Tusindvis af studerende marcherer til støtte for offentlig uddannelse i São Paulo, Brasilien

Tusindvis af studerende marcherer til støtte for offentlig uddannelse i São Paulo, Brasilien

|
2–3 minutter

Af Paul al-Mahdi.

Udvalgt billede: Studenterdemonstration i São Paulo. Kilde: A Nova Democracia.

Vi deler hermed en uofficiel oversættelse af følgende artikel fra The Red Herald, som blev offentliggjort den 27. maj.

A Nova Democracia rapporterer, at tusindvis af studerende den 20. maj marcherede gennem São Paulos gader mod Palácio dos Bandeirantes, sædet for delstatsregeringen. De studerende kræver ordentlige forhold for studier og undervisning på universiteterne, herunder garantier for, at de studerende kan beholde deres studieplads, forbedringer af universitets spisesale, studieboliger, øget økonomisk støtte og autonomi for de akademiske centre.

I marchen deltog studerende fra São Paulo Universitet (USP), Unesp, Unicamp, and Fatecs (red. – Unesp er São Paulo Statsuniversitet, Unicamp er Campinas Statsuniversitet og Fatecs er São Paulo Statens Teknologiske Universiteter), samt gymnasieelever og studerende fra private universiteter i hele regionen. Derudover var der undervisningspersonale og fagforeninger. Det anslås, at mellem 10.000 og 30.000 mennesker deltog i demonstrationerne.

Disse demonstrationer er en del af en bredere bølge af strejker og besættelser på statsuniversiteterne i São Paulo, hvor mindst 193 studieretninger er i strejke i denne måned, og på landsplan er 54 føderale universiteter og institutter ligeledes i hel eller delvis strejke.

Under demonstrationen råbte de studerende slagord som »Gå i kamp uden frygt! Vov at kæmpe, vov at vinde!«, »Vores kamp er daglig! Hej Tarcísio, jeg vil vende tilbage til rektorens kontor!« og »Gør modstand og besæt indtil strejken sejrer!«

En militant blok, bestående af folkelige bevægelser som Alvorada do Povo (AP), Frente Independente Marimbondo og aktivister fra den Internationale Antiimperialistiske Forbund (AIF), opretholdt en kampklar tone fra demonstrationens begyndelse til slutning. Derudover blev der uddelt hundredvis af løbesedler, der opfordrede de studerende til at fortsætte den militante kamp og besætte hele USP-campus.

Studerende, der deltog i demonstrationen, blev angiveligt udsat for undertrykkelse på vej til demonstrationen, hvor 12 ud af 17 chartrede busser blev ransaget af Motorvejsmilitærpolitiet. Dette forhindrede hverken de studerende i at ankomme eller dæmpede deres kampånd.

Ifølge Alvorado do Povo er bevægelsen blevet en historisk mobilisering i hele delstaten São Paulo, der modstår pres fra universitetsadministrationer, kritik fra de etablerede medier og angreb fra guvernør Tarcísio de Freitas. Bevægelsen hævder, at studenterne langt fra at bakke ud over disse trusler har intensiveret deres modstand og etableret denne protest som en af ​​de mest betydningsfulde studenterbevægelser i det 21. århundrede i Brasilien, drevet af besættelsen af ​​bygninger som den primære strategi for deres krav.

De studerendes mobilisering og støtten til de studerendes krav, som kulminerede i demonstrationen den 20., intensiveredes efter den vellykkede besættelse af USP’s Ribeirão Preto-campus i april, besættelsen af Fakultetet for Kunst, Naturvidenskab og Humaniora ved São Paulo Universitet (EACH-USP, eller USP Øst) og besættelsen af ​​rektorkontoret i delstatshovedstaden.

LÆS OGSÅ