Lørdag den 5. september gik racisterne og fascisterne på gaden under en »remigrationsmarch« arrangeret af den fascistoide gruppe »Det Danske Folk«.
Gruppen havde gjort alt i deres magt for at mobilisere til deres march med en bred misinformationskampagne med AI-genereret indhold over især Facebook, godt bakket op af en hær af bots og falske profiler.
Arrangørerne havde håbet på 7.000 deltagere i deres march, men på selve dagen mødte der kun omkring 500-700 personer op til den racistiske forsamling, udgjort af Rasmus Paludan og hans afstumpede venner, iranske zionistiske monarkister, andre tilbagestående elementer og nazistiske hooligans.
Alligevel er det en moderne rekord, når det kommer til antal fremmødte til en højreekstremistisk demonstration i Danmark, da tidligere nynazistiske demoer før i tiden maksimalt har haft tiltrukket omkring 300 deltagere på én gang.
Den højreekstreme demonstration var især præget af 40-60 maskerede nynazister, som bl.a. kastede romerlys efter og forsøgte at angribe den antiracistiske moddemonstration, der havde tiltrukket mindst dobbelt så mange deltagere som nazisternes demo.
Visse elementer i den racistiske demonstration var på underlig vis chokerede over at de pludselig befandt sig i samme demonstration som nynazisterne, som kastede med romerlys og smed med kanonslag. Politiet gjorde imidlertid næsten ingenting for at stoppe de nazistiske hooligans udover at anholde én enkelt person.
Udover den antiracistiske demonstration, som havde tiltrukket op mod 1.500 deltagere, havde en fælles front af antifascister blokeret ruten til den britiske ambassade på Classensgade for at bremse og forhindre nynazisternes demonstration. Her råbte antifascisterne kampråb som »ingen fascister i vores gader!« og sang sange som Bella Ciao. I demonstrationen vajede bannere med paroler som »Sammen mod racisme!«, »Ned med den danske imperialisme!« og »Ingen fascister i vores gader!«. Det varede dog ikke længe inden Københavns Politis »Enhed 12« uden varsel gik hårdt til angreb mod den ellers fredelige anti-racistiske blokade med vrede knippelslag.
Flere aktivister har rapporteret at politiet bevidst gik efter at slå demonstranterne i hovedet og på leddene. Flere antifascistiske demonstranter måtte på hospitalet og en lille håndfuld blev anholdt af politiet.
Det lykkedes antifascisterne at modstå politiets første bølger af frontale angreb med knipler, men politiet var fast besluttede på, at sætte himmel og jord i bevægelse for at nynazisterne kunne gå uforstyrrede rundt i gaderne. Politiet ændrede nazisternes rute væk fra den spærrede vej på Classensgade og formåede gennem gentagende salver af knippelslag og stormangreb at bryde blokaden op.
Borgerlige medier har været hurtige til at fremhæve de antifascistiske moddemonstranter som de ekstremistiske, selvom det var politiet der indledte volden og nazisterne som der gik rundt og heilede. Forskelsbehandlingen mellem nazisternes demonstration og demonstrationen fra dem, der ønskede at modstå fascisterne, er fuldstændig til grin og hæver hykleriet op til et endnu højere niveau. Havde politiet ikke været til stede, ville fascisternes kujoner ikke have turde gå på gaden pga. den folkelige modstand mod dem.
Selvom blokaden blev brudt, blev nazisternes march forstyrret nok til at den måtte forkorte sin rute. Nazisternes march stoppede på Axeltorv, hvor arrangørerne erklærede at de har til hensigt at organisere en ny march den 17. oktober.
Nazimarchen for »remigration« er en direkte afspejling af den retorik og de løgne, der bliver pumpet ud fra Christiansborg. Hvis man spørger sig selv om, hvad der virkelig forværrer folks levevilkår, skal man kigge på den faldende realløn, inflationen og nedskæringerne i velfærden, der alt sammen finder sted for at tilgodese landets rigeste kapitalister. At give såkaldte »kriminelle indvandre« skylden for deres problemer gør disse nazister til den danske imperialismes håndlangere, der gemmer sig bagved politiets rustninger og skjolde.
Dagen endte i et moralsk nederlag for politiet, som fandt sig selv beskytte nazisterne, mens de tillod dem frit at bevæge sig maskerede rundt og smide med fyrværkeri efter folk i Københavns gader. Dagen var en moralsk og politisk sejr for antifascisterne, der afslørede politiets sande karakter og viste at nazisterne er i undertal og at København ikke ser stille til, når de går på gaden.
Når nazisterne kryber frem igen den 17. oktober vil der med sikkerhed blive organiseret mere modstand, og kampen vil fortsætte indtil alle fascister igen er fjernet fra byens gader.
Læs også:
Røde Fane 