Af A.K.
PERU
MPP: POLITISK ERKLÆRING: YANKEERNE, UD AF MELLEMØSTEN!
22. april
Vi deler hermed en uofficiel oversættelse af MPP’s erklæring, som blev offentliggjort på hjemmesiden Nuevo Perú. Du kan også læse den på spansk og engelsk.
Proletarer af alle lande, foren jer!
POLITISK ERKLÆRING
YANKEERNE, UD AF MELLEMØSTEN!
»Det er sandt, at vi lever i vanskelige tider, men historiens hovedtendens i dagens verden er revolution, den er uomtvistelig og vil trænge sig på. Kommunismen vil trænge sig på og skinne i hele verden. Vi må huske på Formand Maos ord om, at vejen er vanskelig, men fremtiden er lys. Derfor, kammerater, vil revolutionen sejre over hele verden, og om det tager mere eller mindre tid, afhænger hovedsageligt af kommunisternes handlinger.«
(Dokument, Andet Plenum i Perus Kommunistiske Partis Centralkomité)
I det større Mellemøsten (GME, red. – Greater Middle East) flammer krigens flammer overalt, stiger højere og højere og truer med at sprede sig, i dag har den igen sit varmeste punkt i Den Persiske Golf og Palæstina, hvor Israel-Palæstina siden oktober 2023 er gået ind i et nyt øjeblik med modoffensiven fra den Palæstinensiske Nationale Modstand, der længe har kæmpet og støttet den arabiske verden til det palæstinensiske folk.
Siden begyndelsen af denne nye fase af den israelsk-palæstinensiske krig, med den palæstinensiske modoffensiv i oktober 2023, har den zionistiske stat Israels offensiv udløst det mest barbariske folkemord for at tvinge den Palæstinensiske Nationale Modstand til at kapitulere. Samtidig forsøgte den at isolere sin sag for at levere et ødelæggende »sidste slag« til modstanden i Gazastriben og for at underkaste sig den palæstinensiske nationale bevægelse som helhed og gennemtvinge sine mål som en kolonial besættelsesmagt.
Benjamin Netanyahus folkemorderiske regering såvel som andre civile og militære myndigheder, der forsøger at imødegå de arabiske folks og hele verdens afvisning og fordømmelse af det barbariske folkemord, der er i gang – med udslettelsen af titusinder af mennesker i alle aldre og under alle forhold og fordrivelsen af befolkningen (halvanden million) fra den nordlige del af Gaza til den sydlige del af striben for at skubbe dem til Egypten gennem terror; For at styrke sig selv med imperialistisk og regional lakajstøtte har det desuden udført alle former for militære angreb mod forskellige lande, styrker og mål i regionen; det har forsøgt at udvide krigen ved at slå til uden for sine grænser mod arabiske væbnede organisationer, der støtter den palæstinensiske sag; hovedsageligt dem med shiitisk politisk-religiøs orientering; som Israel beskylder for at være støttet og styret af Iran. Mens imperialister, arabiske reaktionære og hele verden i kor råbte »lad være med at optrappe krigen«.
Israel har også direkte angrebet Den Islamiske Republik Irans (IRI) interesser, og højdepunktet var angrebet på hovedkvarteret for landets diplomatiske repræsentation i Damaskus (Syrien) i begyndelsen af april, som resulterede i, at højtstående iranske militærfolk og andre blev dræbt.
Karakteren af denne aktion i Syrien, som er i strid med international og diplomatisk lov (krigsforbrydelse), er helt klart en provokation, der har til formål at udvide krigen i Den Persiske Golf. En provokation for at forfine sin position i krigen mod det palæstinensiske folk i samarbejde og kamp med de arabiske lakajregeringer i regionen; for at svække Irans indflydelse i GME; for at tjene som påskud for Israel til stadig større angreb på Irans eget territorium. Ved enhver lejlighed angribes Irans politiske, militære og økonomiske mål af større værdi og omfang, som sammen med hårdere imperialistiske økonomiske sanktioner har til formål at svække Iran militært, politisk og økonomisk, både internt og eksternt. At forsøge at kvæle det økonomisk. Den imperialistisk-zionistiske plan er at svække landet, så de kan slå til hurtigt, når tiden er inde. USA er interesseret i en hurtig og afgørende aktion, en langvarig krig passer dem ikke.
Zionisterne forsøger med deres provokationer at genvinde det politiske, diplomatiske og militære initiativ. Se, hvordan Netanyahu-regeringen og dens militære ledere samt de zionistiske og imperialistiske medier fremstiller tingene vedrørende Israels provokation og Irans svar; se, hvordan de imperialistiske ledere og deres udenrigsministre har bevæget sig efter Irans afmålte svar, som, mens de talte til Israel om ikke at »optrappe« krigen og måle sig i deres angreb, har udløst nye politiske, militære og økonomiske foranstaltninger mod Iran, og hvordan de har koordineret og støttet Israels »svar« den 18. i denne måned med alle militære midler.
Zionisterne, der hovedsageligt overvåges og støttes af USA og dets leder, den folkemorderiske Biden, vil ikke gå glip af muligheden for at tjene planerne om en større amerikansk imperialistisk intervention mod Iran, for at svække det og, når tiden er inde, at slå til hurtigt og vælte det iranske regime og indføre en amerikansk marionetregering der.
Zionisterne i Israel gør alt, hvad de kan, for at isolere den palæstinensiske modstand, splitte de arabiske folks og proletariatets og verdens folks støtte til denne sag og fokusere deres angreb mod de shiitiske bevægelser. Alt sammen ved at føre folkemordet på befolkningen i Gazastriben videre end de tidligere folkemord og reducere dens befolkning og territorium gennem massemord, terror og tvangsforflytning i strid med sine pligter som besættelsesmagt til at beskytte, yde hjælp, mad, pleje og beskyttelse til befolkningen i det besatte land.
