluttet sig til CPDF i 1987 har han i mange år viet sig til at tage fat på de dybt rodfæstede sociale og økonomiske uretfærdigheder, som nationale minoriteter står over for—spørgsmål der er centrale i den foreslåede Omfattende aftale om socioøkonomiske reformer (CASER, red. – Comprehensive Agreement on Socio-Economic Reforms).
Anholdelsen og den fortsatte tilbageholdelse af Bangibang og hans ledsagere er klare handlinger af politisk forfølgelse, der har til formål at straffe ham for hans rolle i fredsprocessen.
CPP slutter sig også til menneskerettigheds- og demokratiske organisationer i kravet om øjeblikkeligt at få klarlagt opholdsstedet for Jess Gamay og en anden ledsager, som fortsat er savnet efter deres anholdelse i en separat razzia i Fairview, Quezon Storby. Politibetjente i Quezon Storby hævder, at de to blev »løsladt«, efter at der ikke blev rejst nogen sigtelser. De skal bringes frem i lyset og sikkert genforenes med deres familier uden forsinkelse.
Bangibang og hans ledsagere slutter sig nu til rækken af næsten 800 politiske fanger, der uretmæssigt er fængslet over hele landet. Deres anholdelse afslører endnu en gang dobbeltmoralen hos Marcos-regimet, som tilbyder amnesti til »overgivne«, samtidig med at det fortsætter med at forfølge personer for deres politiske overbevisninger og sociale engagement. Anholdelsen fandt sted to dage før fristen den 13. marts for »amnestiansøgninger«.
CPP opfordrer alle lokale og internationale menneskerettigheds- og humanitære organisationer samt fortalere for fred til at vise solidaritet og yde støtte til Bangibang og hans ledsagere. Vi opfordrer alle demokratiske kræfter til at stå sammen om at kræve deres øjeblikkelige og betingelsesløse løsladelse.



