Af J. F.

Under Roskilde Festival i var der særligt én ting der gik igen på mange af festivalens forskellige scener: Slagråbet »Free, free Palestine!«, som blev råbt fra både kunstnere og publikum under flere koncerter.

Roskilde Festival blev grundlagt i 1971 og er den største musikfestival i Norden og har årligt mere end 130.000 deltagere. Festivalen tiltrækker en enorm bred vifte af mennesker, bands og med budskaber der varierer fra progressive til borgerlige og rådne ulra-individualistiske budskaber.

Men en strømning, der har gjort sig mere tydelig under festivalen siden den Palæstinensiske Modoffensiv den 7. oktober 2023, har været støtten til nationale befrielseskampe fra progressive musikere, der har optrådt på festivalen.

Sidste år under festivalens afholdelse i 2025 blev arrangørerne politianmeldt af zionister efter bandet Fontaines D.C. og en række andre bands og kunstnere havde udtrykt deres støtte til Palæstina og råbt »From the river to the sea!«. Reaktionære politikeres kritik haglede over festivalen, fordi festivaler ikke bør være politiske.

Dette har dog hverken afskrækket kunstnere fra at udtrykke deres støtte til Palæstina under dette års festival eller arrangørerne fra at invitere folk med politiske holdninger der afviger fra status quo til at optræde. Der blev udvist støtte til Palæstina fra bl.a. kunstnerne Iceage, Jennie, Kneecap, Malk de Kojn, Pistol Pistol Pistol, Sara’ Abdulhadi, Smag på dig selv, Outlandish, Tarrak og Tessa for bare at nævne nogle stykker.

Roskilde Festival står fast i sine værdier, og vi bakker op om aktiv stillingtagen, engagement og kunstnerisk frihed

– Thomas Sønderby Jepsen, Musikchef for Roskilde Festival

Jazz-punk bandet »Smag på dig selv« lykkedes under deres koncert i at samle mere end 200.000 kr ind til velgørenhed for Palæstina, mens der samtidig blev råbt »Free Palestine!« Og »Rød Front!« fra scenen. Det irske band Kneecap fordømte den danske regering og rederiets Mærsks støtte og våbensalg til Israel, bl.a. salget af komponenter til F35-bombefly, der bliver brugt direkte i Israels folkemord mod det palæstinensiske folk.

Der findes ikke noget der er hævet over politik

Politik? På en festival?! Dette har forarget visse personer, bl.a. LA-politikere Joanne Bywater, der opfordrer til boykot af Roskilde Festival pga. festivalen tillader at kustnere udtrykker deres holdninger.

Udover ironien bagved at selverklærede liberalister pludselig har et problem med ytringsfriheden, når det kommer til holdninger de ikke er enige med, så findes der ikke én ting i verden der kan separeres fra politik, dvs. fra klassekamp.

Hvad der i dag bliver anset for at være upolitisk er i virkeligheden den herskende klasses verdenssyn, som har indtaget hegemoni over samfundets kultur. Den herskende klasses generelle verdenssyn bliver derfor set som normen.

Dette betyder kort sagt at være upolitisk betyder at være pro status quo, dvs. for at leve i et imperialistisk samfund, der snylter på undertvingelse og rovdrift på størstedelen af verdens befolkning.

Kunstnerisk og kulturel kamp er en ideologisk kamp. I hver en sang eller kunstværk, om det er bevidst eller ej, gemmer der sig et budskab, et politisk standpunkt overfor verden. Der findes ikke kunst for kunstens skyld.

Så hvad modstandere af støtten til Palæstina under Roskilde Festival i virkeligheden mener er, at den danske imperialisme skal bevares, at Israel skal fortsætte sit folkemord, at man skal slå hjernen fra, holde kæft omkring støtten til nationale befrielseskrige og bare lytte til noget musik.

Men denne indstilling er gået fallit for længst, fordi den går imod historiens hjul. Hovedtendensen i verden i dag er revolution, de nationale befrielseskampe blomstrer i de undertrykte lande og den antiimperialistiske bevægelse i de imperialistiske lande er i opsving.