Den zionistiske premierminister Benjamin Netanyahu har selv ved forskellige lejligheder sagt: »vi vil gøre en ende på Hamas, vi vil indtage Gazastriben, men efter den militære besættelse vil den ikke have samme størrelse eller befolkning«, »vi har ikke til hensigt at etablere en israelsk administration der, men en af vores egne«, det vil sige en administration af kollaboratører med besættelsesmagten. Og alligevel er der for den såkaldte Internationale Straffedomstol ingen intention om at begå folkedrab.
Da det palæstinensiske spørgsmål ikke kan isoleres fra situationen i hele regionen, er hovedopgaven for den imperialistisk-zionistiske plan med alle midler at forhindre væksten i Irans indflydelse som allieret for den palæstinensiske sag; at afskære den hjælp og støtte, der måtte komme fra denne side til den palæstinensiske modstand; at fuldføre fronten med de arabiske reaktionære i Golfen og Egypten for at opnå ikke blot deres medskyld i folkemordet på det palæstinensiske folk, men deres anerkendelse af disse som en stat på lige fod i regionen.
Yankeerne benytter lejligheden til at forsøge at fremme deres kontrol med denne del af GME med henblik på deres planer om at kontrollere regionen og i samarbejde og kamp med de andre imperialistiske magter at isolere Iran fra Rusland og Kina. De to sidstnævnte har også politiske, økonomiske og militære interesser i regionen. De nye sanktioner mod iransk olie peger på dette, og Rusland drager ligesom monarkierne i Golfen fordel af disse sanktioner; ligesom Saudi-Arabien, hvor de kinesiske revisionister har deres største investeringer i Golfen. Desuden kan enhver større succes for Iran og palæstinenserne i et område tæt på deres grænser få konsekvenser i Ruslands og Kinas egne muslimske områder.
Det iranske spørgsmål er et spørgsmål, der skal løses af hensyn til den eneste hegemoniske supermagt, yankee-imperialismen, som Formand Gonzalo siger:
»Iran, der blev undertrykt af shahen, var en bastion for USA; han blev væltet, og der blev indført et tilbageskuende teokratisk system, styret af shiitisk mohammedanisme, islamisme, og dermed kolliderede det med supermagterne USA og USSR og med den såkaldte ›tredje Satan‹, Hussein af Irak. USA har mistet sin bastion i Mellemøsten, Israel er meget lille, uanset hvor lille en kile det er; af denne grund støttede det Irak i dets krig mod Iran (…) For imperialisterne står kontrollen over Mellemøsten på spil.«
Der er således en række meget komplekse interesser, en enkelt hegemonisk supermagt, USA, imperialistiske magter, undertrykte nationer, rådne regimer, der kan falde, og interesserne hos det arabiske folk, der udnyttes af imperialismen og af de indfødte regimer selv. Men den yankee-imperialistiske supermagt, magthaverne og deres lakajer bestemmer, og folket bliver sat på sidelinjen, selv i Iran.
USA har etableret en stærk militær tilstedeværelse i området med hjælp fra andre imperialistiske »allierede som England, Frankrig, Tyskland osv. for at afskrække enhver effektiv tredjepartsintervention til fordel for den palæstinensiske sag og mod det igangværende folkemord; for at undertrykke enhver hensigt om et større iransk svar på den zionistiske stat Israels provokationer.
Vi har set, at Iran har været nødt til at moderere sit svar, for hvis det skulle slå et slag på niveau med den zionistiske provokation i Damaskus, mod mål på israelsk territorium, ville det være i fare for at få et meget kraftigt slag fra de imperialistiske styrker, der er udstationeret i farvandene i Golfregionen og de omkringliggende områder. Hvis det ikke truede Israel, ville dets indflydelse i regionen blive svækket. I denne situation må det moderere sig og søge de mest afmålte og intelligente svar på provokationen for ikke at miste sin indflydelse blandt de kræfter, der kæmper direkte i Palæstina, og dem, der støtter denne sag, men det må undgå at støde direkte sammen med Israel, fordi det ville være at udfordre yankee-imperialismen. På baggrund af erfaringerne med Saddam Hussein leger USA med tiden; yankee’erne ønsker at drukne Irak økonomisk i samarbejde med supermagterne for at undgå risikoen for krig, da de i øjeblikket ikke har de bedste forudsætninger for at møde den, og det mest alvorlige er, at det arabiske folk ville rejse sig mod imperialismen i en lang kamp; derfor forsøger de at svække og derefter se, hvad der er mest belejligt for dem.
Den objektive situation giver mulighed for en vigtig ændring i Iran, at den yankee-sionistiske imperialismes militære aggression mod Iran faktisk vil føre til en modstandskrig, og at det nuværende regime med Khamenei i spidsen vil fortsætte med at føre en retfærdig krig for at forsvare sit land mod en imperialistisk aggression, hovedsageligt yankee-imperialistisk. Dette, sammen med den palæstinensiske krig for national modstand, ville rejse folkene i regionen mod yankee-imperialismen og dens arabiske lakajer.
Derfor har spørgsmålet om Palæstina og Golfen store perspektiver, det giver os mulighed for at se hovedmodsætningen i dag og i perspektiv, dens relation til lokale, regionale og endda verdenskrige som en risiko; derfor at se karakteristika ved antiimperialistiske krige, modstandskrige, krige for national befrielse eller selve revolutionerne i de undertrykte nationer.
Alt dette understreger yderligere hovedmodsætningen og får os til at bekræfte, at de undertrykte nationer er grundlaget for revolutionen som hovedtendens i verden. Alt dette rejser behovet for et militariseret marxistisk-leninistisk-maoistisk kommunistparti, som kan føre den demokratiske revolution til ende gennem Folkekrigen og straks gå over til udviklingen af den socialistiske revolution. Leve International Kommunistiske Forbund!
Så længe der er udbytning på jorden, vil der ikke være en ny verden, derfor handler det om at ødelægge imperialismen, revisionismen og reaktionen, alle udbytningssystemer, og socialismen vil nødvendigvis blive rejst.
Yankeerne, ud af Mellemøsten!
Lad os støtte den Palæstinensiske Nationale Modstand!
Palæstina vil vinde!
