På grund af kommunens forværrende økonomi står alle områder til massive besparelser, der vil forringe det fremtidige serviceniveau betydeligt.

Underskuddet i Lolland Kommunes budget ligger nu på 531 millioner årligt, det er i en kommune med en faldende beboertal der nu ligger på 38.533. Det er især børnefamilierne og de mest ressourcestærke der flytter fra kommunen, i dag bor der kun omkring halvt så mange børn under 16 år i Lolland Kommune, som i 2007. Lolland, ligesom landets andre kommuner har set nedskæringer i velfærden over mange år, men nu står den allermest økonomisk pressede kommune altså overfor et helt nyt niveau af besparelser som endnu ikke er set mage. Der er tale om en lang række besparelser herunder: lukning af 3 af kommunens 6 skoler, lukning af dagsinstitutioner, lukning af plejehjem (Horslunde, Holeby, Søllested, Dannemare, Stokkemarke og Harpelunde), besparelser på handikapområdet og en kraftig nedskæring på al sports- og kulturliv. Selv disse besparelser på alle ”ikke-lovpligtige” ydelser, efterlader kommunen med et kæmpe underskud, som kommuneskatterne ikke kan dække.

Landområderne i det såkaldte udkantsdanmark er især i det sidste halve årti blevet afviklet til nytterandområder, som tjener bestemte formål for det urbane Danmark i form af storlandbrug, sommerhusområder, pladskrævende eller miljøbelastende industri, mv. Det betyder at udviklingen i landområderne i høj grad ikke har været til gavn for beboerne selv, hvilket har gjort at landområderne er blevet udpint (økologisk, såvel som økonomisk) og er blevet et sted flere og flere ikke ønsker at bo, især fordi den lokale økonomi ikke understøtter nok arbejdspladser, som i stedet er blevet centraliseret i de store byer. Når storlandmænd åbner kæmpe industrilandbrug, som eksempelvis de meget omtalte ”svinefabrikker”, så skal de lokale betale prisen for miljøpåvirkningen, uden der kommer nogen attraktive arbejdspladser eller andre fordele, man kan læse om folk der glædeligt har boet hele deres liv på landet, men som føler at forureningen fra svineproduktionen gør at de ikke kan holde ud af bo der længere.

Ikke nok med at befolkningstallet falder i kommuner som Lolland, så vender de unge i høj grad ikke tilbage til deres hjemstavn efter deres uddannelse, men foretrækker at blive i de store byer, hvor der er bedre arbejdsmuligheder og mere liv end på landet. Det er en selvforstærkende udvikling og den yderligere beskæring i de offentlige tilbud kommer kun til at forstærke denne udvikling. Det er ikke fordi der ikke er nogen der vil bo på landet, den danske husmandsdrøm lever endnu, men der er simpelt hen for mange ulemper ved ikke at bo i de store byer eller deres nære omegn.

Systemet med flade kommuneskatter skaber det skattemæssige grundlag for denne skævvridning, forskellen mellem de rigeste og fattigste kommuner er blevet helt ufattelig stor, hvilket er derfor der sker en fast udligning mellem de rige og fattige kommuners skatter, som dog kun udligner en del af forskellen. Lappeløsnigner med særtilskud til de fattigste 22 kommuner har forsøgt at undgå at kommunerne kollapser helt økonomisk, af disse tilskudsmidler har Lolland Kommune modtaget 210 millioner sidste år eller en fjerdedel af den totale tilskudspulje, de søger endnu flere penge næste år for at dække det enorme underskud i kommunekassen.

Lolland er en katastrofe der udfolder foran vores øjne, en af de historisk vigtigste provinser for landbruget og udviklingen af industrien, er i dag blevet til et eksperiment i afviklingen af velfærdsstaten. På grund af blandt andet stigende priser, stigende arbejdsløshed og faldende sociale bistandsydelser, er mange flyttet til netop Lolland for at finde et sted hvor man har råd til at bo, disse folk kommer til at opleve at bo i en andenrangskommune, hvor man ikke kan have de samme niveau af velfærd som de fleste andre kommuner. Der er derfor ikke bare tale om at der bor fattige i kommunen, men om at kommunen som helhed er fattig. Fattige distriksområder der bliver efterladt til at rådne op, er et udbredt fænomen i store dele af ellers rige Europæiske lande og nu ser vi i Danmark hvordan der er områder der bliver helt forladt af politikerne. Liberal Alliances Ole Birk Olesen har udtalt at det er kommunens egen skyld at de har brugt for mange penge, selvom kommunen har de samme forpligtelser til velfærd og infrastruktur som alle andre kommuner. Socialdemokraterne har haft Lolland som en højborg længe, men spørgsmålet er om de vil finde en langvarig løsning som sikrer velfærden for deres vælgerbase på længere sigt eller om de vil bruge kommunen som et eksperiment på at skabe et A- og B-hold når det kommer til velfærden i Danmark. Hvad der er sikkert er at polikerne på Christiansborg ikke kommer med nogen løsninger der vender udviklingen i forholdet mellem land og by, deres tomme retorik om at tilgodese ”udkantsdanmark”, udflytte statslige arbejdspladser eller fordømmelsen af de ”københavnske saloner” ændrer ikke på noget som helst, dem der lever i landområderne er blevet opgivet af politikerne for længe siden.