Af redeaktionen.
Vi deler hermed en uofficiel oversættelse af følgende erklæring fra Fronten til Forsvaret af Folkets Kampe i Ecuador, som blev offentliggjort den 23. maj.
DEN POLITISKE FANGE OMAR CAMPOVERDE ANKLAGER FÆNGSLET EL ENCUENTRO FOR TORTUR OG SEKSUELLE OVERGREB
Fronten til Forsvaret af Folkets Kampe i Ecuador slutter sig til fordømmelsen, afvisningen og kampen mod de yderst alvorlige menneskerettighedskrænkelser, som den politiske fange Omar Campoverde offentligt har berettet om under sin mundtlige appelhøring, vedrørende den tortur, han på grusom vis har været udsat for i det såkaldte »El Encuentro«-fængsel.
Kammerat Omar Campoverde er ikke blot blevet dømt uden noget juridisk grundlag, der kan retfærdiggøre hans fængsling, og er blevet overført fra Latacunga-fængslet til »El Encuentro«-fængslet – et veritabelt koncentrations- og torturlejr – men er også blevet udsat for et regime præget af brutalitet og menneskelig nedværdigelse, der omfatter:
– Isolationsfængsling
– Forbud mod kontakt med hans advokater
– Forbud mod familiebesøg
– Afsavn af mad
– Vedvarende tortur udøvet af militærpersonale
– Seksuel vold begået af to medlemmer af den Ecuadorianske Hær, som ifølge rapporter allerede er blevet identificeret og retsforfulgt.
De beskyldninger, som kammerat Omar Campoverde fremsætter, afslører det brutale, undertrykkende og fængselslignende regime, som den fascistiske Noboa-regering har påtvunget landet, og som støttes af den yankee imperialisme og den kriminelle zionisme. Dette regime har kun kunnet opretholde sig selv gennem militarisering, terror, ydmygelse, straffrihed og samarbejde med opportunister, hvor den menneskelige værdighed er blevet trampet under fode i et så ydmygende omfang, som man ellers kun ser i israelske fængsler over for det palæstinensiske folk.
Gennem denne form for undertrykkelse og tortur søger det kollaborerende regime ikke blot at knække kammeratens faste revolutionære holdning; det har også til formål at sende et budskab om straf og intimidering mod enhver form for kamp rettet mod regeringen og den gamle bureaukratiske storgodsejerstat.
Overgrebene, torturen og især den seksuelle vold, som Omar blev udsat for, afslører også omfanget af forfaldet inden for de Væbnede Styrker og andre repressive apparater, som allerede har vist deres skadelige natur i forbindelse med bortførelsen og mordet på de »fire børn fra Malvinas« og de forbrydelser, der blev begået mod demonstranter under bonde- og folkeoprørene; omfanget af korruption begået af narkohandlere og kriminelle bander; samt deres handlinger, beskyttet af mørklægning, institutionel tavshed og straffrihed.
»Intet ondt varer hundrede år.« Før eller senere vil Noboa og hans håndlangere stå til ansvar over for folket for de forbrydelser, de har begået mod fattige bønder, mod de oprørske masser og mod brutalt torturerede fanger, som det var tilfældet med Omar.
Fra Fronten til Forsvaret af Folkets Kampe i Ecuador udtrykker vi vores militante og kampvillige solidaritet med Omar Campoverde, hans familie og hans forsvarsteam. Vi støtter fuldt ud den klage, der er indgivet til Anklagemyndigheden vedrørende forbrydelser i form af tortur og seksuelt misbrug, og vi kræver, at der straks træffes foranstaltninger med henblik på beskyttelse, efterforskning og straf.
Desuden kræver vi:
1. Øjeblikkelig beskyttelse af Omar Campoverde. Omgående og effektive garantier for hans liv, hans fysiske, psykologiske og seksuelle integritet, samt øjeblikkelig ophør af alle former for tortur, chikane, isolationsfængsling og mishandling. Øjeblikkelig overførsel til et arresthus, der garanterer hans sikkerhed, mens den ondsindede juridiske proces, som han blev udsat for, er løst.
2. En ende på isolation og tilbageholdelse i isolation. Ubegrænset adgang til hans advokater, kommunikation med hans familie og fuld respekt for hans grundlæggende rettigheder som frihedsberøvet person.
3. En øjeblikkelig undersøgelse af klagen indgivet af Omar. Anklagemyndigheden skal handle hurtigt og uden at være underlagt politisk eller militær indflydelse; de nødvendige efterforskningsskridt skal straks iværksættes; og de, der er direkte og indirekte ansvarlige for denne afskyelige handling skal identificeres, retsforfølges og straffes.
4. Hurtig indgriben fra menneskerettighedsorganisationer. Vi kræver øjeblikkelig tilstedeværelse og overvågning af nationale og internationale menneskerettighedsorganisationer i betragtning af den åbenlyse risiko, som klageren står over for.
5. Demilitarisering af fængselssystemet. Den militære tilstedeværelse i fængslerne har fremmet korruption, våben- og narkohandel samt udbredelsen af et korruptionsnetværk.
6. Lukning af det såkaldte »El Encuentro«-fængsel. Det er klart, at dette fængsel fungerer som et sandt rum for straf, isolation og fornedrelse, uforeneligt med menneskelig værdighed og de mest grundlæggende lovprincipper.
Vi retter en kampklar opfordring til folkelige, sociale, faglige-, bonde-, studenter-, nabo-, kvinde- og menneskerettighedsorganisationer – og til alle sektorer, der er engageret i folkets kampe og solidaritet med græsrodsaktivister – om at bryde tavsheden, fordømme regimets barbari og dets institutionaliserede håndlangere i de Væbnede Styrker, tale højt og være på vagt, så gerningsmændene ikke kun underkastes en juridisk dom, men også massernes ubarmhjertige dom, som hverken vil tilgive eller glemme.
Vi udsender denne opfordring til progressive, revolutionære og antiimperialistiske organisationer rundt om i verden om at lancere en international kampagne, der fordømmer det kriminelle Noboa-regime for at begå alvorlige menneskerettighedskrænkelser og forbrydelser mod menneskeheden, og til at gennemføre en solidaritetskampagne med Omar Campoverde, der kræver øjeblikkelige garantier for hans liv og hans fysiske og psykiske integritet og kræver, at han øjeblikkeligt løslades fra fængslet.
NEJ TIL TORTURE ELLER STRAFFRIHED!
NOK MED MILITARISERING OG BARBARISKE FORHOLD I FÆNGSLERNE!
ØJEBLIKKELIG BESKYTTELSE TIL OMAR CAMPOVERDE!
UAFHÆNGIG UNDERSØGELSE OG STRAF FOR DE ANSVARLIGE!
LUK EL ENCUENTRO-FÆNGSLET!
FRIHED OG RETFÆRDIGHED FOR OMAR CAMPOVERDE!
TILGIV IKKE OG GLEM IKKE FOLKETS BØDLER!