Folkebevægelse Peru
Genereret Organisation af Perus Kommunistiske Parti til arbejde i udlandet
April 2024
TYRKIET
TKP/ML-CC/PB – VORES PARTI TKP/ML ER 52 ÅR GAMMELT!
20. april
Vi offentliggør en uofficiel oversættelse af følgende erklæring fra TKP/ML, som findes her.
VORES KAMP FOR REVOLUTION OG KOMMUNISME FORTSÆTTER OG VIL FORTSÆTTE UAFBRUDT UDEN AFBRYDELSE!
Vores Parti TKP/ML fejrer 52-årsdagen for dets grundlæggelse den 24. april. Vi hilser medlemmerne, kæmperne, de militante og tilhængerne af vores Parti med den entusiasme, der kendetegner året for dets grundlæggelse. Vi erklærer, at vores Parti, som har det revolutionære program for befrielseskampen for vores arbejdende folk af tyrkisk, kurdisk og forskellige nationaliteter, er mere beslutsomt og fast besluttet på at udføre denne opgave med 52 års erfaring. Vores Parti TKP/ML har været i stand til at fortsætte sin kamp for revolution og kommunisme kontinuerligt og uafbrudt i 52 år ved at holde fast i sit kommunistiske program, omhyggeligt bevare sit krav om revolution og følge fodsporene fra vores stiftende leder Kammerat İbrahim KAYPAKKAYA.
Parallelt med dets grundlæggelse har vores Parti modet og farten til at starte Folkekrigen, strategien for landets revolution. I 52 år sikrede vi kontinuiteten med hundredvis af udødelige kammerater, som beseglede slagmarkerne med kommunistisk dristighed. Ved at give tusindvis af fanger beviste vi, at vi aldrig vil afstå fra at betale prisen for revolutionens og kommunismens sag, og vi skabte en bevidsthed. Titusinder og hundredtusinder af arbejdere og funktionærer blev bevidste og formet af Ibrahim KAYPAKKAYAs linje og fortsatte den 52-årige march ved at bidrage til vores Partis fremgang og give det hjerte og støtte. Vores Parti TKP/ML er det bærende kommunistiske emne for kontinuerlig kamp som en stor ophobning, erfaring og summen af dette. På trods af alle tilbageslag, nederlag og svagheder i den proces, vi gennemgår, er dette grundlæggende træk aldrig blevet mørkere eller udvisket. Med dette træk er vores Parti med i kampen om at lede klassekampen med sit uafhængige program og handling, hvilket er det mest grundlæggende behov for proletariatet og folket.
Vores Parti TKP/ML annoncerede sin oprettelse den 24. april 1972 under forhold, hvor det fascistiske diktatur undertrykte alle sociale sektorer og revolutionært-progressive pionerer. Under ledelse af Kammerat İbrahim KAYPAKKAYA erklærede vores Parti sin grundlæggelse ved at trække en klar linje fra det kommunistiske perspektiv mod alle pacifistiske, reformistiske vingler og selvfølgelig alle eventyrlige strømninger. I sit korte revolutionære liv lagde Kammerat İbrahim KAYPAKKAYA grundlaget for vores Parti med en stærk teoretisk tilgang og et dristigt revolutionært træk. Mens Kammerat Ibrahim etablerede en kamplinje mod revisionistiske strømninger, vedtog han en tilgang, der koncentrerede sig om at bestemme landets sociale struktur, fjendens politiske natur, det program, der ville føre folket til befrielse, og den generelle politiske linje. Det, der giver denne tilgang retning, er, at den er baseret på videnskaben om historie og samfund og dens klassetilgang til alle problemer. Fra Partiets nomenklatur til dets program, fra revolutionsstrategien til masselinjen, fra klassealliancer til definitionen af fjendtlige klasser, fra analysen af den multinationale struktur til det politiske regimes natur, har det derfor formået at fremlægge revolutionens grundlæggende problemer med en stærk teoretisk kamp. Stadig i dag er klassebevidstheden og klarheden i tilgangen til kemalismen og det Kurdiske Nationale Spørgsmål en modgift mod socialchauvinisme og klassesamarbejdsstrategier. I halvfeudale, halvkoloniale lande som vores er det kommunistiske partis holdning om, at det kun kan bevare og styrke sine kommunistiske kvaliteter gennem Folkekrigsstrategien, en uforgængelig barrikade mod alle former for likvidationisme.
Vores Parti blev opbygget under den Kommunistiske Leder İbrahim KAYPAKKAYA og har forsøgt at udføre sin lederrolle i klassekampen på dette grundlag i 52 år. Den proces, vi gennemgår, er under belejring af likvidationistiske strømninger mod revolutionens grundlæggende problemer og principper, mod den væbnede kamp og omstyrtelsen af systemet, som indebærer folkets befrielse. Ud over dette ideologiske angreb er der et omfattende og intenst angreb fra imperialismen og fascismen for at ødelægge og skræmme den revolutionære kamp. Vores Parti befinder sig i en meget vanskelig proces socialt og politisk, ligesom det erklærede sin oprettelse. Det møder denne proces ved vedholdende og beslutsomt at fokusere på revolutionens problemer og behov og ved at holde fast i hovedkursen i folkets befrielseskamp. Når den fastlægger sin politik og udformer sin taktik, går den ikke på kompromis med tilgange, der tager højde for revolutionens problemer og hovedbehov, og som vil nære og styrke den. Den indtager en ideologisk og politisk position mod alle former for holdninger, der gør det muligt for folket at blive bakket op af fascistiske kliker og hindrer deres uafhængige handling. Det afholder sig ikke fra at trække tykke linjer mellem sig selv og konstitutionalistiske, systemiske, valgindekserede tilgange og vedholdende og beslutsomt at søge og vende sig mod en revolutionær orientering.
