Af J. F.

Mens alle mediemonopoler har haft travlt med at fokusere på Fifa 2026, sport og andre agurketidshistorier, har EU-Parlamentet den 9. juli, indad bagdøren, gennemtvunget en lov, der tillader statslig masseovervågning, på trods af massiv folkelig modstand og endda flertalsopposition indenfor parlamentet selv.

Hvad er »Chatkontrol 1.0«?

»Chatkontrol 1.0« er en såkaldt midlertidig EU-undtagelseslov fra 2021, der tillader digitale platforme, som Messenger og Instagram, i samarbejde med staten, frivilligt at scanne private beskeder, billeder og videoer.

»Chatkontrol 1.0« er efter hensigten en midlertidig undtagelseslov, indtil »Chatkontrol 2.0« bliver færdigbehandlet som en permanent lov. »Chatkontrol 2.0« eller »CSA-regulation« gør mistankeløs og systematisk overvågning af private personer obligatorisk for tech-virksomheder og vil potentielt inkludere overvågning af såkaldte end-to-end krypterede chats og mails.

Forhandlingerne om »Chatkontrol 2.0« er brudt sammen af flere omgange, hovedsagligt pga. frygt for offentlig modstand. I mellemtiden har EU-Parlamentet nu stemt om at forlænge »Chatkontrol 1.0« frem til 2028.

Påskuddet for systematisk et krænke folkets ret til privatliv er at »bekæmpe pædofile online«. Men dette påskud er kun det: et påskud for at legitimere masseovervågning. I virkeligheden handler det ikke om at fange børnelokkere, men om at opnå kontrol over befolkningerne indenfor EU. Det er i virkeligheden den herskende udbyttende klasses degenererede ideologi og kultur, som er så tæt knyttet til pædofili, hvilket er derfor at pædofile er så overepræsenteret hos den herskende klasse og dens repræsentanter (såsom Jeffrey Epstein og alle hans »venner«). Hvis EU virkelig brød sig om at bekæmpe pædofile, skulle de se at rense ud indenfor deres egne rækker.

Imperialismens krise eroderer den demokratiske facade

EU-Parlamentet har tilladt at fortsætte den mistankeløse masseovervågning af private kommunikationer, ved at forlænge »chat kontrol 1.0« frem til april 2028. Foranstaltningen blev ellers afvist to gange i marts i år pga. for stor offentlig modstand. Denne gang var der også et flertal imod forordningen i Parlamentet (361 stemmer imod, 276 for og 17 der undlod at stemme), men ved at udnytte smuthuller i lovgivningen, blev lovforslaget denne gang stillet op som en »hasteprocedure«, hvilket sender lovforslaget direkte til andenbehandling i parlamentet. For at afvise en lov i andenbehandling kræver det, at et absolut flertal af parlamentets 720 medlemmer stemmer nej for at afvise loven. Det ville derfor kræve 361 stemmer imod for at forkaste loven, derfor kunne loven blive gennemført alligevel, på trods af et flertal stemte imod lovgivningen på dagen.

Tidspunktet for at gennemtrumfe lovgivningen er ikke et tilfælde. Det sker lige inden EU-Parlamentet holder sommerlukket, hvilket er grunden til at et stort antal ikke dukkede op for at stemme nej, da mange medlemmer af parlamentet allerede var »gået på sommerferie«. På samme tid har borgerlige pressemonopoler næsten fuldstændigt ignoreret nyheden om »Chatkontrol 1.0« og hvad det indebærer og har i stedet fokuseret på sportsnyheder og andre agurkehistorier hen over sommeren, mens folk har været distraheret.

Processen med »Chatkontrol 1.0« afslører at det såkaldte parlamentariske demokrati i virkeligheden er en maske, der skal legitimere bourgeoisiets diktatur. Hvis bourgeoisiet ikke kan få sin vilje gennem sine egne regler, kan det altid erklære valget ugyldigt eller gradbøje reglerne.

18. maj 1993 – dagen hvor den danske imperialisme og EU viste sit sande ansigt

Det samme så man på endnu mere famøs vis i 1993, da det danske bourgeoisi for enhver pris gennemtrumfede indlemmelsen i EU med »folkeafstemningen« den 18. maj, hvilket resulterede i den senere forsøgte nedskydning af demonstranter. Folket i Danmark havde stemt nej i 1992 til at indlemme Danmark i EU. Men eftersom det var bourgeoisiets vilje, at Danmark skulle blive med i EU, gennemtrumfede bourgeoisiet, med SF i spidsen, en række kompromisser og en længere række trusler om international isolering og økonomisk stagnering.

Resultatet blev endnu en farceafstemning allerede året efter, hvor Danmark blev meldt ind i EU. Som resultat var der enorme protester og kampe. Politiet kunne ikke holde folkets vrede tilbage på trods af at de affyrede mere end 100 skarpe skud ind i folkemængden til en demonstration på valgaften og sårede 11 personer. Den kraft massernes vrede udløste, sendte således chokbølger gennem både det danske bourgeoisi og hele EU-bureaukratiet, og stjal til forbitrelse for dem hele TV-billedet, fra det »lille lykkelige Danmark«, da billederne af massemes modige kamp gik verden rundt.

Jorden brænder under fødderne på snylterne

Den tidligere danske regering med deres mand Peter Hummelgaard (tidligere som justitsminister, nu som finansminister for S) i spidsen har været store forkæmpere for EU’s chatkontrol. Peter Hummelgaard har selv udtalt de gerne ser chatkontrollen bliver udvidet til blive brugt til andet end bare at jage pædofile.

Forsvarerne af EU prædiker, at EU står for frihed, hvad de i virkeligheden mener er at EU står for »Kapitalens frie bevægelighed«.

»Kapitalens frie bevægelighed« har aldrig hængt sammen med personlig frihed og retten til privatliv. Tvært imod, har EU og kapitalens frie bevægelighed betydet mere ulighed, mere udbytning, mere krise. Den har betydet frihed for de rigeste og slaveagtige forhold for de allerfattigste.

Inflationen og forarmelsen i dag skal ses som en del af at imperialismens generelle krise fordybes og med dette stiger repressionen også. Vi ser, hver dag hvordan illusionen om demokrati smuldrer hen, hvordan flere midler bliver givet til at staten kan bryde med basale demokratiske rettigheder, såsom retten til et privatliv. Dette er ikke en indikation på et stærkt samfund, men et tegn på et samfund i krise. Det har altid været sådan gennem historien at jo mere en herskende klasse føler sig truet, desto mere skruer den op for repressionen mod sin egen befolkning. Men det eneste imperialisterne i EU opnår ved dette, er at smide mere brænde på det bål de selv er spændt op på.