Vi er utvivlsomt meget bagud, når det gælder om at gøre den vrede og reaktion, som tyrkere, kurdere og folk af forskellige nationaliteter har mod fascismen, til en organiseret styrke og udstyre dem med en revolutionær bevidsthed. Dette er en kendsgerning. En revolutionær proces i overensstemmelse med de sociale modsætningers skarphed er endnu ikke blevet organiseret, og masserne er ikke blevet mobiliseret på denne akse. Vores Parti er klar over, at denne opgave er af vital betydning, og at dette kun vil ske med en positionering og koncentration i overensstemmelse med revolutionens reelle behov. I sådanne perioder er det vigtigste ikke at bryde med massernes interesser og tendens. Følgende råd fra Kammerat Lenin er en tilgang, som vores Parti fuldt ud tilslutter sig og som dominerer dets linje: »Ideen om at opbygge det kommunistiske samfund udelukkende med Kommunisternes hænder er barnlig, absolut barnlig. Vi kommunister er kun en dråbe i havet, en dråbe i folkets hav. Det vil kun lykkes dem at få folket til at følge deres vej, hvis de definerer denne vej korrekt.« Vores Parti med dets kadrer, medlemmer, militante og tilhængere er klar over, at det er en dråbe i folkets hav. Masserne former historien, og de er den virkelige magt. Vores Parti har aldrig været tilfreds med at bestemme historiens retning korrekt. Det har været i kampen og beslutsomheden om at trække masserne i retning af historien. I dag ser den opfyldelsen af denne opgave som sit vigtigste og grundlæggende problem og er ved at tage form.
52-året for grundlæggelsen af vores Parti bør være en anledning til, at vores engagement i revolutionen, vores tro på den kommunistiske verden, vores evige tillid til masserne og vores mod til at svømme mod strømmen vokser endnu mere. Vores 52-års jubilæum vil give os en større evne til frygtløst at anerkende, hvad folket har opnået meget godt, og hvad de ikke har opnået. Vores Parti er opstået med rollen som kommunistisk fortrop og fortsætter på sin vej med denne historiske rolle. Et af de træk ved vores Parti, som gør det stærkt, er, at det så vidt muligt undgår at blive arrogant og ikke se kilden til sin magt, hvilket næsten fører revolutionære partier til udslettelse. Vi er klar over, at det at være bange for at tale om sin egen utilstrækkelighed vil organisere marchen mod udslettelse. Som Kammeraterne Lenin, Stalin og Mao sagde, vil vi ikke forsvinde, fordi vi ikke er bange for at tale om vores svagheder, vi er ikke bange for at se dem i øjnene, vi bevæger os fremad og vil bevæge os fremad ved at lære at overvinde svaghederne.
Vores Parti har viljen, den revolutionære dynamik og klassepositioneringen til at overvinde alle sine mangler og utilstrækkeligheder. Vores 52. kampår bør endnu en gang udstyre vores Parti, produktet af den Store Proletariske Kulturrevolution, med beslutsomheden til at overvinde vanskeligheder, til at overvinde mangler og til vedholdende at lede masserne på den vej, det har udstukket. Revolutionens og kommunismens sag, som vores udødelige kammerater betroede »at gøre bedre end os«, vil fortsætte, indtil vi vinder sejr i vores Partis og alle dets komponenters ånd.
- TUSIND HILSENER TIL DEM, DER KÆMPEDE OG UDØDELIGGJORDE SIG FOR PARTIET OG REVOLUTIONEN!
- LEVE VORES PARTIS 52. KAMPÅR!
- LEVE KAMPEN FOR REVOLUTION OG KOMMUNISME MOD FORTVIVLELSE, INTIMIDERING OG LIKVIDATIONISME!
- KRIG INDTIL KOMMUNISME MED MARXISME-LENINISME-MAOISME SOM VORES GUIDE!
- VIDERE PÅ DEN RØDE RUTE MED DEN KOMMUNISTISKE LEDER İBRAHİM KAYPAKKAYA!
- LEVE VORES PARTI TKP/ML, FOLKEHÆREN UNDER DETS LEDELSE TİKKO, TMLGB!
TKP/ML MK-SB
(Tyrkiets Kommunistiske Parti / Marxister-Leninister Centralkomité – Politisk Bureau)
April 2024
Kampene den 1. maj for Taksim-pladsen i Istanbul
1. maj
Der var en massiv og aktiv deltagelse i 1. maj i Istanbul på trods af en horde af reaktionære styrker i oprørsudstyr, der talte ca. 42.000 personer. Du kan læse vores tidligere artikel om den glorværdige dag her.
Partizans aktioner den 1. maj og en opdatering om de tilbageholdte i Istanbul
3. maj
1. maj-demonstration i Dersim, Tyrkiet. Kilde: Yeni Demokrasi.
Kampen i Istanbul fik tusindvis af mennesker til at forsøge at marchere til Taksim-pladsen på trods af en kraftig politiblokade. Yeni Demokrasi rapporterer den 3. maj, at tilbageholdelsen af 35 tilbageholdte er blevet forlænget med endnu en dag uden nogen konkret begrundelse, og de tilbageholdte har stadig ikke haft mulighed for at møde op i retten og afgive deres forklaring. 17 Partizan-læsere retsforfølges under anklagen »at lave propaganda for en terrororganisation« for sloganet »Vores Leder Ibrahim Kaypakkaya!« og for at bære flag med Ibrahim Kaypakkayas silhuet, selvom der ikke er noget juridisk grundlag for det.
Partizan har udsendt en pressemeddelelse, hvor de siger, at undertrykkelsen ikke vil stoppe kampen, og kræver, at de tilbageholdte løslades. Erklæringen fordømmer: »Med de facto undtagelsestilstandens praksis blev der gjort en indsats for at forhindre arbejdere og arbejdende i at mødes og vrede mod systemet i at blive en destruktiv kraft. Tusindvis af mennesker mødtes i Saraçhane for at marchere til Taksim.« Det blev fremhævet, at der var et særligt angreb på Partizan, og at dets kontingent blev chikaneret af politiet, allerede inden de kom ind i Saraçhane. »Vi finder det nyttigt at påpege: Der er ingen domstolsafgørelse, der siger, at hverken Partizan eller İbrahim Kaypakkaya er forbudt. Det er en fuldstændig vilkårlig praksis.« Erklæringen sluttede med at erklære: »Vi står sammen med vores kammerater. Vi opfordrer hele vores folk til at omfavne vores kammerater, vores kammeraters kamp og 1. maj. Vores kammerater og venner, som har været tilbageholdt i tre dage, skal løslades med det samme. Taksim tilhører folket!«
Efter kampen er der udløst en bølge af husransagelser mod mange forskellige organisationer. Mindst 47 personer er blevet tilbageholdt i disse razziaer.
I Dersim demonstrerede fagforeninger og revolutionært-demokratiske organisationer en march den 1. maj. Under marchen blev der råbt slagord for 1. maj, for arbejderklassens sejr og i solidaritet med kampen på Taksim-pladsen i Istanbul. Derudover råbte Partizan-kontingentet slagord som »Frihed mod undertrykkelse!«, »Vores Leder İbrahim Kaypakkaya!« og »Arbejdere og bønder hånd i hånd for den Demokratiske Revolution!« og »Leve 1. maj!« på tyrkisk og kurdisk. Marchen sluttede med et møde med taler og budskaber fra flere organisationer organisationer, herunder Partizan, og en fest med halay-dans. danse. Til sidst angreb og tilbageholdt politiet fire unge, fordi de »at bære de gule, røde og grønne farver.«
1. maj i Dersim. Kilde: Yeni Demokrasi.
Partizan marcherede også i Izmir og Samandağ. De hilste på deres tilbageholdte kammerater i Istanbul med sloganet »Vores Leder İbrahim Kaypakkaya!«
I hovedstaden Ankara fandt 1. maj-marchen sted under et kraftigt uvejr.
I storbyen Tarsus marcherede Partizan med sloganet »Håbet vokser med kampen!«.
Partizan har også deltaget i arrangementer i Europa.
I Tyskland deltog Partizan i demonstrationer i München, Stuttgart, Ulm, Nürnberg, Frankfurt, Hannover, Wuppertal og Hamborg. Fokus var på modstand mod imperialistisk aggression og oprustning og folkedrabet i Gaza.
Partizan deltog også i demonstrationer i Liege i Belgien, Amsterdam og Rotterdam i Holland samt i Paris i Frankrig.
Partizan på en 1. maj-march i Liege, Belgien. Kilde: Yeni Demokrasi.
I London, England, deltog Partizan med et banner med slagordene »Leve 1. maj« og »Leve den proletariske internationalisme!«.
INDIEN
Opdateringer om situationen i Indien
16. april
I februar blev Uttarakhand den første delstat, der vedtog UCC -loven, hovedsageligt målrettet mod muslimernes personlige religiøse rettigheder. Kilde: Nazariya.
Det er tidligere rapporteret om den eksplosive situation i nogle sydasiatiske lande, hvor der gives en oversigt af nogle af de interne og eksterne konflikter, der plager den gamle indiske stat.
Der er konstante rapporter om handlinger inden for rammerne af Folkekrigen in India, ledet af Indiens Kommunistiske Parti (Maoister) [CPI (Maoister)]. Siden starten af dette år var der rapporterne om maoistiske styrker, der eliminerede 11 politi- og militærpersonale i den gamle indiske stat såvel som 14 informanter og samarbejdspartnere. Det rapporteres, at det meste af aktiviteten har været i den delstat Chhattisgarh. I den seneste rapporterede handling blev to Speciel Enhed -politibetjente såret af en improviseret eksplosiv anordning (IED) i en skov nær Itwar -landsbyen i Bijapur -distriktet i Chhattisgarh.
Det rapporteres, at CPI (Maoister) har opfordret til en generalstrejke i dag, den 15. april, i de delstater Odisha, Telangana, Andhra Pradesh, Maharashtra og Chhattisgarh, for at fordømme falske møder, hvor de gamle indiske statsmord civile og hævder, at de er maoistiske stridende. Bare i delstaten Chhattisgarh hævder den gamle stat at have dræbt 53 maoister i år.
I et af disse møder myrdede politiet 13 personer og hævdede, at de var medlemmer af Folketsbefrielse Guerillahær (PLGA), stærkt bevæbnet med våben som en let maskingevær og et stort antal granatkastere. Efter angiveligt at udveksle ild i »lang tid« hævder kræfterne i den gamle indiske stat ikke at have nogen tab.
Der har været tidligere rapporter om de handlinger, der blev udført for Folkekrigen i Indien i marts, samt boykotkampagnen mod kommende parlamentsvalg.
I frygt for de maoistiske styrkers handlinger rapporteres politiet at have indsat styrker såvel som droner for at beskytte det kommende parlamentsvalg i Gadchiroli -distriktet i Maharashtra, der starter den 19. april.
Den gamle indiske stat undertrykker også den populære kamp ved at foretage arrestationer under »anti-terror« UAPA-loven. Forum imod Korporatisering og Militarisering (FACAM) og Kampagnen imod Statsundertrykkelse (CASR) har for nylig afgivet erklæringer, der fordømmer arrestationen af Adivasi -leder Sarju Tekam under UAPA i Chhattisgarh den 2. september. Sarju Tekam var velkendt i kampen mod de stigende falske møder i Chhattisgarh. I henhold til udsagnene indrammede politiet ham ved at plante litteratur om CPI (Maoister) såvel som sprængstoffer i hans hus, en metode, der ofte bruges af den gamle indiske stat til at forsøge at slippe af med dem, der kæmper for demokratiske rettigheder for folket.
Med manglende og falske beviser undlader den gamle stat ofte at opretholde anklagerne i retten. Imidlertid ved at bruge anklager under UAPA fanger de gamle statslige menneskerettighedsaktivister i mange tilfælde i mange år. Der har været en tidligere rapport om frifindelse og frigivelse af den demokratiske rettighedsaktivist professor G.N. Saibaba såvel som fem andre, efter at den gamle indiske stat ikke var i stand til at bevise deres engagement i noget, de blev beskyldt for. Den 5. april fik Shoma Sen kaution efter seks års fængsel for angiveligt at støtte maoistisk oprør, da de ikke så nogen klare beviser for, at »hun havde forsøgt at begå nogen terrorhandlinger«.
Den gamle indiske stat har heller ikke været i stand til at undertrykke konflikten i den delstat Manipur, som regelmæssigt rapporteres om. Sidste fredag blev der rapporteret om en skyderi mellem væbnede grupper, der tilhørte Meitei og Kuki -stammerne, tre Meitei -militanter blev såret. Så lørdag var der en anden skyderi mellem to væbnede grupper, rapporteres to Kuki -militante at være dræbt. På søndag blev det rapporteret, at Kuki -militante udførte angreb på gengældelse til dette, mod forskellige Meitei -landsbyer og mod styrkerne i den gamle indiske stat. Mere end 50 bomber blev fyret i Senjam Chirang -landsbyen, og de gamle indiske styrker indsat der ud over skud. Efter angrebene rapporteres det, at placeringen af politiets riflebataljon, der er indsat der, er i fare, da det let kunne blive angrebet igen.
Der er tidligere lavet nogle noter om baggrunden for konflikten i Manipur.
Den gamle indiske stat fortsætter også sin undertrykkelse af minoritetsreligiøse grupper, især muslimer. I februar vedtog forsamlingen af den delstat Uttarakhand en Ensartet Civil Kode (UCC, Uniform Civil Code) lov, der overskriver forskellige juridiske koder vedrørende arv, rækkefølge og ægteskab for forskellige religiøse grupper. UCC har været høj på dagsordenen for det nuværende regerende parti, BJP, og nu er Uttarakhand den første delstat, der vedtager den i loven. Mens det hævdes, at loven er »sekulær« og »pro-kvinder«, fordømmer en artikel i Nazariya-magasinet loven som en gengivelse af hinduistiske love, der tvinges til andre grupper, især målrettet mod det muslimske mindretal.
Massakre udført af den gamle stat
20. april
For nylig har indiske mainstream-medier rapporteret om en massakre begået af den gamle indiske stat, som angiveligt dræbte 29 påståede maoister i Kanker, Bastar-området, Chhattisgarh. Ifølge disse oplysninger blev 29 maoistiske guerillaer fra Folketsbefrielse Guerillahær (PLGA, red. – People’s Liberation Guerilla Army), der ledes af Indiens Kommunistiske Parti (Maoister) [CPI (Maoister)], dræbt.
Krantikari Adivasi Mahila Sangthan (KAMS – Revolutionær Adivasi-kvinders Organisation) har bekræftet 27 af navnene på de dræbte, har erklæret, at de vil give yderligere oplysninger, og de har afvist nogle af den gamle stats løgne om nogle af de formodede ofre. Blandt de dræbte maoister, som den gamle indiske stat hævdede, var Lalita, et ledende medlem af CPI (Maoister)’s Divisionskomité, men hendes navn var ikke med i de navne, som KAMS opgav. Navnene er blevet offentliggjort af Yeni Demokrasi. Blandt dem kan man se navnet på en PLGA-kommandør, Shankar Rao.
Som Yeni Demokrasi rapporterer, har den gamle indiske stat allerede løjet i andre lejligheder om oplysningerne om påståede møder mod maoister, og som vi kan se, har i denne lejlighed løjet igen om navnene og angiveligt dræbt maoister. Fra sin side har CPI (Maoister) ikke direkte bekræftet nogen oplysninger. Det er sædvanligt, at den gamle stat lyver vedrørende de påståede møder, den udfører mod de maoistiske geriljaer, og faktisk har det udført adskillige massakrer, hvor de har myrdet i koldt blod adskillige fattige bønder, og bagefter erklærede myndighederne, at de var maoister der blev dræbt i væbnede sammenstød. I løbet af de sidste måneder har den indiske regering ført af Modis BJP intensiveret sin reaktionære offensiv mod det indiske folk, og det er desperat at vise en stor succes i kampen mod maoisterne, fordi det kommende valg.
Derfor hævder regeringen efter denne operation, at den har fjernet 79 maoister fra begyndelsen af året, kun i Chhattisgarh. Imidlertid har CPI (Maoister) i adskillige lejligheder fordømt, at disse skader for det meste kommer fra massakrer, der er begået mod folket af de undertrykkende styrker, og mord i koldt blod, der ikke har noget at gøre med væbnede sammenstød. Disse mord er velkendte som falske møder. Der var en i begyndelsen af marts, en anden i slutningen af marts og en nylig i begyndelsen af april. Indiske foreninger som FACAM og CASR har fordømt disse mord og andre forbrydelser mod folket regelmæssigt.
Massakren i Kanker var et falskt møde
21. april
Det blev tidligere rapporteret, at der var en massakre begået af den gamle indiske stat i Kanker byen i delstaten Chhattisgarh, hvor der angiveligt var et væbnet sammenstød og 29 maoistiske guerillaer blev dræbt efter overfaldet på en guerilla -lejr. Dette var de oplysninger, der blev givet af den gamle indiske stat og spredt af dens medier. Helt fra begyndelsen blev nogle af de offentliggjorte ›oplysninger‹ nægtet, for eksempel flere af navnene på de myrdede.
De sidste rapporter, der blev offentliggjort i den indiske reaktionære presse, påpegede, at en stor del af mordene blev udført i koldt blod, i et falskt møde. Ifølge disse medier har Indiens Kommunistiske Parti (Maoister) i sig selv nægtet de rapporter, der blev givet af den gamle indiske stat. Mangli, efter sigende en talsmand for Nord Sub-Zonal Bureau, har oplyst, at 17 af de myrdede blev dræbt i koldt blod og ikke i et væbnet sammenstød. Disse gerilja blev såret eller blev fanget ubevæbnede, derefter tortureret og henrettet bagefter. CPI (Maoister) har opfordret til en bandh (væbnet generalstrejke) i de følgende områder: Mohla-Manpur, Kanker og Narayanpur til den 25. april, et dag før valget afholdes i Kanker-distriktet.
Som de har sagt lige før, »CPI (Maoister) har imidlertid i adskillige lejligheder fordømt, at disse skader for det meste kommer fra massakrer, der er begået mod folket af de undertrykkende styrker, og mord i koldt blod, der ikke har noget at gøre med væbnede sammenstød. Disse mord er velkendte som falske møder. Der var en i begyndelsen af marts, en anden i slutningen af marts og en nylig i begyndelsen af april. Indiske foreninger som FACAM og CASR har fordømt disse mord og andre forbrydelser mod folket regelmæssigt.« Igen kan vi se de forbrydelser, der er begået af den gamle indiske stat, der forsøger at udvide deres tal og forsøge at præsentere sejre i kamp, som ikke er andet end kriminelle massakrer. Ifølge den tyrkiske demokratiske avis Yeni Demokrasi har CPI (Maoister) annonceret oprettelsen af en Folkets Domstol, der vil straffe de ansvarlige.
Selektiv eleminering og IED-eksplosioner i Chhattisgarh forud for den borgerlige valg i Lok Sabha
29. april
Kort over distrikterne i Chhattisgarh. Kilde: indiagrowing.com.
Den gamle indiske stat fejrer på samme tid som den udfører feje falske kampagner og massakrer, den såkaldte »demokratiske proces« ved valget i Lok Sabha. På trods af øgede undertrykkende foranstaltninger for at sikre dette cirkus rapporteres det, at de maoistiske geriljaer har udført selektiv udslettelse mod valgmænd og politiinformanter i Chhattisgarh.
Den 16. april blev en lokal leder af BJP Pancham Das fanget i hans hus af maoister og senere henrettet på anklager om at være politiinformant og arbejde for BJP i Dandwan Village, Narayanpur, Chhattisgarh. Bannere og foldere var blevet distribueret i landsbyen, der fordømte forbrydelserne i Pancham Das såvel som BJP og Rashtriya Swayamsevak Sangh, som er en paramilitær organisation. Das var blevet advaret flere gange om at stoppe med at sladre, men da han ikke var opmærksom på denne advarsel, blev han henrettet.
I Narayanpur lever BJP -lederne i frygt, da de for nylig har sendt et brev til Unionens hjemmeminister, der søger sikkerhedsdækning for sig selv mod maoisterne, der har gennemført flere succesrige handlinger mod dem, som det er skrevet tidligere.
Den 27. april var det kun to timer efter, at afstemningerne lukkede for den anden runde af valget i Chhattisgarh, rapporteres det, at 20-30 maoister kom ind i huset til Joga Podiyam, en tidligere distriktsrådsleder og medlem af den Indiske Nationale Kongres parti og henrettede ham. Dette fandt sted kun 500 meter væk fra en Chhattisgarh Væbnede Styrker lejr.
I løbet af april har improviserede eksplosive anordninger (IED’er) plantet af maoisterne forårsaget tab for paramilitærerne i den gamle indiske stat.
Den 10. april blev to officerer af Speciel Enhed såret i en IED-eksplosion nær Itwar -landsbyen i Bijapur, Chhattisgarh.
Den 19. april blev en Central Reserve Politistyrke (CRPF) konstabel dræbt i en IED-eksplosion nær en valglokale i Bijapur. Samme dag modtog en assisterende kommandant af CRPF alvorlige kvæstelser i hans hænder og ben i en separat IED-eksplosion. CRPF var i området for at sikre valgcirkuset.
Derudover blev en JCB -operatør såret i en IED-eksplosion på en vejbyggeri mellem Kamraguda og Kormeta landsbyer i Sukma, Chhattisgarh, den 10. april. En politi embedsmand hævdede, at dette er et bevis på, at maoisterne er »anti-udvikling«, når disse vejbyggeri i virkeligheden kun tjener endnu større imperialistiske plyndring af Indien og ikke behovene i de fjerntliggende landsbyer.
Medierne rapporterer også, at maoister er blevet set, der kalder folket til ikke at stemme ved valg af Lok Sabha i Wayanad, Kerala den 24. april.
Fordøm fyring og mord af mennesker i Kakur-tekametta skov – CPI (Maoister)
7. maj
Vi offentliggør en uofficiel oversættelse af følgende erklæring fra Indiens Kommunistiske Parti (Maoister).
Hyldest til de revolutionære, der fastsatte deres liv i politiets fyring
Tusinder af politi fyrede på mennesker i Kakur-Tekametta-skoven i Narayanpur-distriktet i Chhattisgarh, der grænser op til Maharashtra omkring kl. 9 den 30. april under kæmpet, hvor 4 oprindelige stammebønder blev ramt. Folket fejrede deres traditionelle festival. Befolkningen begyndte at flygte af frygt, da den police jagede dem som dyr, der skyder indtil kl. 12.
Vest Sub-Zonal Bureau (Gadchiroli) fra Dandakaranya Speciel Zone af CPI (Maoister) appellerer til demokrater, rettighedsaktivister, vellykkere af stammefolk og stammeorganisationer for at fordømme de brutale mord, for at kræve, at regeringen kommer ud med fakta og for at straffe de ansvarlige politibetjente. Bureauen hylder revolutionerende hyldest til vores elskede martyrer, der nedlagde deres liv heroisk gengældelse af politiets brændstoffer forskellige steder i området.
Fakta er sådan – politiet havde omgivet området på alle sider, da befolkningen i Kakur og Mangeveda kom der for at fejre festivalen. Politiet åbnede pludselig ild mod de mennesker, hvor fire stammebønder døde – Kovasi Pandu, Tekametta (kone, Soni), Mainu Korcha, Mangeveda, Lalsu Kovachi, Tekametta (kone Susheela), Ramulu Naroti, Mangeveda (kone Neela). Vores Parti fordømmer alvorligt det brutale mord på landmænd.
Seks revolutionære blev martyrer i politiets fyring forskellige steder i den store skov – Kammerater Joganna, (Cheemala Narasayya, Vadakapalli, Peddapalli Distrikt, Telangana), Regionalt Udvalgs medlem, Kammerat Vinay (Bellampalli, Adilabad, Telangana), medlem af Partiets Deling Komité, Kammerat Malesh (Mallepad, Bijapur Distrikt), medlem af Partiets Kompagni Komité, og Parti medlemmer Kammerat Sarita (Vetya, Kodduru, Narayanpur Distrikt), Kammerat Sindhu (Musramguda, Etapalli Tehsil, Gadchiroli Distrikt) og Kammerat Chilaka (Komatpalli, Bijapur Distrikt).
Nyheden om deres martyrdød vil bringe deres slægtninge og venner i sorg. Vores Parti appellerer til dem om at forstå, at martyrerne uselvisk satte deres liv til for menneskers skyld og for at opretholde deres ideal om offer. Den appellerer også til at fordømme politiets brutale massakre og ›Operation Kagaar‹. Tres-årige Kammerat Joganna forsøgte at bryde politiets afspærring og flygte. Men han var træt på grund af den brændende hede, da politiet fangede ham i live. På det tidspunkt overrakte Kammerat Joganna sin AK 47 Rifle til sine kammerater. Den ubevæbnede Kammerat blev yderst brutalt dræbt af politiet.
Politiet ønsker at skabe terror blandt folket og de revolutionære med sådanne massakrer. Dette afslører dog kun politiets brutalitet og ville føre til yderligere folks vrede.
Vores Parti appellerer til de revolutionære klasser og folk om modigt at træde frem for at fordømme sådanne brutale gerninger og for at bevare den revolutionære bevægelse.
Srinivas
Talsmand Vest Sub-Zonal
Bureau Dandakaranya
FILIPPINERNE
11. IB præsenterer AFP-efterretningsaktiver som ›overgivere‹
20. april
I endnu et forgæves forsøg på reaktionær propaganda præsenterede den 11. IB (Infanteribataljon) endnu en runde »overgivere« for offentligheden. Men disse personer er i virkeligheden håndlangere og aktiver for den gamle Filippinernes Væbnede Stryker (AFP, Armed Forces of the Philippines) og forrædere mod folket og revolutionen.
Ka Ensoy og Ka Clifford er blevet udelukket fra den revolutionære bevægelse, efter at de i februar sidste år blev AWOL (absence without official leave, fraværende uden orlov) efter militærets ulovlige tilfangetagelse af deres hors d’combat-koner i december 2023 og januar 2024. Militæret præsenterede dem først som overløbere nu, men har i nogen tid brugt de to til kampoperationer og psykologiske krigshandlinger i baglandet i Santa Cantalina og Siaton i Negros Oriental, hvilket førte til mindst to chikanesager, der involverede en landmand.
Det viser, at AFP udnytter enkeltpersoner, presser dem til at blive militære aktiver og foder, og derefter bekvemt præsenterer dem som ›overgivne‹ efter at have brugt dem til korruption og propaganda.
I mellemtiden vil Ka Ann sandsynligvis også lide samme skæbne som de tilfangetagne Ka Aubrey, der præsenteres som trofæer og maksimeres i sort propaganda for åbenlyst at forråde masserne til gengæld for et falsk løfte om »et bedre liv«. De er tydeligvis som fanger, der er underlagt NTF-Elcacs (National Task Force to End Local Communist Armed Conflict (National Enhed for at Afslutte Lokal Kommunistisk Væbnet Konflikt)) luner og den reaktionære ønskedrøm om at besejre den retfærdige væbnede revolution.
Oberstløjtnant Aquino og general Escanillas kan blive ved med at tale om den opløste Sydøst Guerrilla Front, men de kan tydeligvis ikke praktisere, hvad de prædiker, mens fokuserede militæroperationer og hamletting af lokalsamfundet gennem forkert navngivne støtteprogrammer fortsætter i Negros Oriental. Ubevidst overbeviser deres grusomheder sammen med indførelsen af udenlandsk og indenlandsk minedrift og andre neoliberale projekter midt i en socioøkonomisk krise og El Niño-fænomenet masserne om at støtte og slutte sig til NPA.
Løgne og falske nyheder kan ikke skjule sandheden bag DSB-sagen
29. april
Tvunget af den uopnåelige deadline, som USA-Marcos-regimet har sat for at ødelægge den revolutionære bevægelse inden for dette år, tyede #DiMasaligan79IB til alle mulige beskidte tricks for at skabe et billede af sejre på slagmarken.
Et grelt eksempel er den nylige hændelse i Sitio Humayan, Barangay Pinowayan, Don Salvador Benedicto (DSB), Negros Occidental, der involverede den påståede anholdelse af to mindreårige, som #DiMasaligan79IB i medierne fremstillede som »børnekrigere«, og den efterfølgende fremvisning af forskellige skydevåben, der angiveligt var beslaglagt fra de to.
Søskendeparret Alforque (Adonis, 16 år og Jonidel, 17 år) er ikke medlemmer af NPA (New People’s Army, Ny Folkehær). De er civile, der bor i området, og som er blevet ofre for de gamle Filippinske Væbnede Styrkers (AFP) ondskabsfulde kampagne. Alle enheder i Roselyn Jean Pelle Kommando af Ny Folkehær Nordlige Negros Front (RJPC-NPA) overholder strengt alderskravet i NPA’s grundregler og memorandummet fra Eksekutivkomiteen i Partiets Centralkomité, der foreskriver 18 år som minimumsalder for alle Røde krigere.
Påstanden fra #DiMasaligan79IB om, at Alforques blev pågrebet i en NPA-lejr, er det rene vrøvl. Hvis det var tilfældet, ville en ildkamp være uundgåelig. Det giver ingen mening og trodser enhver logik, at de formodede Røde krigere blot trak sig tilbage og overlod alle deres skydevåben til Alforques. De skydevåben, der tilskrives dem, er således tydeligvis plantet, fremstillet eller anbragt.
Desuden er terrænet og den fysiske placering af det nævnte område ikke gunstig for at oprette en sådan lejr. Ingen af RJPC-NPA’s enheder opererer i området.
Selv #DiMasaligan79IB-kommandanten LTC. Arnel Caloagan var ude af stand til at opretholde sådanne åbenlyse løgne over for den kritiske offentlighed. Arnel Caloagan tilbage fra den officielle fortælling om hændelsen. I et radiointerview luftede han tanken om tilstedeværelsen af en ny væbnet gruppe i DSB.###
Røde Fane 